Løkkes kommunikation i top – Thornings er gennemsnitlig

Det er en gåde, hvorfor en ramponeret politiker med lav troværdighed bliver ved med at føre over en statsminister, der leverer gode resultater. En stor del af årsagen er kommunikation.

Alle ved, at der er noget, der hedder en win-win-situation, men der er også tidspunkter, hvor situationen simpelthen er så gunstig, at det burde hedde win-win-win-win og endnu mere win.

Tag fx statsministerens søndag: Det er 8. marts, kvindernes internationale kampdag, 100-året for kvindernes stemmeret, VEGA er stopfuld af fortrinsvis kvinder, landets første kvindelige statsminister er hovedtaler, hun har alle chancer for at tale til alles hjerter – og hvad gør hun så?

Tja, Helle Thorning-Schmidt læser en tale op, som en anden har skrevet for hende. Hun læser teknokrat-ordene op, ja, hun kunne lige så godt have holdt tale i Industrirådet eller ved åbningen af et nyt stykke motorvej.

Helle Thorning-Schmidt i Vega (billede fra valgaftenen 2011).

Hvorfor griber hun ikke denne enestående chance for at lægge salen ned? Hvorfor giver hun den ikke hele armen og fortæller den fantastiske historie, hun jo er som skilsmissebarnet fra Ishøj, der blev den første kvinde i spidsen for nationen?
Hvorfor smider hun ikke talepapiret væk – og holder en tale fra hjertet?

Desværre er svaret nok, at Thorning-Schmidt i reglen er en gennemsnitlig kommunikator. Hendes talegaver er bare ikke særligt bemærkelsesværdige. Den ægthed, som forgængere som Lykketoft, Nyrup og Auken havde, og som eksempelvis Mette Frederiksen har i dag, har klassisk manglet hos Thorning i alle de år, hun har været statsminister.

Kom med på kursus i presentation training i København.

Det er en stor svaghed – og en stor del af årsagen til, at hun har tabt alle de otte valg, hvor hun har stået i spidsen for Socialdemokratiet. Uden stærke taler er det slet og ret svært at mobilisere kernevælgerne til at gå helt i ekstase. Tænk bare på, hvor stærk Pia Kjærsgaard er i den disciplin. Eller Villy Søvndal da han var i topform.

Lars Løkke Rasmussen, som bekendt Thornings største rival, er omvendt en virkelig, virkelig dygtig kommunikator. Tag en gang den måde, som Løkke har omfavnet de sociale medier på – med mindst daglige opdateringer på Facebook, Twitter og Instagram. Her er Løkke levende – og i den grad selv til stede. Thorning er kun på Facebook, hvor hun – eller åbenlyst en eller anden ansat – opdaterer godt en gang om ugen. Hun er klinisk, afmålt, ikke til stede.

Her er eksempelvis den update, som statsministeren lagde på Facebook efter ministerfrokosten på Marienborg i søndags:

Pænt og ordentligt, men man kan næsten mærke, hvordan den er gået gennem ministeriet som et andet cirkulære: Først udkast ét skrevet af fuldmægtig ét. Så udkast to tilrettet af afdelingsleder to. Videre med udkast tre til departementsråd tre. Et cetera.

Se så på Løkke, som deler Thornings eget billede, men giver opslaget et personligt tvist:

Løkke er personlig og politisk. Minder om, at han selv er den statsminister, der har været tættest på ægte ligestilling. Man ved instinktivt, at Løkke selv har skrevet opslaget.

Kigger man på Løkke og Thorning på sociale medier, afsløres en stor del af forskellen mellem de to lederes kommunikative evner.

Se en gang dette opslag fra Løkke, som i hele december skrev en stærk personlig, underholdende og ofte selvironisk julekalender. Jeg lærte personligt mere om privatpersonen Løkke i løbet af de 24 kalenderlåger, end jeg nogensinde har læst andre steder. Her er det glæden ved at holde hund med indlagt hjemmevideo:

Løkkes personlige julekalender.

Thorning kommer man aldrig tæt på. Da hun i januar havde alle chancer for at stå frem med sin egen historie, da hun besøgte den Bilka i Ishøj, hvor hun i sin tid havde stået i en grillbar, blev det selvfølgelig blot til denne lidenskabsløse update:

Statsministerens Bilka-besøg fik meget omtale, men kunne have været kommunikeret bedre fra hende selv.

Læs Helles Bilka-brand.

‘I Bilka Ishøj fik jeg en god snak med Fisnike Kadriu,” skriver hun. Om hvad? Hvad snakkede I om? Fortæl os dog noget!

Løkkes strøm af updates veksler nogenlunde ligeligt mellem tre emner: hans eget liv, hans arbejde med udsatte drenge i LøkkeFonden og Venstres politik. Se en gang dette opslag om det drengeakademi, som han helt åbenlyst brænder for:

Løkke i børnehøjde og med begejstret, personlig tekst.

Igen: Jeg leder med lys og lygte efter det personlige på Thornings profil. Finder ikke rigtig noget. Her er dog et forsøg i forbindelse med en kampagne om at undgå madspil:

Helle i borgerhøjde - men uden personlig fortælling.

Men prøv igen at se forskellen på, hvordan den kommunikationssikre Løkke bruger en personlig anekdote til at komme ud med sit budskab. Nedenstående update er fra dagene efter terroren i København, hvor Venstres formand tager udgangspunkt i en mail, han har fået:

Igen et personligt opslag fra Løkke.

Jeg tror, at en stor del af årsagen til, at Lars Løkke Rasmussen fortsat – trods enorme, rent ud sagt skandaler i det forløbne år – står op, ja, faktisk står til at blive statsminister, er hans suveræne evne til at kommunikere.

Helle Thorning-Schmidt er lige omvendt, idet hun synes at forsømme enhver lejlighed til at gribe en forsamling. Statsministerens største problem i løbet af alle de snart ti år, hun har været sit partis leder, er den manglende evne til at begejstre.

De to forhold lagt sammen – altså at Løkkes kommunikation er i top, og Thornings bare er gennemsnitlig – er, vurderer jeg, den primære årsag til, at valget fortsat tegner tæt.

Løkke ville aldrig – hvis han havde været kvinde, og hvis han havde fået scenen i søndags i VEGA – have misset den lejlighed til at banke bolden i mål, smashe fjerbolden i gulvet eller sparke den åbne dør op. Han ville have leveret varen big time.

Læs Løkke spændte ben for sit eget budskab.