Den bedste politiske kommentator er...
Så er det valgdag! Og aldrig har der været flere tvivlere blandt vælgerne og aldrig har medierne så massivt kørt politiske kommentatorer, der udlægger teksten for os ubeslutsomme, i stilling. Men gør kommentatorerne os egentligt klogere? Det vil fremgå af dette indlæg, hvor vi kårer en dronning af kommentatorriget! Trods alt.
af Øjvind Hesselager
Hvem er din personlige favorit blandt den voksende skare, der forklarer os menige vælgere, hvilke politikere, der klarer sig godt; hvorfor politikerne gør, som de gør – og hvad konsekvensen af deres retning er? Tænk over det, mens du læser denne artikel, hvor en ekspert, der har skrevet Ph.d. om de politiske kommentatorer og i dag forsker i faktatjek, forklarer, hvorfor kommentatorerne måske ikke altid er helt så gode for demokratiet, som de selv og ikke mindst medierne, selv tror.
Faktisk er en af hendes konklusioner – selv om hun i udgangspunkt er positiv over for missionen – at politiske kommentatorer kan gøre ikke mindst unge mennesker lede ved politikerne. Og ved politik i det hele taget.
Det er da allerede tankevækkende. Og vi vender tilbage til påstanden.
Vælg din egen favorit
Her er en absolut ufuldstændig liste over nogle af de mest profilerede kommentatorer i valgkampen. Hvem er din favorit? Til sidst i artiklen får du ekspertens favorit.
-
Noa Redington, Politiken og TV2 News
-
Hans Engell, Ekstrabladet og TV2 News
-
Søs Marie Serup, BT og TV2 News
-
Kristian Madsen, A4 og TV2 News
-
Jarl Cordua, Berlingske og TV2 News
-
Elisabet Svane, Politiken og TV2 News
-
Erik Holstein, Altinget og TV2 News
-
Lars Trier Mogensen, Information og TV2 News
-
Hans Redder, TV2 News
Den engagerede debat
Mette Bengtsson er lektor på København Universitet og forsker især i hvordan journalister kan bidrage til at ”kultivere en levende og engagerende politisk debat”. Hun skrev i 2014 ph.d. om de politiske kommentatorers betydning for meningsdannelsen og har med sin faglige nysgerrighed fulgt udviklingen siden.
Hun konkluderede i 2014 blandt andet: ”Gennem nærlæsninger af et uddrag af genren beskrives det, hvordan politiske kommentatorer gennem deres sproglige adfærd og tematikker primært taler til læseren som en blot og bar tilskuer til den politiske debat, mens at de kun i glimt taler til læseren som en kritisk, deliberativt reflekterende borger.”
Kort sagt: Der tales ned. Uden interesse i andet end sin egen ophøjede position. Uden blik for demokrati og meningsdannelse.
To positive ting
Mette Bengtsson fremhæver dog to positive ting ved kommentatorkorpset:
”De er en ressource, fordi mange af dem har været i politik i mange år. De kan være vores fælles hukommelse og trække tråde tilbage til fortiden.”
Siger hun og sammenfatter:
”De kan give os indblik i hvad det er for en politiker vi har med at gøre. Hvilke ting har denne person gennemført og hvordan? Så vi ved, med hvilken tillid vi kan møde politikerne.”
Det er det ene positive lag Mette Bengtsson ser ved de politiske kommentatorer.
”Det andet, det så jeg for eksempel i Mandag Morgen i dag, hvor de har opgjort hvad Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet har til fælles, hvis de går sammen i regering.”
”Mandag Morgen har undersøgt, hvad der er politiske muligt, hvis disse tre partier samarbejder. Det vil sige, at mediet ikke bare taler proces, men forbinder proces og substans . Det er godt arbejde, synes jeg.”
Ensidigt fokus
Du anstrenger dig for at sige noget positivt? Hvad er din ærlige kritik?
”Det helt ensidige fokus på mandater og bogstavkombinationer uden kobling til politisk substans, er ikke godt for demokratiet. Alt bliver proces, magt, strategi og taktik. Og det er mange vælgerne trætte af. Og det understøtter heller ikke demokratiet. Tværtimod.”
Mette Bengtsson giver et aktuelt eksempel:
”Joachim B. Olsen skrev i BT efter Demokratiets Aften: ”Her er aftenens vindere og tabere!” Det er en helt klassisk kommentatorvinkling. Men den er jo dødssyg. Hvad skal vi bruge det til i den demokratiske samtale?” Hun er ikke i tvivl om hvad udviklingen skyldes:
”Det er jo ikke mindst digitaliseringen og sociale medier, der skaber denne polarisering. Medier laver mere af det, mange klikker på. Og det er ikke altid nuancer og viden. Et mediets rolle er vel at gøre folk klogere. Ikke at samle dem om trivielle ligegyldigheder.”
