Ja tak til artikulation
Du har købt en god mikrofon. Du har fået en masse ideer til indhold. Du har lært at klippe og distribuere, og så er du klar til at podcaste. Men er du, som podcastere er flest, har du ikke skænket din speak mange tanker, og det går ud over kvaliteten. Her får du opskriften på, hvordan du får din speak til at gå rent igennem.
Det er forskelligt, hvor meget speak der er i en podcast. Mange podcasts er en samtale mellem to mennesker, som taler frit uden manuskript. Vi er gode til at samtale naturligt, så det har du sikkert styr på. Det er den omkringliggende speak, det her skal handle om. For her glemmer de fleste alt det, de er gode til i den frie tale, og lyder kunstige og oplæste som en onkels frygtelige bryllupstale. Det reagerer lytterne på med det samme.
#REKLAMEPLADS#
Det starter med skrivningen
Ofte vil speaken være skrevet ned og læst op, men der er stor forskel på, hvad der virker i det skriftlige og i det mundtlige univers. En artikel kan være mere kompliceret skrevet, men læseren har også al tid i verden til at gå tilbage og genlæse det, de ikke forstod. Når vi kun har ørerne til at forstå med, skal vi høre og forstå det første gang, og det stiller store krav til speakeren. Vi kan nemlig ikke forstå så komplekse ting med ørerne, som vi kan med øjnene.
Ofte vil speaken være skrevet ned og læst op, men der er stor forskel på, hvad der virker i det skriftlige og i det mundtlige univers. En artikel kan være mere kompliceret skrevet, men læseren har også al tid i verden til at gå tilbage og genlæse det, de ikke forstod. Når vi kun har ørerne til at forstå med, skal vi høre og forstå det første gang, og det stiller store krav til speakeren. Vi kan nemlig ikke forstå så komplekse ting med ørerne, som vi kan med øjnene.
Brug din erfaring fra den frie tale til at lyde naturlig og mindre mekanisk, når du indtaler din podcast. Foto: leezsnow
Det betyder, at hvis du skriver en podcast-speak uden at tage ørene i brug, men blot sidder og kigger på din skærm, mens du i stilhed trykker på tastaturet, bliver din speak meget svær at forstå, fordi den bliver for skrifttung (den sætning, du lige har læst, var for eksempel aldrig gået i det mundtlige univers). Samtidig bliver speaken også meget sværere for dig at indtale.
Skriv din speak til ørerne – eller tal den frem
Derfor skal du skrive din speak, så den kan forstås med ørerne. Det kan du gøre ved at:
Derfor skal du skrive din speak, så den kan forstås med ørerne. Det kan du gøre ved at:
- Skrive kortere sætninger uden indskud
- Skrive konkret i stedet for abstrakt
- Skrive historier og narrativer.
Eller du kan gå mere radikalt til værks og starte i munden:
- Overvej, hvad speaken skal indeholde, og skriv stikord ned.
- Tænd diktafonen på din smartphone.
- Tal speaken, og tag dig ikke af gentagelser, øh’er og fejl.
- Lyt til det, du har sagt, og skriv det ordret ned.
- Redigér øh’er, fejl og gentagelser ud.
- Lav evt. om på strukturen, så den er mere logisk, men skriv ikke til.
Nu har du et mundtligt manus, der er talt frem, og som derfor overholder det mundtlige univers’ krav. Derfor vil speaken være nemmere at lytte til og at speake. Samtidig undgår du unaturlige og skriftlige ord som ”samt” og ”eksempelvis”.
Mundtlig og naturlig udtale
Når du er startet i det mundtlige univers, vil mange af de uvaner, der kommer af et skriftligt manus, være væk. Men der kan stadig være problemer med den måde, du indtaler og oplæser din speak på. Der kan være mange grunde til, at speaken bliver dårlig, men her vil jeg slå ned på de mest hyppige: frasering og artikulation. Begge dele handler om, hvordan du kan hæve din speak over det skriftlige univers, så den virker til øret.
Når du er startet i det mundtlige univers, vil mange af de uvaner, der kommer af et skriftligt manus, være væk. Men der kan stadig være problemer med den måde, du indtaler og oplæser din speak på. Der kan være mange grunde til, at speaken bliver dårlig, men her vil jeg slå ned på de mest hyppige: frasering og artikulation. Begge dele handler om, hvordan du kan hæve din speak over det skriftlige univers, så den virker til øret.
