Menneske møder dyr i Moby-Dick og The Jungle Books

Menneskets forhold til dyr er et væsentligt emne i den amerikanske forfatter Herman Melvilles roman Moby-Dick (1851) og den engelske forfatter Rudyard Kiplings to børnebøger The Jungle Books (1894-1895). Begge forfatteres bøger udforsker mange af de måder, hvorpå mennesker og dyr mødes, kommunikerer, knytter bånd og påvirker hinandens liv.
Foto: Screenshot af specialets forside
Foto: Screenshot af specialets forside

Efter at have læst de to værker, har det været mit indtryk, at de forholder sig ambivalent til menneskets udnyttelse af dyr, fordi de både lader menneskelige karakterer sympatisere med dyr og udnytte dem efter egne interesser. Denne ambivalens kan også genfindes i den mest skelsættende naturvidenskabelige teori i de to værkers samtid, nemlig den engelske naturhistoriker Charles Darwins evolutionsteori, hvor Darwin fratog mennesket dets særstilling som verdens hersker, blot for at tildele det en ny særstilling som det herskende dyr i dyreriget.

 

Derfor vil jeg i dette speciale argumentere for, dels at der er et samspil mellem Darwins evolutionsteori, Moby-Dick og The Jungle Books i anden halvdel af det 19. århundrede, og dels at de skønlitterære værker foregriber aktuelle problemstillinger om dyrevelfærd. Som et led i argumentationen vil jeg undersøge, hvordan Darwins evolutionsteori kommer til udtryk i Melvilles Moby-Dick og Kiplings The Jungle Books med afsæt i Darwins teorier om naturlig selektion, menneskets afstamning og dyrs sjæleevner, med formålet om at finde ud af hvordan menneskets forhold til dyr skildres i de to værker. 

 

Hvad jeg har opdaget gennem undersøgelsen af menneskets forhold til dyr i Moby-Dick og The Jungle Books, er, at en darwinistisk ambivalens er fremherskende i begge bøger og former forholdene mellem mennesker og dyr fra start til slut. Derfor er min konklusion, at der er et synkront samspil mellem Darwins evolutionsteori, Moby-Dick og The Jungle Books. Med andre ord afspejler Melville og Kiplings bøger Darwins ambivalens ved både at tale på vegne af mennesker og dyr uden endegyldigt at vælge side.

 

Desuden har jeg været nødt til at revidere min oprindelige hypotese om de to værker som litterære frontløbere for en nutidig diskussion af dyrevelfærd til en konklusion om, at de hver især repræsenterer en tidløs men artsbestemt tendens hos mennesket til på én gang at sympatisere med andre dyr og at udnytte dem. 

 

I dette speciale har jeg primært fokuseret på det menneskelige blik på dyrs andethed, men i forbindelse med en fremtidig undersøgelse vil jeg foreslå at udvide Moby-Dick og The Jungle Books’ interesse i dyrs andethed til en generel interesse i andethed, fordi kvinder og etniske minoriteter også fremtræder som den anden i begge bøger. 

 

Specialet er skrevet af Jasmin Anton ved Københavns Universitet, Institut for Kunst og Kulturvidenskab og blev bedømt til karakteren 12.

 

Læs hele specialet her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job