Undersøgelse om konspirationsteorier
Vi skal tage konspirationsteorier alvorligt

Konspirationsteorier har haft et godt år i 2020, hvor coronakrisen har givet god tid foran computeren og anledning til spekulationer om alt fra selve nedlukningen til 5G-master. På samme vis har krisen givet brændstof til antivaccinebevægelsen. Denne artikel ser kort på konspirationsteorier som fænomen og resultaterne af en temperaturmåling på dem.
En konspirationsteori handler om troen på en større sammensværgelse. Konspiration kommer fra det latinske ord conspiratio, altså ordret 'det at ånde sammen', og kan oversættes på dansk til ’sammensværgelse’. En konspirationsteori lever af dedikerede tilhængere og er altså ikke det samme som en ’almindelig’ vandrehistorie, som folk måske deler på grund af underholdningsværdien. Der er med konspirationsteori tale om en (forestilling om en) handling, der involverer to eller flere parter. Konspirationsteorier er ofte knyttede til den politiske arena (Rasmussen; 2019; Douglas et al.; 2019). 
 
Kendte konspirationsteorier som månelandingen eller mordet på John F. Kennedy bygger alle på idéen om, at nogle ’magthavere’ eller en ’elite’ forsøger at skjule sandheden for befolkningen. Nogle konspirationsteorier kan udspringe af en undren – som ’den magiske kugle’ i forbindelse med drabet på John F. Kennedy. I artiklen Den dybe stat i Trumpland nævner Kasper Grotle Rasmussen (Rasmussen; 2019) netop drabet på John F. Kennedy som et eksempel på en konspirationsteori, der har udspring i en reel historie (selve drabet som hændelse), og som har bidraget til forestillingerne om en ’dyb stat’ (Rasmussen, 2019:69). 
 
Konspirationsteoriernes appel
Konspirationsteorier er appellerende, fordi de tilbyder simple forklaringer på noget, som kan virke uforklarligt eller komplekst. De kan tage udspring i virkelige handlinger som nævnt ovenfor; de kan være uskyldige, eller de kan være skabt med henblik på at skabe splid og skade (Holbrook; 2020:29). Med konspirationsteoriernes evne til så at sige at skabe orden i et meningskaos er det heller ikke overraskende, at forskning peger på, at konspiratoriske tanker bliver stærkere, når verden synes usikker (Douglas et al.; 2019:7). 
 
Konspirationsteorier blandet med ideologi, tro og overtro kan have vidtrækkende konsekvenser: Zions Vises Protokoller blev fabrikeret i sidste halvdel af 1800-tallet og foregiver at omhandle jødernes planer om overtagelse af verdensherredømmet. Protokollerne har haft voldsomme konsekvenser, ikke kun som en del af Hitlers propaganda i forfølgelsen af jøderne, men også den dag i dag, hvor de stadig sælges forskellige steder i verden. Historien om, at amerikanerne opfandt aids, ved vi i dag, var en KGB-instigeret desinformationskampagne. Ikke desto mindre lever den historie stadig videre den i dag, både uden for og i USA.
 
Med digitale platforme og sociale fora kan moderne konspirationsteorier nå at få en vis udbredelse, før de når ud i offentligt skue. Således er det også sket med den sekteriske bevægelse QAnon, der under corona ikke kun har fået større medieomtale, men også har taget turen over Atlanterhavet og fundet rodfæstet i flere europæiske lande.1
 
En temperaturmåling på synet på konspirationsteorier
Konspirationsteorier er pludselig blevet noget, mange taler og skriver om. Derfor lavede jeg i forrige uge en lille undersøgelse i mit LinkedIn-netværk. Der er på ingen måder tale om en videnskabelig undersøgelse. Det er derfor, jeg kalder det en ’temperaturmåling’. Opslaget er lavet på min egen LinkedIn-profil, men alle har kunnet svare. Opslaget er delt to gange.
 
