Over hele verden følges det amerikanske valg med spænding og forundring. USA’s valg – både præsidentvalget og kongresvalget – er fascinerende. De er kæmpestore, ekstremt velproducerede og til tider fuldstændigt vanvittige. De kombinerer vigtighed med underholdning, som kun amerikanerne kan gøre det. USA’s valg er også dog lærerige af mange årsager. Her er tre ting, som man kan lære noget om ved at følge valget.
1) What money can buy
Amerikanske valg er større end vores af flere årsager. Der er flere vælgere, valgkampen varer længere end de tre uger, som vi er vant til herhjemme, og både TV og radio – der herhjemme er ”fredet” – er klistret ind i politiske reklamer.
Det skaber en hel industri omkring valgkampe, som vi må se langt efter herhjemme, hvor selv relativt store valgkampsmaskiner kører på næsten udelukkende frivillig basis med Slack-grupper, hjemmestrikkede Gantt-diagrammer og benhårdt dørklokkearbejde.
Alle de ting findes naturligvis også i USA, men de er ofte igangsat og orkestreret af professionelle og pengestærke organisationer, der har mulighed for at skabe fede og velproducerede valgkampsvideoer og -materialer.
Der er allerede brugt milliarder og atter milliarder af kroner på valgkampe i 2019/20, og Biden har meldt ud, at han vil bruge over 1,3 mia. på TV-annoncering og næsten 400 mio. på digital annoncering i en række centrale svingstater.
Der bliver brugt svimlende mange penge på valgkampe i USA, modsat Danmark. Kilde: Getty
Konkret brugte Trump mere end 1 mio. kr. på at sponsorere en reklame på Facebook og Instagram, hvilken angriber Bidens retspolitik for at skade sorte amerikanere. Den blev sponsoreret massivt allerede fra samme dag, som Biden i et radioprogram sagde: ”If you have a problem figuring out whether you’re for me or Trump, then you ain’t black.” Facebook-opslaget ledte ind på websitet youaintblack.com udviklet af ”Black Voices for Trump”, hvor en endnu skarpere video kalder Biden for racist og har ”Get woke” som sit call-to-action.
De færreste danskere synes nok, at indholdet er specielt kønt, men formen er imponerende, når vi herhjemmefra er vant til, at kampagner har én simpel landing-page, og at der på ingen måde er råd til at have så store indholdsstykker og materialesamlinger liggende klar til, at en bestemt ekstern begivenhed måske sker. Hurtigt, effektivt og omfattende bygger de politiske kampagner hjemmesider, videoer, digital annoncering mv., så de er klar til at lancere samme dag, som modparten snubler i medierne.
Det amerikanske præsidentvalg er ligesom en amerikansk actionfilm. Uanset, hvor elendigt skuespillet er, så er det alligevel underholdende at se de vilde special effects. Om ikke andet er det fedt at se, hvor vild en kampagne man kan lave, så længe man har milliarder nok på kistebunden.
Det kan selvfølgelig ikke kopieres til en dansk kontekst, men valgkampen i USA giver altid tendenser, metoder og tricks, som vi efterfølgende ser forsøg på i Danmark.
2) Data, data og data
Amerikanerne elsker statistikker for alt mellem himmel og jord. I amerikansk politik er der masser af tal at holde styr på. Utallige ”pollsters” følger med i alle 50 stater og modererer med vælgerregistreringer, økonomiske data og ikke mindst statistikker om religion og race.
Der er næsten ikke grænser for, hvad man kan måle på i det amerikanske valg. Kilde: Getty
Der er så mange polls, at de kan være svære at følge med i. Heldigvis sætter sider som realclearpolitics.com, fivethirtyeight.com m.fl. standarden for formidling af det, vi i Danmark kender som Berlingske Barometer eller Risbjerg Snittet.
De går dog også videre end bare at give et gennemsnit af meningsmålinger. For FiveThirtyEight, The Economist og mange flere bruger også økomomi, COVID-19-data mv. til at lave avancerede forudsigelser om, hvem der vinder i november.
Det er tilmed flot formidlet og pædagogisk forklaret. FiveThirtyEights model er forklaret af Nate Silver både på hjemmesiden og i de såkaldte ”Model Talk”-afsnit af deres podcast. The Economist forklarede også deres model for måneder tilbage i Checks and Balances-podcasten (begge podcasts ligger også på Spotify, red.).
