Antivaxx-taktikkerne, der driver misinformationen
Vaccinemodstanden er blevet mere synlig og mainstream. Fra mest at optræde i regulære konspirationsmiljøer har anti-vaxx bl.a. bidt sig fast i alternative wellness-miljøer. The Washington Post har lavet en fempunktsliste med taktikker, der driver spredningen af misinformationen i disse kredse: mistillid, jagten på sandheden, lemfældig omgang med videnskab, et sværmerisk forhold til sundhed og fællesskab. Og så et gennemgående egocentrisk udgangspunkt.
af Mikkel Skov Petersen
Anti-vaxxerne stormer frem på nettet, kunne Kforum fortælle i en analyse fra januar 2021.
“Mens coronaen bekæmpes én kanyle ad gangen, spreder en ny epidemi sig på de sociale medier: misinformation og konspirationer”, skrev redaktionen.
Selvom artiklen kun har godt ti måneder på bagen, så er det lidt som at læse et tilbageblik til en mere uskyldig tid. Vaccinemodstanden – antivaxx-fænomenet – er nemlig kun blevet mere synligt, i takt med at vaccinationsprogrammet er blevet udrullet.
Kforum-artiklen fra januar havde fokus på fem toneangivende konspirationsteoretikere, hvor vaccinemodstanden blev blandet med bl.a. QAnon, 5G-mobiltelefoni og GMO.
Disse konspirationsteoretikere er fortsat derude, men vaccinemodstanden er de forgangne ti måneder blevet langt mere mainstream.
Vaccinemodstanden har således også i høj grad taget bo i bl.a. “krystaller-kan-kurere-alt”-segmentet, der har et overlap med “det alternative wellness”-segmentet, der dyrker mere eller mindre halvbagte sundheds- og livsstilsråd.
The Washington Post har identificeret fem taktikker, som bliver brugt til at sprede misinformation i sidstnævnte wellness-kredse: mistillid, jagten på sandheden, lemfældig omgang med videnskab, et sværmerisk forhold til sundhed og fællesskab.
Foto: Getty Images
Opfordring til skepsis over for institutioner
Tillid til myndighederne er indlysende afgørende for vaccinationsprogrammet. Vi lader os ikke frivilligt stikke, hvis ikke vi har tillid til, at myndighederne har gjort deres forarbejde ordentligt.
Den tillid har wellness-kredsene på internettet – på bla. blogs og Instagram – ikke. Subkulturen er tværtimod født ud af mistillid til myndigheder og sagkundskaben inden for bl.a. sundhed og ernæring.
I stedet opererer subkulturen med sine egne sandheder: At mælk og sukker er dødsens farligt, at diverse diæter gør dig lykkelig, eller at vacciner kan medføre alt fra autisme til tidlig død. Vaccinemodstand er således heller ikke et nyt fænomen i disse kredse.
Videnskabens kollektivt akkumulerede viden, der tilvejebringes efter fælles standarder, er afløst af personlige holdninger. Hvorvidt vacciner er farlige, bliver et holdningsspørgsmål, ligesom hvad den rette skatteprocent er.
Subkulturen er et hjørne af samfundet med lav tillid til vidensautoriteter. I stedet rettes tilliden mod ligesindede, og autoriteterne er bl.a. diætister, spirituelle coaches, livsstilsbloggere og yogalærere.
Kollektivt udpegede vidensautoriteter er afløst af individuelt besluttede, vilkårlige Instagram-profiler.
Stephanie Alice Baker er sociolog fra University of London og medforfatter til bogen Lifestyle Gurus, der undersøger, hvordan autoritet og indflydelse opnås online. Baker siger til avisen:
“I et samfund med lav tillid kigger du efter andre kilder til tillid, og hvor du kan placere din tillid, for vi kan ikke selv være eksperter i alting. Vi har brug for andre autoriteter og indflydelsesrige personer til at vejlede os.”