Undervurder ikke vigtigheden i den overgang, der er fra det skriftlige til det mundtlige univers. Din speak skal virke til øret. Foto: Jasper Cole/Getty Images
Frasering er fagudtrykket for, hvad der udgør meningshelheder. Det vil typisk være en sætning, der har en mening (særligt hvis dit manus er mundtligt). Frasering handler om den måde, du giver sætningen retning. Hvad er fx vigtigst i sætningen? Det kan være en fordel at gennemgå din speak og markere, hvor trykket skal være. Har du ikke selv et klart billede af, hvad sætningen skal, så har din lytter det slet ikke.
Find den rette melodi
Frasering handler også om sætningsmelodien. Pas på med at tilegne dig en dynamisk og overvarieret sætningsmelodi, som man kan høre hos visse journalister og stewardesser. Det betyder ikke, at du skal gå efter det monotone, men din speak skal være på din teksts præmisser, og ikke fordi du har hørt nogle journalister i Deadline. Forsøg at tilegne dig din normale talestil. Har du et mundtligt manus, bliver det nemmere.
Frasering handler også om sætningsmelodien. Pas på med at tilegne dig en dynamisk og overvarieret sætningsmelodi, som man kan høre hos visse journalister og stewardesser. Det betyder ikke, at du skal gå efter det monotone, men din speak skal være på din teksts præmisser, og ikke fordi du har hørt nogle journalister i Deadline. Forsøg at tilegne dig din normale talestil. Har du et mundtligt manus, bliver det nemmere.
Susanna Sommer fra bl.a. P1 Podcaster får et ret skriftligt og ofte poetisk legende manus til at blive nemt at lytte til.
Fraseringen handler også om det, der er mellem sætningerne: pauserne. Når du speaker, er pauserne mellem meningshelhederne ikke så vigtige, fordi du skal klippe i det. Men husk alligevel at holde pauser, så det bliver nemmere at klippe.
Har du skrevet din speak med kommaer, kan du nemt komme til at lægge pauser, hvor kommaerne er. Det er ikke altid hensigtsmæssigt for sætningens mening. Når du har skrevet dit manus, bør du:
- Slette alle tegn
- Læse teksten op og overveje, hvor det er meningsfuldt at lægge tryk og pauser
- Sætte dine egne tegn.
Så speaker du i letforståelige meningshelheder, og du undgår en hyppig fejl i podcast-speaks: pause ved grammatisk komma. Det er en skriftlig markør, som ikke giver en meningsfuld og naturlig pause.
Tal tydeligt, men ikke skriftligt
Artikulation betyder tydelig tale og handler om, at du ikke skal mumle. Artikulation er vigtigt i en speak, fordi mikrofonen ikke fikser mumlen, men forstærker dårlige vaner. Artikulationen er vigtigere end volumen for, om vi forstår, hvad der bliver sagt.
Artikulation betyder tydelig tale og handler om, at du ikke skal mumle. Artikulation er vigtigt i en speak, fordi mikrofonen ikke fikser mumlen, men forstærker dårlige vaner. Artikulationen er vigtigere end volumen for, om vi forstår, hvad der bliver sagt.
Podcastet Man kan aldrig vide fra Radio24syv er et andet godt eksempel på en speaker, der har styr på sin artikulation.
Du mumler og sluger flest endelser på de ord, du siger oftest. Det vil sige virksomhedens navn, dit eget navn, nøgleord eller podcastens navn. Det er ærgerligt, for det er ofte de ord, der vigtigst. Sørg for at få udtalt de vigtige ord tydeligt.
Men artikulation handler absolut ikke om, at du skal udtale ordene, som de staves. Her falder mange uerfarne podcastere i fælden og siger ”og-så”, ”skul-le” og ”kun-ne” frem for det, vi gør, når vi taler frit: ”åss”, ”skull” og ”kunn”. Artikulation handler om, at du bruger mundens muskler mere og forstørrer bevægelserne, ikke at du udtaler ordene, som står på papiret. Så bevæger du dig inden for det mundtlige univers og spiller efter ørernes regler.
-
Louise Fischer-Nielsen har skrevet bogen Fra øje til øre. Redskaber og virkemidler i oplæsning sammen med Hanne Smith Pedersen om oplæsning og speak på Samfundslitteratur.
