Unge borgere vil have ordentlighed - ikke mudderkast
Overser politikere og medier et strategisk potentiale ved ikke at kommunikere informerende, gensidigt og argumenterende?
Konfliktlogikken til forhandling
Mange unge borgere fravælger redaktionelle nyhedsmedier, og de fravælger den demokratiske samtale online, blandt andet på grund af en for hård debattone.
Problemstillingen og de mulige konsekvenser blev i februar ved en høring om digital dannelse på Christiansborg sat på dagsordenen. En af vurderingerne under høringen lød, at den demokratiske debat er truet. At politik er blevet til et teater, hvor man godt må lyve. At man på Christiansborg er begyndt at omgå sandheden lemfældigt. At sandheden er holdt op med at være sandhed.
Igen i april var flere af Folketingets politikere samlet i Folketingssalen for at debattere borgernes tillid til de folkevalgte på Christiansborg. Et af fokuspunkterne var den politiske kommunikations kvalitet, herunder politikernes og mediernes ansvar og rolle.
Men hvorfor kommunikerer politikere og politiske aktører egentlig, som de gør? Er det fordi borgerne gerne vil underholdes snarere end informeres?
.png)
Et uddrag fra specialets diskussion.
Information og argumentation, tak
I specialet Politisk kommunikation i offentligheden – ifølge folketingspolitikere og unge borgere præsenterer vi en analyseramme, hvormed offentlighedskulturen, politikere og borgeres kommunikative identiteter kan undersøges. På baggrund af vores egne undersøgelser finder vi frem til, at politikere og unge borgere, trods forskellige politiske tilhørsforhold, baggrund og uddannelsesniveau, i vid udstrækning har de samme ønsker til og idealer for den politiske kommunikation og journalistikken. Den skal være informerende, gensidig og argumenterende – og det i større grad, end de oplever det i dag.
Med undersøgelsen har vi fundet, at offentligheden i Danmark er udfordret, men også, at den har et overset strategisk – og demokratisk – potentiale. Politikerne og de unge borgere ønsker et kommunikativt demokrati og en politisk kommunikation, der er ordentlig, debatterende, saglig og imødekommende over for uenigheder. De unge borgere, vi har talt med, varierer bredt i politisk engagement og interesse, men de har det tilfælles, at de ønsker at blive kommunikeret til på en forståelig, anstændig og gennemsigtig måde.
Måske er undersøgelsens resultat ikke overraskende for læseren, men undersøgelsens fund vidner om, at de unge borgere ikke ønsker unødige konfrontationer og mudderkast – hverken i de traditionelle medier eller på politikerne og partiernes sociale medier. De unge borgere oplever en kommunikation, de ikke efterspørger.
Som en af vores informanter udtrykker det, må politikerne gerne sparke modstanderne i røven. De skal bare gøre det på en ordentlig måde. De unge forventer mere af politikerne.
Et uddrag fra specialets diskussion.
Vinder politikere stemmer med mudderkast?
Vi har i arbejdet med vores speciale ikke fundet forskning eller udmeldinger fra kommunikationsfeltet, der påviser, at mudderkast, tilsværtning og mistænkeliggørelse af modstanderen tjener et strategisk beviseligt formål og vinding for afsenderen. Så, hvem ved? Måske vil tilliden stige, politikerleden falde og vælgervandringer opstå, hvis politikeren fremover kommunikerer mere på egen banehalvdel?
Vi har heller ikke fundet forskning eller udmeldinger fra mediebranchen, der påviser, at overkultiverede konfrontationer og konflikter i medierne generer flere clicks, eller at besøgstiden på siden forlænges. Så, hvem ved? Måske sælger saglighed bedre end unødige konfrontationer?
Overset strategisk potentiale
På baggrund af vores undersøgelse af politikere og unge borgeres kommunikative identiteter, foreslår vi, at de politiske aktører på Slotsholmen genovervejer og genbesøger borgerne, vælgerne, i et nyt målgruppeperspektiv. Vi tror, at vælgerne med fordel kan undersøges på baggrund af andre og flere parametre end for eksempel de klassiske real- og identitetspolitiske præferencer. Vi tror, at mange borgere har kommunikative identiteter, der bedre kan imødekommes via en anden politisk kommunikation end den, de oplever i dag. Derved opstår et strategisk potentiale.
Vælgerne er mere komplekse end, hvorvidt de er røde eller blå. Vi synes, at presserådgiverne og politikerne skal stille sig selv spørgsmålet: Er vi sikre på, at mudderkast og tilsværtning af modstanderen er strategisk gavnligt?
Vi svigter vores demokrati ved ikke at oplyse, debattere og argumentere ordentligt.
Vi svigter vores demokrati ved ikke at oplyse, debattere og argumentere ordentligt. Vi svigter de unge borgere. Og vi tror, at politiske aktører overser et strategisk – og demokratisk – potentiale, hvis konfliktlogikken i den politiske kommunikation og journalistikken unyttigt overskygger information, argumentation og gensidighed.
Christoffer Lehmann og Viktor Jon Branner har skrevet specialet "Politisk kommunikation i offentligheden - ifølge folketingspolitikere og unge borgere" i politisk kommunikation på Roskilde Universitet. Specialet er vurderet til karakteren 12. Læs deres speciale ved at klikke her.
