Våde veninder viser intet
DR3-dokumentarens moralske dilemma

DR3's seneste dokumentarserie omhandler Natasha og Sasha – to veninder, der gør karriere på OnlyFans. Kilde: DR

Skrevet af

Anita Zhao
Redaktionsassistent

8 artikler

0 indlæg

DR fortsætter med at spytte den ene ungdomsdokumentar ud efter den anden, der eftersigende skal "vise livet, som unge oplever det". Den seneste DR3-dokumentar Våde veninder viser dog kun, at DR's dokumentarer har underholdningen frem for moralen først.

DR3’s Våde veninder er det seneste skud på stammen hos DR3’s gren af dokumentarserier. De seneste år er DR3 kommet med den ene undersøgende og provokerende ungdomsdokumentar efter den anden med serier som De dyre piger, Gina Jaqueline: en sugardaters fortælling, Se på mig og Fuckbois, og det er kun for at nævne et par stykker.

 

DR’s chef for børn, unge og nyudvikling, Malene Birkebæk, fortæller i forbindelse med det øgede fokus på DR3’s lange række af dokumentarserier, at “Vi skal vise livet, som de unge oplever det – ikke som andre gerne vil have, det er”. DR vil gennem disse serier gerne skabe betydningsfuldt og meningsskabende public service ved at vise, hvordan den anden halvdel egentlig lever. 

 

Hvis man endnu ikke er indviet i Våde veninder, er det den nyeste DR3-dokumentarserie, som består af 3 x 20 minutter lange afsnit, der følger to unge kvinder ved navnene Natasha og Sasha, som gør karriere på OnlyFans – en social abonnementsbaseret platform, der er bedst kendt for at være et site for unge kvinder, der kan skabe sin indkomst ved at sælge hjemmelavet pornografi. 

 

Danmarks Radio ønsker at kaste lys på nogle unge menneskers brogede eksistenser – eksistenser, der for det meste handler i samfundets skygger. I de fleste tilfælde er denne tilgang til udvælgelse af indhold med til at mangfoldiggøre mediebilledet for det bedre. Dog står DR over for en række moralske kvababbelser, når det gælder at portrættere disse unge kvinders skæbnefortællinger. 

 

Sårbare kilder

 
Det første moralske dilemma opstår, når to kvinder, der i forvejen er udsatte og sårbare, får udstillet sine problemer på nationalt TV med begrænset hensyntagen til til deres sociale og psykiske velbefindende før og efter produktionen af dokumentaren. 
 

Malene Birkebæk udtaler i en artikel i Politiken, at begge kvinder bliver tilknyttet en psykolog i forbindelse med programmet, men det er ikke ensbetydende med, at de bliver klædt på til et liv, hvor alle kender deres personligheder, professionelle virke og psykiske baggrund. Når man håndterer sårbare kilder, er det lige så vigtigt, at de portrætteres nuanceret, som det er, at de har en at snakke med. I Våde veninder skildres veninderne enfoldigt, hvor der er større fokus på den seksuelle del af deres virke, end der er på deres emotionelle bagage, der har ledt til, at de startede en OnlyFans-konto.

 

 


DR3's Våde veninder forsøger at skildre, hvordan to veninder gør karriere på OnlyFans. Kilde: DR
 

 

De seneste år har DR3 kastet den ene provokerende dokumentarserie efter den anden ud, hvor socialt og psykisk udsatte unge bramfrit får udstillet deres liv med 15 minutters intens berømmelse i retur. Det er uundgåeligt, at der kommer en ulige magtdynamik i sådan en relation, så det er vigtigt at være varsom, når man står i toppen af den. 

 

I Våde veninder har DR fuld kontrol over, hvordan portrættet af disse kvinders liv bliver støbt sammen i programmet, men kvinderne står uden indflydelse, idet kameraerne slukkes. 

 

Når DR lader hele Danmark blive indlemmet i Natasha og Sashas liv som OnlyFans-kreatører og åbner for deres forhistorier med overgreb og mobning i bagagen, har de en pligt i at sikre, at de sårbare medvirkende ikke bliver latterliggjorte i portrætteringen. DR har en pligt i at sikre, at de medvirkende har de bedst mulige forudsætninger for at imødekomme et liv, hvor de ikke længere kun er udsatte, men berømte udsatte. 

 

Underholdning på andres bekostning

 

Det næste kritikpunkt i denne forbindelse er, at man med et øjekast kan se, at de udsatte unges besværede levekår bliver udstillet på nationalt TV for underholdningens skyld. 

 

Med serier som Våde veninder tydeliggøres det, at formålet med disse serier ikke er at skildre OnlyFans-kreatørernes liv med journalistisk integritet, men snarere at skabe underholdningsværdi. Malene Birkebæk fortæller, at seriens ambition er, at vise “hvad der sker med ens grænser, når man arbejder i et krydsfelt og blander sex, penge og sociale medier”. Og hvor det meget muligt er, hvad, DR3’s produktionsteam ønsker at formidle, er det bare ikke det, der oversættes til skærmen, og hvad man som almen seer får ud af at se serien. 

 

Som seer får man lov til hjemmefra roligt at græmme sig af den skæbnefortælling, veninderne har voldt sig ud i, hvor Sasha, der bruger OnlyFans som et supplement til sin SU, skal filme sig selv have strap-on-sex med sin bedste veninde Natasha for at kunne tjene sit madbudget ind. Og være vidne til Natasha, der bruger OnlyFans som en form for eskapisme for sine psykiske lidelser og overgrebstraumer. 

