Danskerne vil ikke betale for onlinenyheder
Vi vil ikke betale for online-nyheder i Danmark, og det er et problem for mediehusene, der kæmper om annoncekronerne. En ny rapport fra Center for Nyhedsforskning på RUC ser nærmere på, hvorfor danskerne er mere skeptiske, når det gælder betaling for onlinenyheder, end vores nordiske naboer.
Danskerne er mindre villige til at få pungen op af lommen end svenskerne og nordmændene, når de klikker ind på en betalingsartikel på et nyhedsmedie på nettet.
Det er en af konklusionerne fra en international undersøgelse, som Roskilde Universitet har udarbejdet i samarbejde med The Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford University og offentliggjort en rapport om i denne uge.
Kun 15 procent af danskerne har det seneste år læst en onlineartikel mod betaling, hvilket kun er lidt mere end halvt så mange som i Norge (27 procent) og også noget færre end i Sverige (20 procent).
Andelen der betalte for nyheder i det seneste år, alle lande. Kilde: Roskilde Universitet udarbejdet i samarbejde med The Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford University.
TV-nyheder frem for onlinenyheder
Hovedrapporten fra The Reuters Institute for the Study of Journalism blev publiceret og omtalt i juni 2016, men den danske rapport indeholder nye resultater og analyser af de tidligere fremlagte resultater. I relation til betaling for onlinenyheder er det interessant, at undersøgelsen bekræfter billedet fra de foregående år: at traditionelle TV-nyheder fortsat står stærkt i det samlede nyhedsbillede.
Der er således 40 procent af de danske, digitale nyhedsbrugere, der foretrækker TV-nyheder, mens kun 18 procent har avisernes tekstbaserede onlinenyheder som primær nyhedskilde. I Sverige og Norge er det henholdsvis 31 procent og 30 procent, der finder, at avisernes onlinenyheder er deres vigtigste nyhedsmedie.
Vigtigste nyhedsplatforme internationalt 2016. Kilde: Roskilde Universitet udarbejdet i samarbejde med The Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford University.
Vigtigste nyhedsplatforme i Danmark 2013 og 2016. Kilde: Roskilde Universitet udarbejdet i samarbejde med The Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford University.
”I Danmark har man simpelthen ikke formået at gøre sig lige så uundværlige, som det er tilfældet i de andre nordiske lande. Det er formentlig årsagen til, at der i de andre nordiske lande er en betydeligt større vilje til at betale for onlinenyheder, end det er tilfældet i Danmark,” påpeger professor i kommunikation Kim Schrøder fra Center for Nyhedsforskning på RUC.
Kim Schrøder - den ene af de to ledende forskere bag undersøgelsen.
Undersøgelsen nævner også, som tidligere omtalt i medierne, at de nyhedsbrugere, der får onlinenyheder fra public service-medier, er mere tilbøjelige til at betale for at få nyheder fra private nyhedsmedier.
”Dette går imod argumentet om, at public service-kanalerne er konkurrenceforvridende og skader de private mediers muligheder for at få folk til at betale for nyheder,” påpeger Mark Blach-Ørsten, professor (mso) i journalistik, der sammen med Kim Schrøder og ph.d.-studerende Rasmus Burkal står bag rapporten.
Forsker Mark Blach-Ørsten.
I rapporten peger forskerne desuden på det dilemma, at de traditionelle nyhedsinstitutioner stadig er de altdominerende producenter af nyheder, mens en håndfuld globale teknologigiganter som Facebook og Google i stigende grad distribuerer nyhederne til borgerne og i den proces løber med hovedparten af annoncekronerne.
Skræddersyede nyheder hitter ikke
”Oveni dette økonomiske grundproblem kommer der så en række udfordringer, der har at gøre med, at kontrollen over, hvilket nyhedsindhold borgerne møder og benytter som informationskilder, i stigende grad er styret af Facebooks og Googles distributionsalgoritmer,” lyder det i rapporten.
Og danskerne er faktisk ikke interesseret i skræddersyede nyheder, viser den danske rapport. Kun 8 procent af danskerne synes, at det er vigtigt at få nyheder, der er skræddersyet til personlige interesser. Blandt de unge på 18-24 år er det dog 17 procent, der synes dette er vigtigt. Og kun 19 procent af danskerne synes, at det er vigtigt at vide, hvilke nyheder ens venner er interesserede i.
Brug af digitale platforme til nyheder seneste uge 2016. Kilde: Roskilde Universitet udarbejdet i samarbejde med The Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford University.
Her er gennemsnittet på tværs af lande 23 procent. Derimod er over halvdelen af danskerne (66 procent) bekymrede for, at algoritmerne gør synspunkter, der kan udfordre deres egne, mindre synlige.
Bekymret for personlige nyheder. Kilde: Roskilde Universitet udarbejdet i samarbejde med The Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford University.
Bekymringen er her på samme niveau i de øvrige nordiske lande, men højere end i Frankrig, Holland og Belgien.
