Det er ikke usædvanligt, at militær anvendelse baner vejen for mere “mainstream” brug af teknologi. Med udgangspunkt i den traditionelle eksponeringsterapi har fænomenet VRET fundet effektiv anvendelse i behandlingen af en række forskellige fobier og angstlidelser.
Fordelen er naturligvis, at man faktisk ikke behøver at tage en flyvetur med sin terapeut i hånden, hvilket er dyrt og besværligt – og skadeligt for miljøet. Der er flere studier, der viser, at in vivo eksponering (altså gradvis eksponering i den “virkelige verden”) i mange tilfælde kan erstattes med virtuel eksponering. Især hos patienter med specifikke fobier (flyskræk, edderkopper, social fobi, klaustrofobi etc.) er der tegn på, at man kan få en god effekt. Hvis du selv mener, du er kvalificeret til at deltage i et klinisk forsøg, kan du evt. læse lidt her.
I Rusland har man eksperimenteret med VR til køer. Formålet er at gøre køerne mindre stressede for at forbedre mælkens kvalitet. Foto: Skærmbillede fra YouTube.
”Anxiety? There is an app for that!”
Indtil videre er den meste VRET foretaget i et kontrolleret miljø, hvor patienter er mødt op til behandling og har gennemgået behandling sammen med en kvalificeret terapeut. Her kommer en række teknologiske landvindinger givetvis til at ændre billedet, og vi vil givetvis se en bevægelse fra VR som noget, man bruger på psykologens briks, til noget, man tager med i dagligstuesofaen.
Med forbedret processorkraft, ergonomi og hurtigt faldende priser er der noget, der peger på, at eksponeringsterapien rykker ind i dagligstuen: Den newzealandske startup oVRcome har for nyligt introduceret en smartphone-app, der kan bruges i hjemmet, og har blandt andet systemer, der kan hjælpe folk til at håndtere trypanofobi, angst for nåle. I disse vaccinationstider kunne dette måske være en nyttig håndsrækning for nogle.
Foto: Skærmbillede fra oVRcome.
Fra psykologisk behandling til somatisk terapi
Et andet, måske mere overraskende, sted, hvor VR har vundet indpas i det medicinske miljø i de seneste år, er i forskellige somatiske behandlingstilbud. Her har man i flere år eksperimenteret med VR som smertelindring og -behandling. Firmaet AppliedVR er p.t. i gang med en række kliniske forsøg med VR, og flere af disse undersøger, om VR kan nedsætte behovet for medicinsk smertebehandling af visse patienter. Et af de produkter, firmaet allerede har lanceret, er SootheVR, som nærmest kan beskrives som en form for meditations-VR-program, der kan nedsætte stress og let angst og måske hjælpe patienter med at slappe af før og efter et operativt indgreb.
Fordelen ved et VR-headset er i denne sammenhæng naturligvis, at man kan lukke hele verden ude, og en travl hospitalsgang kan blive til et beroligende miljø med fuglekvidder og hvalsang og den slags. Ikke mindst kan det ”immersive”, det omsluttende og interaktive aspekt af VR tage fokus fra smerte og stress, fx i forbindelse med en operation.
Fra travl hospitalsgang til et altomsluttende, virtuelt delfinarium. VR giver patienter en bedre og mindre stressende oplevelse af et hospitalsbesøg. Foto: Skærmbillede fra AppliedVR.
Et brandsårsoffer ser SnowWorld i et omsluttende VR-miljø. Udforskningen af snelandskabet kan distrahere patienten og afhjælpe smerter. Foto: GeekWire.
.png)
Foto: GeekWire
Et andet sted, hvor VR er ved at finde sin plads, er i rehabilitering og fysisk genoptræning. Et VR-sæt kan være en fremragende motivator for fx patienter, der er under genoptræning efter en hjerneblødning. Her kan små spil og ”gamified” indhold hjælpe med at fastholde patienter i et måske ellers repetitivt og kedeligt træningsforløb, uden at de mister motivationen. Også i forbindelse med mindre krævende ergo- og fysioteraputiske forløb er der fortløbende undersøgelser af effekten (og effektiviteten) af VR som terapeutisk værktøj. Med de faldende omkostninger er det måske ikke umuligt, at man om få år kan få udstukket en recept på en VR-app, der gennem et spil kan motivere dig til at lave alle de nyttige øvelser, der
hjælper dig af med musearmen eller den ømme nakke.
Konklusion med en vis skepsis og velplaceret optimisme
Selvom der er ret tydelige indikationer på, at VR-behandling er virksomt i mange sammenhænge, er der naturligvis stadigvæk mange udfordringer. Man har lavet mange empiriske studier af VR i en medicinsk og psykologisk kontekst i over 20 år, og der er en række eksempler på, hvordan VR-teknologi allerede nu bliver brugt i medicinsk og psykologisk behandling. En stor del af den eksisterende forskning er baseret på relativt små studier, flere af disse uden kontrolgruppe, og dermed med en ret begrænset udsigelseskraft.
VR-teknologien kan en hel masse fantastiske ting, og der er for mig ingen tvivl om, at den har sin berettigelse i en terapeutisk sammenhæng. Men selvom teknologien er modnet, er VR på mange måder stadigvæk en lidt eksotisk størrelse for mange mennesker. Måske er letvægtsterapeutiske apps, fx fobi-træningsapps fra førnævnte oVRcome, hvilke man kan lægge på sin mobiltelefon, med til at bane vejen for en bredere adoption og accept af VR som medicin.