Valgkampsdueller bliver til "trieller" på TV 2

TV 2 åbner deres statsministerduel-format op til at blive en "triel", nu hvor Konservatives Søren Pape Poulsen har meldt sig som statsministerkandidat. DR har ikke lagt sig fast endnu.
Søren Pape Poulsen (K), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Mette Frederiksen (S) vil alle være statsminister efter det kommende valg. Foto: Jens Dresling
Søren Pape Poulsen (K), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Mette Frederiksen (S) vil alle være statsminister efter det kommende valg. Foto: Jens Dresling

I den kommende valgperiode vil danskerne skulle forholde sig til et nyt koncept på dansk tv, "triellen", da der i det kommende valg er tre statsministerkandidater efter Konservatives Søren Pape Poulsen meldte sit kandidatur.

Tidligere har DR og TV 2 sendt dueller mellem statsministerkandidaterne i valgets slutspurt, men nu åbner TV 2 op for en såkaldt "triel", hvor de tre kandidater, Søren Pape Poulsen (K), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Mette Frederiksen (S), skal debattere. 

"Vi inviterer Mette Frederiksen, Jakob Ellemann og Søren Pape, som jo er de tre statsministerkandidater, der er lige nu. Og hvis flere så melder sig, må vi tage bestik af det, og der kommer vi så til at lave en redaktionel vurdering og en vurdering af, hvordan vi synes, det parlamentariske landskab ser ud,” siger TV 2’s nyhedschef, Jacob Kwon, til Politiken.

DR har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan stationen kommer til at håndtere de tre statsministerkandidater.

Det er første gang i dette århundrede, at Venstre og Konservative stiller op til valget med hver sin statsministerkandidat.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også