Dannelsen ryger
Samlet mener Mette Bengtsson at medierne dermed svigter en central rolle i samfundet.
"Mediechefer burde spørge sig selv: ”Hvordan kan journalister præge en samtale, der danner borgerne i vores demokrati?” Men jeg anerkender at journalistik også laves på økonomiens og digitaliseringens præmisser.”
Mette Bengtsson har arbejdet på journalistik på Roskilde Universitet og været med til at uddanne journalister. Nu er hun ansat på retorik på Københavns Universitet.
Hun har identificeret, at mange kommentatorerne rent sprogligt er utroligt postulerende.
”Deres analyser er ofte båret af det jeg kalder; ”udokumenterede uspecificerede kvantitetsargumenter”. ”
- Det er du nok nødt til at forklare mine læsere!
”Kommentatorerne siger for eksempel: ”Ingen mener, mange siger, flere tror ….” Kommentatorerne fremstår som alvidende. De foregiver at være inde i hovederne på befolkningen, politikerne og dem, der rådgiver politikerne. Men det er de jo ikke!”.
Det kræver derfor nogle raffinerede teknikker at gennemføre den illusion.
”Kommentatorerne slører for eksempel også deres sprog med passivformer: ”Løkke opleves som den mest kompetente!” Men hvem oplever det og hvornår?!”
”Det er jo kommentatorernes egne løse holdninger, men de arbejder sprogligt på at sløre, at det alene er deres egen vurdering. De får det til at lyde alment som en generel indsigt.”
”Dermed taler de som samlet flok som kommentatorer. De kan faktisk godt sige noget forskelligt i udgangspunktet, men forskningen viser, at de ofte harmoniserer deres holdninger og så begynder at tale som samlet enhed og dermed opnår de kollektiv troværdighed og status som kommentatorer. Men det er deres eget univers og deres egen sandhed, der kører parallelt med den politiske virkelighed.”
Tiden står stille
Hvordan vil du beskrive udviklingen inden for politiske kommentatorer og brugen af dem?
”Jeg ser egentlig ikke rigtig nogen udvikling. Det er en forbavsende konstant og meget lidt opfindsom genre. Jeg vejleder en specialestuderende, der lige nu kigger på, om podcast-formatet måske kan give nogle blødere samtaleformater og plads til mere tvivl og reflektion.”
”Problemet er, at politiske kommentar er en nem måde at levere mange linjer eller air-time på hurtigt. Genren er ofte uambitiøs, men det er jo også en hverdag for en journalist, hvor der hurtigt skal leveres noget materiale.” ”Det er nemme linjer, fordi journalisten er både journalist og kilde. Mediet skal ikke finde folk, hvilket jo er vildt besværligt.”
Ingen kønsforskel
Mette Bengtsson lægger ikke skjul på, at hun som kvindelig forsker, har et særligt blik på de kvindelige kommentatorer.
”Men desværre, og det er jo sjovt: Jeg ser ikke umiddelbart en kønsforskel. Begge køn gør meget det samme. De positionerer sig gennem udokumenterede påstande, der ophæves til sandheder.”
Flytter kommentatorerne stemmer, tror du?
”Det tror jeg egentlig ikke. Det, jeg bekymrer mig om, er, om de i virkeligheden skaber politikerlede og lede ved politik.”
Det må du uddybe!
”Jeg har lavet en undersøgelse, hvor jeg bad borgere læse de politiske kommentarer højt. Og jeg kunne se, at især de yngre reagerede ret negativt på genren. Dem, der var mere positive, var de ældre veluddannede. En elitær lille gruppe, der i forlængelse af læsningen selv begyndte at lege mini-kommentatorer.”
Det er dem, jeg interesserer mig for!
”Og som jeg også selv er en del af. Men: Jeg sad jo med mennesker, der ikke forstod det indforståede sprog. De yngre i undersøgelsen, var så trætte af at tale om politik på den her måde, det processuelle og strategiske.”
”Jeg elsker jo at læse de politiske analytikere og kommentatorer, så det var tankevækkende at opleve hvordan de unge vender sig imod det.”
Så din samlede dom lyder over kommentatorerne?
”Jeg er bange for, at de gør folk trætte af politik – gør dem til tilskuere til en proces, der kun handler om at få magt – ikke om hvor vi skal hen som land!”
Har du trods alt en favorit?
Elisabeth Svane. Kilde: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix
”Ja. Jeg har Elisabet Svane som favorit. Hun forsøger ofte at binde indhold sammen med historik. Og hun er knapt så motivspekulerende. Hun fremstår mindre alvidende og mindre påståeligt. Hun kan koble det strategiske til politikken, og så bliver det da lidt bedre.”