Et gennemgående spørgsmål for de modeller er: Hvorfor gættede de forkert i 2016? Og svaret fra Nate Silver er enkelt: Det gjorde vi ikke. FiveThirtyEight gav Trump 30 % chance for at vinde valget på valgdagen i 2016 – ca. samme chance, som man giver ham lige nu. Hvis et fodboldhold har 30 % chance for at vinde, så vil det jo ske, at de vinder – uden vi fejlvurderede deres chancer.
Så når modellerne bruges og forstås rigtigt, er de en guldgrube af fede analysesetups og visualiseringer. Tag især tiden til at høre Nate Silver forklare, i Model Talk fra d. 12. august, hvordan han indregner den usikkerhed i tallene, som COVID-19, økonomikrisen og Black Lives Matter-bevægelsen må antages at skabe.
Det inkluderer bl.a., at samfundets ”omskiftelighed” kan måles i form af helsidesforskrifter på New York Times. Jo flere store overskrifter, jo flere begivenheder er der, jo flere mulige kilder til at mange ændrer holdning. Derfor indgår det antal også i modellen, og lige nu øger det sandsynligheden for, at Trump kan vende det kæmpe forspring, som Biden lige nu har i meningsmålingerne.
3) Storytelling på speed
Alle de penge og al den viden går bestemt ikke til spilde. For når amerikanerne fortæller historier, så gør de det all-out med speederen i bund og rattet kastet ud ad vinduet. Det værste, du kan være i USA, er kedelig.
I Danmark er det anderledes: Operate sendte i 2015 et survey ud til alle danske politikere og interviewede i 2017 60 politikere, embedsmænd, interesseorganisations- og mediefolk. Svaret var entydigt begge gange: Det værste, du kan være i dansk politik, er utroværdig.
Vi har dog alligevel set en ny type politisk kommunikation vokse: Arnes pension er langt fra det første casebaserede politikforslag, men det var definerende for debatten længe inden, Socialdemokratiet rent faktisk kom med et konkret forslag. Det var ikke kedelige detaljer, men en sympatisk historie og en medrivende vision.
På den måde har Socialdemokratiet vist, man kan komme rigtig langt i meningsdannelsen – og valgkampe – med fortællinger. Det skal jeg hilse og sige, at de også kan finde ud af i USA.
Tjek for eksempel Amy McGraths kampagnevideo fra 2018. Eller Knock Down The House om bl.a. Alexandra Ocasio-Cortez på Netflix. Og selvfølgelig præsident Trump, der gennem årtier har bygget en fortælling op om sig selv som en kompromisløs businessman.
Amy McGrath er demokrat, men også tidligere jagerpilot. Så hun er nok ikke for ”soft” til midtervælgerne.
Alexandria Ocasio-Cortez er et omvandrende rallying-cry for den yderste venstrefløj. Hun behøver ikke engang forklare sin holdning til sundhed eller integration. Hun er sgu nok på den fattige amerikaners side. Uanset hvad.
Trumps base er bedøvende ligeglade med substansen i Iran-aftalen, DACA, NATOs musketered vs. 2 %-krav og så videre. De ved, hvem de stoler på, når Trump siger ”bad deal”.
De (og vi) følger retningen og fortællingen frem for detaljen. Det er derfor, at menuen på Joe Bidens kampagnesite har mindre substans og flere scroll-downs om Joe’s Story og Kamala’s Story – helt tilbage fra deres picture-perfect barndom.
Bidens fortælling er, at han er familiemand, men har en proppet baggage fyldt med politisk erfaring. Kilde: Getty
Man skal selvfølgelig respektere vores jantelov, faktafiksering og følelsesforskrækkelse. Men vi skal også vide, at fortællinger og følelser er det, som giver fakta effekt.
Der er masser af greb og inspiration at hente i fx NRA’s formidabelt stærke attack-ad Don’t Let Hillary Leave You Defenseless fra 2016. Eller kobling mellem fakta og følelser i Reagans mindre ekstreme, men legendariske genvalgsvideo Morning in America. Eller ”Never-Trump”-republikanernes spinoff Mourning in America, der effektivt leverer det stik modsatte budskab.
Og ikke mindst: Trump-kampagnens radio-ad Abolished, der nådesløst angriber Defund the Police.
De fleste danske organisationer kan trampe meget hårdere end i dag uden at træde nogen over tæerne. Og hvis vi vil lære hvordan, så er det amerikanske valg én lang instruktionsvideo. Husk popcorn.