Figenblad eller højesteret?

Den 1. december åbnede Facebook op for en ganske særlig julekalenderpakke: Listen over de første seks sager, som dets nyudnævnte såkaldte ”tilsynsråd”, med Helle Thorning i et delt formandssæde, kaster sig over. Det er både godt og tiltrængt, for guderne skal vide, at den sociale mediegigant i lang tid har haft brug for modspil, og tilsynsrådet skal netop holde Facebook selv i ørerne.

Offentliggørelsen af, hvilke sager tilsynsrådet vil undersøge, var derfor imødeset med lige dele spænding og utålmodighed. Og skepsis. Her er seks ting, du skal bide mærke i.

1. Tilsynsrådet er ingen højesteret

Tilsynsrådet er fint og godt – det er uafhængigt af Facebook, har fået en lille milliard kroner at køre på; det vælger selv, hvilke sager det vil tage op; det dækker både Facebook, Instagram og de andre tjenester i Facebook-koncernens portefølje, og Facebook har lovet at rette sig efter, hvad tilsynsrådet siger – både i de konkrete sager og i sager, der ligner.

De 20 medlemmer er også gode – måske for gode! – navne: Udover vores egen Helle Thorning tæller det også f.eks. Guardians tidligere chefredaktør Alan Rusbridger og nobelprismodtager Tawakkul Karman. Alt det formelle her er fint. Kilde: Facebook

Men nogen højesteret er tilsynsrådet ikke. Det er ellers den måde, du tit vil se det omtalt på, når du surfer rundt på nettet. Det gætter jeg på, passer Facebook fint. Men rådets mandat er snævert: Det skal udelukkende vurdere, hvilket indhold brugerne kan lægge ud på Facebooks forskellige tjenester. Rådet handler om ytringsfrihed og kun ytringsfrihed. Endda – som vi skal se – i en temmelig begrænset betydning. Og højesteretter har normalt større spillerum. Vores egen højesteret tager sig jo heller ikke kun af færdselslovsovertrædelser.

2. Tilsynsrådssagerne er fine, men hvad med alt det, der ikke er taget ned?

De seks sager rådet har valgt at kaste sig over, er der i sig selv ikke noget galt med. Ved ét fjernet opslag skal rådet undersøge, om det var OK, da Facebook fjernede billeder af nøgne kvindebryster på Instagram, inklusive synlige brystvorter – også selvom billederne var en del af et brystkræftopslag.

Et andet fjernet opslag, som rådet vil tage stilling til, indeholdt Goebbels-citater, men det var ment som en Donald Trump-kritik, siger manden bag. Et tredje viste billeder af et dødt barn og krævede kineserne stillet til regnskab for deres behandling af religiøse mindretal. Et fjerde påstod, at aserbajdsjanere ødelægger kristne, armenske kirker. Et femte påstod, at franske myndigheder anbefalede Remdesivir. Det sidste takedown, der skal granskes, er fjernelsen af et radikalt-muslimsk opslag, der antydede, at Macron skulle have hugget hovedet af.

Men der mangler noget, mener mange: Alt det indhold, som Facebook ikke har taget ned, og som florerer frit derude. Alt det, der ikke handler om, hvordan Facebook evt. måtte knægte brugernes ytringsfrihed, men derimod om Facebooks ansvar for brugernes misbrug af deres ret til at ytre sig: spredningen af løgne og fake news. Det har tilsynsrådet afholdt sig fra at se på.

3. Tilsynsrådet er alt for langsomt

Det alternative The Real Facebook Oversight Board er nogle af dem, der mener, at præcist dette er et problem, og at det gør rådet alt for langsomt på aftrækkeren.

Tilsynsrådets hastighed og frygten for, at det i virkeligheden er en forgyldt syltekrukke, er årsagen til, at det alternative råd har oprettet sig selv. De vil gerne have sat fokus på aktuelle sager, som f.eks. ex-Trump-rådgiveren Steve Bannons video, hvor han ønsker Anthony Faucis hoved sat på en stage uden for Det Hvide Hus, og som Facebook lod blive oppe, mens Twitter tog den ned – og på de mange falske COVID-19-posts og -grupper, Facebook ikke gør noget for at pille ned.