Resultaterne er indsamlet i perioden 3.-13. september 2020. Der er kommet 62 besvarelser. Alle, der har påbegyndt besvarelse, har fuldført. Besvarelserne er anonyme og uden data om køn, alder og beskæftigelse.
 
Konspirationsteoriernes top-of-mind
Adspurgt, hvilke emner folk har hørt om indgå i konspirationsteorier (hjulpet kendskab), ligger månelandingen på førstepladsen, snært forfulgt af 11. september som nr. 2. 5G indtager tredjepladsen.
Når respondenterne skal være uhjulpet om, hvilke konspirationsteorier de tænker på, nævner mange ’klassikere’ som mordet på John F. Kennedy og 11. september som et ’inside job’ samt månelandingen. Ikke overraskende er der også mange, der nævner konspirationer, som er tidstypiske for et 2020 i coronaens tegn: antivaccine og Bill Gates, ’elitens store sammensværgelse’ (som kan navngives på mange måder); 5G og igen QAnon.
 
Svarene er udformet som frie svar og ikke direkte kvantificerbare. Flere respondenter angiver, forståeligt nok, at de kender så mange teorier, at de ikke orker at liste dem, hvorfor en optælling alligevel ikke ville være fyldestgørende.
 
QAnon har næsten et kendskab på 50 %. Før coronakrisen levede den amerikanske konspirationsteori et stille liv i de danske medier. Indtil nedlukningen medio marts 2020 viser en søgning på Infomedia fire resultater fra medio marts 2019 til medio marts 2020. I perioden 15. marts 2020 til 15. september 2020 giver samme søgning et resultat på 159 artikler. Delelementer som Deep State og Pizzagate har henholdsvis et kendskab på 63 % og 29 %.
 
 
75 % tror ikke selv på konspirationsteorier
Mere end 75 % af deltagerne afviser, at de selv tror på en eller flere konspirationsteorier. En respondent skriver i en kommentar, at det er et problematisk spørgsmål, fordi man ikke vil se noget som en konspirationsteori, hvis man tror på det. Det er der en pointe i, men hvis man tror, at Jorden er flad, ved man også godt, at mange andre ser på det som en konspirationsteori. Derfor er spørgsmålet formuleret således. Påstanden herfra skal være, at konspirationsteorier handler om mere end almindelig demokratisk kontrol og pressefrihed; det handler om en grundlæggende mistro til statsapparater og autoriteter.
 
No alt text provided for this image
 
60 % tilkendegiver, at de kender nogle, der tror på konspirationsteorier. Heraf svarer knap 42 %, at det er blevet værre under coronakrisen. 18 % har ikke registreret nogen ændring. 40 % siger, at de ikke kender nogen, der tror på det.
 
Nogle respondenter har til spørgsmålet tilføjet en kommentar om, at de ikke anser sig selv for at tro på konspirationsteorier, men at der selvfølgelig godt kan være sammenhænge eller elementer, man kan overveje. Det udtrykkes blandt andet på denne måde: 
 
”Jeg tror egentlig ikke på dem, men kan nogle gange alligevel godt gruble lidt over, om der kunne være noget om det (nogle få).”
 
”Ikke rigtigt i deres fulde form og skinnende vanvid – men der er altid elementer, som ikke helt er forklaret af gængs information.”
 
”Jeg vil ikke sige, at jeg tror på konspirationsteorier, men jeg kan godt stille mig meget kritisk i forhold til, hvad forskellige mennesker (fx politikere) får ud af forskellige ting.”
 
Øget fokus på konspirationsteorier under coronakrisen
Lige godt halvdelen af respondenterne angiver, at de har oplevet et større fokus på konspirationsteorier under coronakrisen. Svaret vidner ikke om, hvorvidt folk har det indtryk fra medierne, omgivelserne eller deres egne oplevelser på sociale medier.
 