Og i online wellness-kredse er man emotionelt og psykologisk ferm til at skabe både tillid og skepsis, står der i en anden artikel i Washington Post.
“Det er det, der gør nogle i wellness-fællesskabet så farlige. Det er ikke sådan, at wellness-fællesskabet er konspiratorisk per se, eller at alle har ondsindede interesser, hvor de manipulerer og bedrager,” siger Stephanie Baker.
“Det handler om, at når du først har tillid til ledere og influencers i disse kredse, og de så bliver mere konspiratoriske og ekstreme, så er du tilbøjelig til at gå ned ad den sti med dem, fordi du allerede har tillid til dem.”
Mistilliden til myndigheder og vidensautoriteter kobles desuden til “frihed”, fx kogt ned i det udbredte anti-vaxx-slogan: Min krop. Mit valg.
Den kollektive bestræbelse på at opnå flokimmunitet gennem vacciner er afløst af “Min krop. Mit valg.” Sjovt nok er valget sjældent at få en vaccine for fællesskabets skyld.
En undersøgelse fra HOPE-projektet (How Democracies Cope with COVID-19) ved Aarhus Universitet peger bl.a. på, at unge, kortuddannede og arbejdsløse er mere tilbøjelige til at være vaccinemodstandere end andre grupper.
Personer med dårlige personlige oplevelser med fx myndigheder eller sundhedsvæsenet er endvidere mere tilbøjelige til at abonnere på mistillid til myndigheder og tilsvarende tillid til influencers.
Dette kan forklare, hvorfor vaccinemodstanden er mere udbredt blandt kortuddannede og arbejdsløse, der er mere i kontakt med systemet, og som er mere økonomisk udsat under pandemien.
Framing som sandhedssøgende
På denne bund af mistillid til myndigheder og mainstream-medier støder vaccinemodstanderne så på moderatorer på sociale medier, der enten “flagger” deres opslag som misinformation, eller hvis indholdet er helt grelt, sletter det.
Et martyrium i kampen for sandheden er skabt, for indholdsmoderatorene er naturligvis i lommen på vaccine-lobbyen. Vaccinemodstanderne kobler deklarationen af deres misinformation som netop misinformation med censur og ytringsfrihed.
Hvis nogen formaster sig til at påpege, hvordan hård videnskab faktisk fungerer, så tangerer det undertrykkelse og manglende respekt for andres holdninger.
Influenceren Heather Shields spørger, hvorfor folk som hende bliver skjult, “shadow banned”, kommer i Facebook-fængsel og angrebet online – for at fortælle “sandheden” forstås.
Denne selvvalgte rolle som sandhedssøgende martyr kan heldigvis være godt for en eventuel forretning. Renee DiResta er forskningschef hos Stanford Internet Observatory, der forsker i skumle narrativer. Hun siger til Washington Post:
“Der er en masse indhold, der leder dig ned ad “Du skal ikke tage vaccinen. I stedet skal du købe mit kolloide sølv. I stedet skal du købe min essentielle olie””.
Videnskab ud af kontekst
Da pandemien ramte, gik det videnskabelige maskineri i gang med at fastslå virussens natur, identificere de bedste forholdsregler og ikke mindst skabe en effektiv vaccine.
Det har været en work-in-progress-proces, hvor forskningsresultater den ene dag er blevet overhalet af ny viden den næste. Dermed er de sundhedsfaglige anbefalinger og deraf følgende politiske beslutninger også løbende blevet justeret.
Tag fx den aktuelle nye variant omikron, hvor meldingerne om dens betydning allerede er ændret flere gange.
For et segment, der i forvejen ikke havde tillid til vidensautoriteter, og dermed heller ikke til videnskabelig metode, har ændringer og justeringer styrket mistilliden.