I tråd med dette peger forskerne i rapporten på det demokratisk betænkelige ved, at når man læser nyheder via de sociale medier, så opnår det sociale medie, der styres af internationale mediegiganter, en magtposition som ”distribuerende nyhedsmedie” gennem algoritmestyrede processer, som ikke er offentligt tilgængelige og derfor uigennemskuelige for brugeren og for samfundet.
Danmark er Facebookland – og Sverige i top med smartphones
På et mere generelt plan bekræfter undersøgelsen, hvad mange nok allerede er klar over – at Danmark er et udpræget Facebookland, også når det gælder nyheder på nettet. Vi ligger midt i feltet, sammenlignet med de øvrige lande, når det gælder brug af Facebook til nyhedslæsning, men afstanden ned til de næstmest brugte sociale medier til nyheder er generelt større i Danmark end i de øvrige lande.
I det sociale medielandskab er Facebooks dominans i øvrigt stor på tværs af de 26 lande i undersøgelsen, hvor 44 procent af respondenterne svarer, at de har brugt Facebook til nyheder den seneste uge.
Danmark er Facebookland – og Sverige i top med smartphones
På et mere generelt plan bekræfter undersøgelsen, hvad mange nok allerede er klar over – at Danmark er et udpræget Facebookland, også når det gælder nyheder på nettet. Vi ligger midt i feltet, sammenlignet med de øvrige lande, når det gælder brug af Facebook til nyhedslæsning, men afstanden ned til de næstmest brugte sociale medier til nyheder er generelt større i Danmark end i de øvrige lande.
I det sociale medielandskab er Facebooks dominans i øvrigt stor på tværs af de 26 lande i undersøgelsen, hvor 44 procent af respondenterne svarer, at de har brugt Facebook til nyheder den seneste uge.
Til gengæld er danskerne siden 2015 blevet mindre tilbøjelige til at snakke om nyheder med hinanden, også ansigt til ansigt, hvor der er tale om et fald på 11 procentpoint fra 58 procent til 47 procent.
Med hensyn til brug af smartphones til nyheder ligger de nordiske lande (bortset fra Finland) 15-20 procentpoint højere end de øvrige lande, som rapporten sammenligner med. Med Sverige øverst, efterfulgt af Norge og Danmark. I Sverige har smartphones overhalet computeren mht. antal brugere.
Smartphone brugt til nyheder. Kilde: Roskilde Universitet udarbejdet i samarbejde med The Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford University.
Nyhedsundvigerne
Langt størstedelen af danskerne er interesserede i nyheder, når man spørger dem selv. Kun 7 procent af de adspurgte angiver, at de ikke er så interesserede i nyheder. Men i den internationale forskning er der i de senere år kommet en øget interesse for den gruppe, der betegnes som bla. ’sjældne brugere’ og ’nyhedsundvigere’.
En af ’undvigerne’ har i et spørgeskema fra et pilotstudie forud for den endelige rapport angivet følgende svar på et åbent spørgsmål:
”Jeg bryder mig ikke om nyheder, fordi de er deprimerende, foruroligende, frustrerende og skræmmende. De omtaler sjældent noget, der er positivt. De får mig til at miste troen på menneskeheden (…) Det vil jeg ikke udsætte mig for dag efter dag.”
Således opløftet kan man klikke sig videre ud i den digitale nyhedsverden – med eller uden betaling.
-
Om undersøgelsen
Formålet med Reuters-undersøgelsen er at forstå, hvordan folk bruger nyheder på tværs af platforme og formater i en række forskellige lande verden over. Den er resultatet af et samarbejde mellem Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet og en række internationale samarbejdspartnere, koordineret af Reuters Institute for the Study of Journalism ved University of Oxford. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov.
Formålet med Reuters-undersøgelsen er at forstå, hvordan folk bruger nyheder på tværs af platforme og formater i en række forskellige lande verden over. Den er resultatet af et samarbejde mellem Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet og en række internationale samarbejdspartnere, koordineret af Reuters Institute for the Study of Journalism ved University of Oxford. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov.
Undersøgelsen er gennemført samtidig i 26 lande med ca. 2.000 respondenter pr. land. Udover Danmark er der tale om Portugal, Norge, Sverige, Belgien, Holland, Schweiz, Østrig, Ungarn, Tjekkiet, Polen, Grækenland, Tyrkiet, Sydkorea, Canada, Brasilien, Finland, Frankrig, Italien, Japan, Spanien, Storbritannien, Tyskland, USA, Australien og Irland.
I alle lande dækker undersøgelsen udelukkende den del af befolkningen, der er internetbrugere (varierende fra 97 procent i Danmark, Norge og Holland til 58 procent i Brasilien).
I den danske rapport sammenlignes Danmark primært med ni af disse lande – Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Storbritannien, Canada, USA, Frankrig og Spanien - bl.a. for at gøre tabellerne mere overskuelige.
