Fem tips, der gør dine undertekster bedre
Alle hader dårlige undertekster. Her kommer fem tips til, hvordan du undgår selv at lave dem, når du (eller din kommunikationsafdeling) laver undertekster til dine videoer.
Der er mere end teknikken at tænke på, når man laver undertekster. Undertekster skal nemlig være lette at læse, og det bliver de ikke, hvis du bare skriver det, der bliver sagt, og smækker det på videoen.
Og hvis du laver dårlige undertekster, der er svære at læse og fulde af fejl, virker du amatøragtig og useriøs, uanset hvor lækker din video ellers er.
Det vigtigste for din seer er at se videoen. Derfor skal underteksterne være så lette at læse, at seeren slet ikke lægger mærke til, at de er der. Her er fem tips til, hvordan du laver de gode undertekster.
#REKLAMEPLADS#
1. Læsetid – seeren skal kunne nå at læse underteksten
Det sværeste ved at undertekste er, at folk som regel taler meget hurtigere, end man kan nå at læse. Det betyder, at hvis du skriver alt det, folk i videoen siger, bliver der alt for meget tekst at læse på alt for kort tid.
Det sværeste ved at undertekste er, at folk som regel taler meget hurtigere, end man kan nå at læse. Det betyder, at hvis du skriver alt det, folk i videoen siger, bliver der alt for meget tekst at læse på alt for kort tid.
Løsningen er at forkorte i det, der bliver sagt. Det sker i alle undertekster – læg mærke til det, næste gang du ser fjernsyn – og kunsten er at gøre det, uden at seeren bemærker det.
Hvis din undertekstningssoftware giver mulighed for det, så indstil læsehastigheden til 12 cps (anslag pr. sekund) og linjelængden til 40 anslag. Hvis du ikke kan det, så sørg for, at du selv kan nå at læse underteksten igennem tre gange i den tid, den står i billedet.
En enlinjes undertekst skal stå i billedet i ca. tre sekunder, og en tolinjers skal stå i ca. seks sekunder. Lad også underteksten blive stående i billedet frem til næste undertekst eller cirka et sekund efter, at talen er slut.
Hvis der er klip i nærheden, så sæt underteksterne af og på samtidig med klippene. Det giver en roligere oplevelse for seeren.
Ikke sådan: Alt for meget tekst til, at seeren kan nå at læse det (og for mange linjer).
Men sådan: Det, der bliver sagt, skal pænt og umærkeligt forkortes.
2. Fra talesprog til skriftsprog – seeren skal kunne forstå, hvad der står
Uanset om du undertekster udenlandsk eller dansk tale, så oversætter du fra talesprog til skriftsprog. Og for at underteksterne skal være lettest mulige at læse, er du nødt til at rydde op i talesproget og omdanne det til skriftsprog. Det vil sige, at du skal luge ud i øh'er og æh'er og rette folks snørklede formuleringer.
Og husk at køre stavekontrol og læse korrektur. Stave- og slåfejl i undertekster er topdistraherende.
.jpg)
Ikke sådan: Alle taler sådan her, men det er næsten umuligt at læse.
Men sådan: Lug ud i talesproget, så det bliver læsevenligt.
3. Vis, hvad der foregår
Hjælp seeren til at navigere i, hvem der siger hvad ved at bruge dialogstreger og fortsættelsesstreger. Dialogstreger viser, at der er to forskellige, der taler i den samme undertekst. Fortsættelsesstreger viser, at en sætning fortsætter hen i den næste undertekst, og/eller at den forsætter fra den sidste undertekst.
Hjælp seeren til at navigere i, hvem der siger hvad ved at bruge dialogstreger og fortsættelsesstreger. Dialogstreger viser, at der er to forskellige, der taler i den samme undertekst. Fortsættelsesstreger viser, at en sætning fortsætter hen i den næste undertekst, og/eller at den forsætter fra den sidste undertekst.
De små streger gør det nemt for seeren at afkode underteksterne. Lav dialogstreger og fortsættelsesstreger med almindelige bindestreger med et mellemrum efter.
Dialogstreger: Når der er to talere, markeres det med dialogstreger.
Fortsættelsesstreger: Fortsættelsesstregen viser, at talen fortsætter i den næste undertekst.
4. Overskuelige undertekster
Tænk over, hvordan underteksten ser ud. Lad være med bare at fylde den øverste linje ud og lade det sidste ord stå og dingle alene på den nederste. Placér i stedet linjeskiftet et sted, hvor det giver mening, fx inden et "men", et "og" eller et komma. Hvis en sætning er for lang til at kunne være i én undertekst, så skift til den næste undertekst ved fx "men", "og" eller et komma. Det gør undertekstningen mere overskuelig for seeren.
Tænk over, hvordan underteksten ser ud. Lad være med bare at fylde den øverste linje ud og lade det sidste ord stå og dingle alene på den nederste. Placér i stedet linjeskiftet et sted, hvor det giver mening, fx inden et "men", et "og" eller et komma. Hvis en sætning er for lang til at kunne være i én undertekst, så skift til den næste undertekst ved fx "men", "og" eller et komma. Det gør undertekstningen mere overskuelig for seeren.
Ikke sådan: Et dårligt placeret linjeskift kan gøre underteksten svær at læse.
Men sådan: Et godt placeret linjeskift spiller sammen med sætningen.
5. Hyr en prof
Undertekstning er både svært og tidskrævende, så overvej, om det kan betale sig for dig at hyre en professionel undertekster i stedet for at gøre det selv. Især hvis du har lange eller mange videoer, der skal undertekstes – eller hvis du vil være helt sikker på, at underteksterne bliver så gode som muligt. Led efter undertekstningsfirmaer, der ikke praler med, at de er vanvittigt billige. Pris og kvalitet hænger sammen.
Undertekstning er både svært og tidskrævende, så overvej, om det kan betale sig for dig at hyre en professionel undertekster i stedet for at gøre det selv. Især hvis du har lange eller mange videoer, der skal undertekstes – eller hvis du vil være helt sikker på, at underteksterne bliver så gode som muligt. Led efter undertekstningsfirmaer, der ikke praler med, at de er vanvittigt billige. Pris og kvalitet hænger sammen.
Hvis du vil have flere tips til at lave gode undertekster, så tag et kig på de danske retningslinjer for undertekstning, som bl.a. anbefales af underteksternes faglige organisation, FBO, og Dansk Sprognævn.