4. Tilsynsrådet kan ikke gøre noget ved Facebooks opførsel i Vietnam og andre totalitære stater

The Real Facebook Oversight Board er i øvrigt en sjov selvbestaltet størrelse. Den består af blandt andre den tidlige Facebook-investor og Zuckerberg-mentor Roger McNamee og Harvard-professor Shoshana Zuboff, som begge normalt er rimeligt skarpe. Og de er altså ikke entydigt begejstrede for Facebook-initiativet.

Roger McNamee og Shoshana Zuboff er begge medlem at det alternative “Real Facebook Oversight Board”

I deres tredje kritikpunkt gør dette alternative tilsynsråd fælles sag med Amnesty International: Facebook fungerer som totalitære styrers forlængede censurarm – og det rigtige tilsynsråds vedtægter afskærer rådet fra at gøre noget ved det.

Så længe Facebook bare gør, som de lokale love siger, de skal, er det helt fjong med Facebook. Derfor kan tilsynsrådet ikke gøre noget, når Facebook f.eks. på den vietnamesiske regerings opfordring fjerner regeringskritiske opslag. Og det gør de i stor stil, for i Vietnam har det siden april i år været ulovligt forsætligt at opbevare eller formidle information, som ikke er i tråd med de nationale interesser.

Sidst Amnesty International opgjorde det, sad 69 samvittighedsfanger fængslet for deres ytringer på sociale medier i det sydøstasiatiske land.

5. Tilsynsrådet er et figenblad

Det er altså stærkt begrænset, hvor meget tilsynsrådet i virkeligheden kan stille op på ytringsfrihedsområdet, som virkelig batter.

Jo, jo, rådet kan komme med fine afgørelser, som kan sætte tonen for tech-gigantens content moderation. Men altså ikke i de lande, hvor ytringsfriheden er mest truet, og Facebooks censur-politik kan føles direkte på kroppen. Og kun – i hvert fald indtil videre – for opslag, som Facebook har fjernet. Og kun på sigt, for selv der, hvor rådet faktisk kan sige noget, skal dets afgørelser først omsættes – og omsættes korrekt – i praksis, før det får nogen som helst effekt.

Det kan tage tid, og hvis afgørelserne ikke passer Facebook, kan processen formentligt trække i langdrag. Det må vi se.

Til gengæld har rådet den helt umiddelbare effekt, at Facebook – og Mark Zuckerberg selv – ikke længere selv sidder i den varme censurstol. ”Det er tilsynsrådet, der bestemmer,” kan de nu sige.

På den måde er tilsynsrådet Facebooks nye figenblad. Med Helle Thorning helt i front.

6. Ytringsfriheden kun ét problem – og ikke det største

Sammensætningen af tilsynsrådet er i det hele taget et scoop for Facebook. Den pondus, der ligger i statsminister-, nobelpristager- og chefredaktør-CV’erne er ganske enkelt fænomenal. Og det er ikke kun tilsynsrådskonstruktionen, der nyder godt af den. Hele Facebook bader i dens lys. Også den del, der slet ikke handler om ytringsfrihed, hvordan den så ellers skal forstås.

På den måde blåstempler tilsynsrådet langt mere end Facebooks content moderator-adfærd, som ret beset kun er en mindre del af de problemer, som den sociale medierevolution har bragt med sig. Dem, du finder i debatterne om dopamin-fix og afhængighedsskabende design, der binder os alle til vores små smartphoneskærme. Dem, der viser sig i ekkokamre og kaninhulsalgoritmekonstruktioner, der systematisk giver de mest ekstreme synspunkter størst taletid og polariserer vores samtaler og samfund. Dem, der gemmer sig bag den nye tids forretningsmodeller og dens attention-købmænd og overvågningskapitalisme og personoplysninger som den nye tids olie, der får det hele til at køre.

Med over 3,2 mia. mennesker ombord er Facebook-koncernen ikke bare et medie. Det er en ny global offentlighed, hvis lige verden aldrig har set. Derfor er ytringsfriheden også både vigtig og svær. På en god dag kan tilsynsrådet tilkæmpe sig en rolle her, der viser fremad. Men kortene er skævt fordelt, undladelsessynderne står i kø, og alt for meget taler for, at rådet ender med at skabe langt flere problemer, end det løser.