Dobbeltmoral på venstrefløjen?

“Hykleri!” Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis Kristian Tørning, da Kommunikationsforum fanger regions- og folketingskandidaten over telefonen.

Han henviser til netmediet Journalistas nye undersøgelse, som viser, at blot otte ud af i alt 264 ansatte i venstrefløjens partier er af anden etnisk oprindelse end dansk. Partierne indbefatter Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. Ifølge optællingen har blot 3 procent af det samlede antal ansatte på partikontorerne - og i partiernes andre afdelinger - indvandrerbaggrund.

Hykleriet, eller dobbeltmoralen, består i, at partierne igen og igen har opfordret erhvervslivet til at ansætte og rumme indvandrere.

“Det viser blot, at fortalerne for det multikulturelle samfund ikke lever op til egne idealer,” siger han, der straks, da han havde læst nyheden, udbrød på Twitter:

Det er ikke, det de siger, det er mere løgnen i sig selv. #dkpol https://t.co/bATsPVMXXh
— Kristian Tørning (@Toerning) 3. oktober 2017

Eller selvbedraget om man vil, skal man tro ordene fra Kristian Tørning, der er lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har opnået en ph.d. fra Copenhagen Business School.

Hyklerisk adfærd

Kristian Tørning mener ikke, at venstrefløjen, når det kommer til stykket, deltager i deres eget multikulturelle projekt.

“Der er så mange fine intentioner i de partier, men når nogen så laver en måling om, hvor mange de rent faktisk selv ansætter, er tallene skuffende,” siger han og uddyber:

“De vil gerne sige det, der lyder pænt og politisk korrekt og signalere egen dydighed, men måske de mangler selverkendelse. Det er ofte svært at få et svar, når man spørger ind til, hvorfor de ikke gør det, de selv siger, at andre skal gøre, nemlig at alle skal deltage i et multikulturelt samfund.”

Det svarer ifølge folketingskandidaten til den gode gamle hyklersang om, at mange forældre fra den såkaldte kreative klasse, som stemmer på partier, der vil multikulturalismen, sender deres egne børn i pæne, hvide privatskoler og ikke i folkeskoler, hvor der er en overvægt af indvandrere og efterkommere af indvandrere.

Så langt lyder kritikken. Men er der overhovedet noget at komme efter? Blot fordi et politisk parti opfordrer et helt erhvervsliv og det samlede arbejdsmarked til at rumme indvandrere, skal partiet så selv nødvendigvis gå forrest?

Nej, mener Socialdemokratiets Jan Juul Christensen, som er partisekretær.

Ansætter ud fra kvalifikationer

“Vi ansætter alene ud fra kvalifikationerne og tager ikke særlige hensyn,” siger Jan Juul Christensen.

Det samme siger erhvervslivet jo. Skulle I så som parti ikke lade være med at opfordre til at ansætte flere med anden etnisk baggrund, når I ikke selv kan overholde det?

“Nej. Der behøver ikke at være et misforhold mellem, hvad man kan have som politisk intention og så ens egen sammensætning.”

Jan Juul Christensen understreger, at de i fremtiden fortsat vil ansætte efter kvalifikationer og ikke etnicitet eller eksempelvis køn. Men de opfordrer alle til at søge.

Partierne har typisk ansat analysemedarbejdere, kommunikationsmedarbejdere, konsulenter, sekretærer og studentermedhjælpere. Den slags kvalifikationer skulle være mulige at opdrive blandt danskere af anden etnisk herkomst, kigger man statistikkerne efter.

Mette Frederiksen og Jan Juul Christensen under afsyngelsen af "Når jeg ser et rødt flag smælde" ved Socialdemokratiets kongres i september. Kilde: Scanpix/Henning Bagger.

Dansk uddannelse er vejen frem

Ifølge Det Nationale Integrationsbarometer, som Udlændinge- og Integrationsministeriet står bag, har 31 procent af indvandrerne eller efterkommerne mellem 25 og 39 år gennemført en videregående uddannelse i Danmark. De samme tal for etniske danskere i samme aldersgruppe er 43 procent.