 

Som seer synker man trygt ned i sin sofa med popcorn og bland selv-slik, mens man ser de våde veninder, Natasha og Sasha, engagere sig i alt fra forceret gruppeonani til salg af brugte trusser og pruttevideoer. Der er intet galt i at portrættere slagsiden af et erhverv eller en socialgruppe, men problematikken opstår, idet der ingen nuancering eller social og kulturel dannelse er i serier som Våde veninder. Serien er simpelt sagt underholdning på andres bekostning, hvor man som seer kan føle sig rigtig godt tilpas med sit eget liv og tænke “hvor er jeg bare glad for, at det ikke er mig”. 

 

Hvis man virkelig vil formidle og belyse forholdet mellem penge, sex og sociale medier, er det ikke nok ukritisk at dokumentere et par sårbare kvinder på deres laveste uden videre tanke. Våde veninder kradser i overfladen på livet af en psykisk sårbar OnlyFans-kreatør, og hvis man vil skabe et dannende program, er det nødvendigt at grave dybere end blot at filme et par kvinder, der filmer sig selv prutte, onanere og sælge trusser – ellers er det bare tyndt maskeret reality-TV. 

 

 

I serien følger vi de to unge kvinder i deres daglige arbejdsgang. Kilde: DR
 

Hvem ser med? 

 

Det sidste, men ikke desto mindre vigtige moralske dilemma, der opstår, når DR farer ud og beretter endnu en sørgmodig skæbnefortælling om socialt svage unge, er, at der tilsyneladende ikke er nogen hensyntagen til de lige så svage, sårbare og letpåvirkelige unge, der ser med hjemmefra. 

 

Serier som Våde veninder giver indtrykket af, at OnlyFans er en let og ligetil måde at tjene penge på, når Natasha og Sasha i serien fortæller åbent om, hvordan man bare kan sende et par brugte trusser med posten for at tjene en hund eller to. 

 

Efter man har set serien, er man ikke i tvivl om, at OnlyFans ikke blot er lutter lagkage, men når alternativet til at sælge nøgenbilleder og frække videoer på nettet er et udmattende og uoverskueligt dagjob, beviser de våde veninder, at OnlyFans ikke er så galt endda. Man er sin egen chef, man behøver ikke at interagere med kolleger, man får boostet selvtilliden, og man kan få skattefradrag på lækkert undertøj. Og hvis ens indhold sælger godt, skal man til at betale topskat. 

 

Lystdrevet sexarbejde i sig selv er ikke et kritikpunkt, men det er et kritikpunkt, at DR og Våde veninder glorificerer selvprostitution som levevej for sårbare og fortvivlede unge, der blot søger nem gratifikation. 

 

Public service for hvem? 

 

Det er naturligvis vigtigt at bemærke, at DR har at gøre med mennesker, der frivilligt har valgt at medvirke i en TV-serie, hvor de deler ud af deres liv. Dog er det lige så vigtigt at stille sig kritisk over for et stort mediehus som DR, der lover public service, men som man kan kritisere for udnyttelse og udstillelse af udsatte unge i underholdningens navn. Det er nemlig langt fra første gang, DR tager denne tilgang til at skabe indhold. Udover Våde veninder er der som sagt både Fuckbois, De dyre piger og senest Se på mig, som ligeledes gør de unge medvirkende til hele Danmarks hofnarre, fordi de lever et liv, andre ikke kunne drømme om. 

 

Hvis DR gerne vil leve op til deres ambition om, at “vise livet, som de unge oplever det – ikke som andre gerne vil have, det er”, skal denne slags dokumentarer kunne meget mere end bare at underholde, for at de er værd at have på sendefladen. 


For at der kan være tale om hensigtsmæssig public service, skal en serie som den her kunne bryde med nogle forventninger og fordomme, den almene dansker har – ikke bekræfte dem. Inspiration til formatet kunne eksempelvis hentes hos DR3’s Limbo – når sabbatår er fucked eller Prinsesser fra Blokken, der begge har formået at skildre to sider af den danske ungdom på en sandfærdig og sigende måde. 

 

Der er meget vel en historie at fortælle omkring unge kvinders tilstedeværelse på OnlyFans, men det er en meget større og vigtigere formidlingsopgave end det tåkrummende realityshow, der kan ses på DR3 lige nu.

Relaterede artikler

Med øjenvipper så sorte som sjælen - Mediebranchen er gået i selvsving over DR3's nye dokumentarserie om en gruppe unge kvinder med kunstige øjenvipper og sp...
Fuckbois fucker alt og alle - Hver alder sin drift. Hver drift sit fællesskab. Hvert fællesskab sin historie. DR3's serie 'Fuckbois' er, som titlen an...
Livet forstås baglæns, men må leves forlæns - DR3's Doggystyle hylder Vandkantsdanmark og giver Københavns selvfede filmbranche fingeren. Thi på Odden lever folk både...
Når fordomme bliver underholdning - DR3-miniserie om modne kvinder og yngre mænd, der er tiltrukket af hinanden, viser, at vores snævre kønsroller og seksua...
Sel-Fie - DR’s portrætserie om Fie Laursen bliver et portræt af den altdominerende logik om, at likes, visninger og opmærksomhed e...

Giv din stemme

26 stemmer
4,0/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

53 JOB

Global Head of Internal Communications

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.