Samtidig har videnskab i form af grafer, diagrammer og statistik ramt vores SoMe-newsfeeds i et hidtil uhørt omfang. I den bedste af alle verdener skulle vi faktatjekke hver enkelt diagram eller hver enkelt henvisning til statistik, før vi likede eller videredelte. Det gjorde og gør vi, hånden på hjertet, ikke.
Det har skabt en yderst gunstig situation for spredning af tilsyneladende videnskabelig misinformation i form af bl.a. “afslørende” YouTube-videoer og mere eller mindre tilfældige tal og procentsatser.
Washington Post bruger tallet 99,9 pct. som eksempel. I over et år har tallet turneret rundt på internettet, som din angivelige overlevelseschance ved en COVID-19-infektion. Tallet er ikke korrekt.
Såkaldt “cherry-picking” af data er et gennemgående fænomen: At plukke fordelagtige tal eller delkonklusioner ud af deres helhed og sprede dem som en rygende pistol, der bekræfter mistilliden.
Jo større datamængder, jo nemmere at plukke kirsebær, og de akkumulerede datamængder om pandemien er kolossale.
Og hvis vaccinemodstanderne får kritiske spørgsmål? Så er der en stor chance for svaret: “Lav din egen research” med et ledsagende YouTube-link.
Appeller til interesse i “naturlig” og “holistisk” sundhed
Der er ikke noget galt i at tro, at ingefær er bedre end antibiotika, at gluten er grunden til, at du er ked af det på arbejdet, eller at din krops energibaner er blokeret af karrysild.
Der findes da også talrige internetfora, hvor ligesindede boltrer sig, og hvor man kan blive en del af et interessefællesskab, der dyrker personlige valg og selvrealisering.
Hvis der sniger sig anti-vaxx-budskaber ind mellem de æstetisk lækre Instagram-opslag om et liv uden karrysild, eller hvordan du kan danse dig til en karriere som astronaut, så kan fællesskabet blive en vej ned i anti-vaxx-hullet.
I disse fællesskaber beskrives vacciner som alt fra urene til decideret gift. Menneskabte er de under alle omstændigheder, og det er ikke en god ting.
Renee DiResta fra Stanford Internet Observatory siger til Washington Post, at det almindelige argument er at lade immunforsvaret klare ærterne.
“Du har ikke brug for den. Her er et alternativ til dig. Hvis bare du booster dit immunsystem og vasker dine hænder, så vil du ikke få sygdom X.”
Opbyg fællesskab
Som det fremgår af de øvrige taktikker på listen, så er fællesskab centralt i den alternative wellness-kultur. Fællesskaber på de sociale platforme handler i deres natur om at dele – i dette tilfælde opskrifter, fitness-rutiner mm.
Her oplever deltagerne åbenhed og relatérbarhed. Her finder de støtte og anerkendelse. Og her står man sammen mod den vildfarne omverden.
Washington Post fortæller om influenceren Isabel Klibanoff, der kalder sin Instagram-profil med knap 20.000 følgere for et “fællesskab for lysets væsner”. Ifølge avisen hyldede hun i et nu slettet Instagram-opslag sine følgere for:
“... ikke at følge flokken og turde være anderledes!!”
“Der er ikke noget galt med dig. Der er alt galt med verden”.
Det er jo et virtuelt skulderklap, der er til at forstå. Her kan sundhedsmyndigheder og andre samfundsinstitutioner ikke være med, for så vidt angår anerkendelse.
Samfundssind < Mig! Mig! Mig!.
The Washington Post peger på, at netop fællesskab også er en af vejene ud af anti-vaxx-miljøet. Avisen har talt med Kristina W., der har forladt vaccinemodstanden og nu er involveret i Back to the Vax, der er en støttegruppe for vaccinetvivlere og tidligere anti-vaxxere.
“Det var ekstremt psykologisk svært at indse, hvor jeg tog fejl,” siger hun til Washington Post.
“Når man har dybt rodfæstede overbevisninger, så føles alt, der går imod dem, som et personligt angreb.”