Men ikke nok med det.

Ifølge Danmarks Statistiks årlige udgivelse Indvandrere i Danmark 2016 er der blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere i 2016 50 procent af mændene og 68 procent af kvinderne, som har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse er henholdsvis 72 og 80 procent.

En af årsagerne til, at danskerne har højere chance for at komme i job, er, at etniske danskere ofte har taget deres uddannelse i Danmark.

“Selvfølgelig spiller sprogkundskaber en rolle, og at flere etniske danskere er bedre uddannet. Men det store billede går groft sagt ikke på, hvor du kommer fra, men om du har taget din uddannelse i Danmark. ”, siger Marie Louise Schultz-Nielsen, som er seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed med speciale i indvandring og integration.

To ud af tre indvandrere har ikke afsluttet en uddannelse i Danmark, og det giver udfordringer. Vi har alle talt med en taxichauffør, som er uddannet læge eller computerprogrammør. I et andet land.

“Indvandrere og efterkommere halter stadig en smule bagefter, både hvad gælder løn og beskæftigelse, hvis de har taget deres uddannelse i Danmark, men alle statistikker viser, at det kan betale sig for dem, og at de er meget tæt på etniske danskere,” siger seniorforskeren.

Tal fra Rockwool viser, at to ud af tre højtuddannede med anden etnisk baggrund er i arbejde. Det samme gælder blot for 4 ud af 10 af dem, som kun har grundskolen at falde tilbage på. Så selvom danskere med etnisk baggrund har højere chancer for beskæftigelse, op mod ni ud af 10 etniske danskere med en høj uddannelse er i beskæftigelse, viser tallene, at det godt kan betale sig at få sig en uddannelse.

Svaret blæser i vinden

Kvalifikationerne er tydeligvis derude blandt de indvandrede. Men hvorfor har det så ikke har været indvandrerne eller efterkommerne, der har været kvalificerede nok til partikontorerne? Det svar blæser fortsat uden for de partipolitiske vinde.

“Vi er opmærksomme på problematikken, vi har fokus på det og vil gerne forbedre det. Vi kunne godt tænke os, at vi var mere mangfoldige i vores arbejdsskare,” erkender Jens Andersen, som er landssekretær i SF.

“Men vi må konstatere, at i de stillinger, vi har slået op, har det ikke været en med indvandrerbaggrund, der har været bedst kvalificeret. Men vi vil ikke kalde os selv for hykleriske,” griner han.

“Vi kan ikke gøre så meget andet end opfordre folk til at søge. Og så har vi talt intern i partiet om, hvordan vi kan få flere til at blive partipolitisk interesserede,” understreger han.

Vi ville gerne have haft en kommentar fra Socialdemokratiets udlændingeordfører Dan Jørgensen, men han virker for optaget i dag til at tale integration og indvandring. Heldigvis tager SF’s mangeårige ansigt, tidligere udenrigsminister og integrations- og

udlændingeordfører Holger K. Nielsen telefonen.

“Vi har haft adskillige med anden etnisk baggrund ansat ved flere lejligheder. Der er en stor udskiftning, men jeg kender ikke de eksakte tal lige nu. Men selvfølgelig vil jeg opfordre os til at ansætte folk med anden etnisk baggrund, og det er altid godt med selvransagelse. Jeg kender ikke lige årsagerne til, at der skulle være så få lige nu. Okay, du. Jeg har ikke tid lige nu.”

Samtalen ender brat. Sagen er åbenbart for lille til at beskæftige sig med den slags.

Ifølge Journalista afviser også Alternativet, De Radikale og Enhedslisten, at de bevidst undgår ansatte med anden etnisk baggrund.

Men måske presset for nye ansættelser bliver større i fremtiden. Der bliver i hvert fald flere med udenlandsk baggrund at vælge imellem. Blandt alle de mandlige 20-29-årige ikke-vestlige efterkommere er 39 procent under uddannelse, hvilket er samme andel som 20-29-årige mænd af dansk oprindelse, viser tal fra 2016 fra Danmarks Statistik.