No alt text provided for this image
 
Ligegyldigt eller farligt?
Et spørgsmål gik på, hvad respondenterne tænker om folk, der tror på konspirationsteorier. 28 % svarede, at det måtte de (der tror) selv om. 18 % svarede, at de ’måtte have nogle meget store sølvpapirshatte’. Hele 50 % angav, at de i nogle tilfælde så det som en sikkerhedsrisiko.
 
No alt text provided for this image
 
Konspirationsteorier som sikkerhedsrisiko
I mange år har der måske været en tendens til at negligere betydningen af konspirationsteorier. Det var folk med ’sølvpapirshatte’, der delte deres synspunkter i egne små cirkler. Men konspirationsteorier skal tages alvorligt. Det er ikke tilfældigt, at FBI i 2019 udråbte bl.a. QAnon som en potentiel terrortrussel.2
 
Det betyder ikke, at alle konspirationsteorier per se skal dæmoniseres, for de kan også beskæftige sig med noget, som er værd at adressere (Douglas et al.; 2019:17).’Konspirationsteori’ må heller ikke blive et prædikat for alle andre synspunkter end dem på parnasset. Men når mennesker begynder at angribe 5G-master, fordi de mener, at de udspreder coronavirus, som det er sket i flere lande i foråret 2020, eller når store grupper af forældre fravælger at vaccinere deres børn, kan det få samfundsmæssige konsekvenser. Bevægelserne omkring disse tanker kan udgøre en trussel i forhold til samfundets sammenhængskraft og tiltro til information fra offentlige myndigheder med risiko for at manifestere sig i fysiske handlinger. 
 
Sikkerhedstruslen handler ikke om folk, der vier deres liv til at bevise, at månelandingen blev filmet i et filmstudie, eller at Jorden er flad, men hvis tilpas mange mennesker tror, at coronavirus er et fupnummer iværksat af statsapparater eller af en verdensomspændende elite med henblik på at pacificere verdens befolkning, mens frihedsrettighederne bliver fjernet, handler det ikke længere om skingre udmeldinger på YouTube eller andre sociale medier. Så kan det få samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det væsentligt at følge udviklingen inden for konspirationsteoriernes popularitet.

 
Referencer 
Douglas, Karen M. et al. (2019): Understanding Conspiracy Theories, in: Advances in Political Psychology, Vol. 40, Suppl. 1, 2019, Political Psychology, Wiley Periodicals
 
Holbrook, Donald (2020): The Challenge of Conspiracy Theories for Strategic Communications, in: RUSI Journal, Vol. 165, No. 1, January 2020
 
Rasmusen, Kasper Grotle (2019): Den dybe stat i Trumpland, i: Økonomi & Politik, nr. 1/2019, Dføfs Forlag, København
 
1. Se f.eks.: Tyskland: https://www.zdf.de/nachrichten/digitales/qanon-verschwoerung-inhalte-faq-100.html; Litauen: https://www.lrt.lt/en/news-in-english/19/1205677/lrt-facts-deep-state-conspiracy-theory-coming-to-lithuania; Frankrig: https://www.francetvinfo.fr/monde/usa/presidentielle/donald-trump/comment-qanon-cette-mouvance-conspirationniste-americaine-sest-infiltree-en-france_4058795.html.   
 
2. Se f.eks. https://www.rollingstone.com/culture/culture-features/qanon-domestic-terrorism-threat-conspiracy-theory-866288/ samt selve FBI-notat 2019 taget fra: https://news.yahoo.com/fbi-documents-conspiracy-theories-terrorism-160000507.html.  
 

Relaterede artikler

QAnon: verdens farligste konspirationsteori - QAnon er en ny form for konspirationsteori. Den er anderledes. En slags religion. Et fællesskab. En alternativ virkeligh...
Sådan vinder anti-vaxx - Antivaccinebevægelse er de seneste år vokset fra at være en marginal digital bevægelse til en reel sundhedstrussel. Men ...

Giv din stemme

17 stemmer
2,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

37 JOB

Praktikant

Se alle job Indryk job

Job

Presserådgiver

Frist: 21. oktober

Art director

Frist: 1. november

Applikations-ejer

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.