Er journalister problemknusere?

Findes der mon steder, hvor togene kører til tiden? Findes der mon en virksomhed, der problemfrit har fået installeret ny IT? Findes der mon en skole et eller andet sted, der har løsningen på, hvordan man klarer inklusionen for både de sårbare og kloge? Konstruktiv journalistik leder efter nyheder med løsninger i. Er det naivt?
Ulrik Haagerup står i spidsen for det nyetablerede 'Center for konstruktiv journalistik'. Kampen mod tabloidisering er for alvor gået ind. Men skal journalister skrive nyheder eller løse problemer? Centret kan levere et væsentligt bidrag til at kvalificere diskussionen om, hvad konstruktiv journalistik egentlig er.
Ulrik Haagerup står i spidsen for det nyetablerede 'Center for konstruktiv journalistik'. Kampen mod tabloidisering er for alvor gået ind. Men skal journalister skrive nyheder eller løse problemer? Centret kan levere et væsentligt bidrag til at kvalificere diskussionen om, hvad konstruktiv journalistik egentlig er.
Jeg kom til at tænke tilbage på en lille historie nu, hvor diskussionen om 'konstruktiv journalistik' blussede op igen efter det meget offentlige jobskifte, som Ulrik Haagerup snart tager fra nyhedsdirektør i DR til direktør for det nyskabte 'Center for konstruktiv journalistik' ved Aarhus Universitet. En fantastisk nyskabelse, som for mig at se kan blive afgørende for, hvordan vi får udviklet den konstruktive tanke som en helt nødvendig gren af journalistikken:  
 
I foråret 2015 gik Hørsholm Kommune i gang med at bygge nye parkeringspladser på Rungsted Kyst Station. Kommunen satte flyers i bilernes vinduesviskere for at informere om tidspunktet, og hvad der skulle ske. Men da entreprenørmaskinerne en morgen gik i gang, stod der alligevel nogle biler på den parkeringsplads, der skulle bygges om.
 
Praktiske mænd tænker praktisk: Så for ikke at spilde tiden, gravede de uden om de biler, der stod tilbage på pladsen. Og hen imod fyraften stod de på hver sin lille forhøjede ø af asfalt, mens resten af pladsen var gravet op.
 
En frisk læser sendte et foto til os her på Ugebladet i Hørsholm, og vi gik naturligvis til historien på ganske normal journalistisk vis: Der er et problem, og det skal beskrives. Historien skal selvfølgelig fortælles.
 
De strandede biler. Kilde: Ugebladet, Hørsholm.
 
Opgør med den stigende tabloisering
Hvordan kunne det ske? Var der ikke blevet informeret godt nok? Hvem skal betale for at få bilerne fjernet, så kommunen kan komme videre med deres projekt? Hvem har ansvaret, og hvem skal løse problemet? 
 
Alt det fik vi svar på. Historien var hjemme. Læserne morede sig over de fjolser, hvis biler stod tilbage der på asfaltøen. Kommunen med lettere røde ører, fordi de erkendte, at de ikke havde informeret godt nok. Så vidt, så godt. Klar klassisk (lokal)journalistik.
 
Der er dog en lille - konstruktiv - detalje i historien: Da det blev fyraften, og de praktiske mænd fra entreprenørselskabet skulle hjem efter dagens arbejde, stod der stadig stod biler på den efterhånden godt oppløjede plads. Og så gav de bilisterne en vej ud af deres dilemma: Før de pakkede sammen, lavede de en lille rampe af jord på hver af asfaltøerne, så bilerne kunne komme ned fra deres ufrivillige piedestal uden at få skrabet bunden op eller få andre skader.
 

Her var der nogen, der tænkte et skridt videre og gav bilisterne et tilbud om en vej ud af en ellers fastlåst situation. Det var ikke noget, de skulle. Ingen beordrede dem til det. De gjorde det bare.

Det er fantastisk, at det netop er Ulrik Haagerup, der kommer til at stå i spidsen for det nye institut. For det var jo ham, der startede debatten om konstruktiv journalistik med en kronik i Politiken i 2008, hvor han påpegede en stigende tabloidisering af nyhedsjournalistikken og efterlyste behovet for, at journalistikken ud over at afsløre problemer også bør medvirke til at finde løsninger.

 
Ulrik Haagerup. Polfoto/Mik Eskestad
 
Det har han fået en del tæsk for undervejs – og har i årene gang på gang måttet forklare, at
 
  • nej, konstruktiv journalistik (nyheder) er ikke positiv, lalleglad og tandløs journalistik, hvor problemerne gemmes af vejen, og man viger uden om at fortælle, at verden også kan være grim,
  • nej, det er ikke news you can use, hvor du får opskriften på at bygge et foderbræt til havens fugle, eller hvordan du kan lappe din cykel hurtigt uden at få snavs på fingrene,
  • nej, konstruktiv journalistik er ikke journalistik, hvor man selv går ud og hælder asfalt i de huller i vejen, som politikerne skal beslutte at lappe.
 
Det er såmænd bare – for eksempel på et redaktionsmøde – at løfte blikket og se sig omkring, om der dog ikke er et eller andet sted i nabokommunen, landet eller verden, hvor man har klaret det problem, der lige er dukket op.
 
  • Findes der mon steder, hvor togene kører til tiden?
  • Findes der mon en offentlig institution, der problemfrit har fået installeret ny IT?
  • Findes der mon en skole et eller andet sted, der har løsningen på, hvordan man klarer inklusionen for både de sårbare og kloge?
 
Det er såmænd bare ind imellem også at fortælle en historie, der lever op til opfattelsen af, hvad en normaltilstand også kan være i en journalistisk verden, hvor det fremherskende mantra fortsat er, at hvis ikke historien, der fortælles, afviger fra normaltilstanden, så er det reklame.
 
Det er såmænd bare at insistere på, at en god historie altså også kan være den gode historie. Og at der er en vej ud, som de praktiske vejarbejdere i det indledende eksempel så fint fandt ud af og lagde op som en mulighed.
 
Er idéen om 'konstruktiv journalistik' så slået igennem?
Både ja og nej. Jeg er ikke sikker på, at når du vækker en journalist i DR Nyheder midt om natten og beder ham forklare, hvad det er, at der så kommer et klart svar. Ej heller, at svaret er det samme, hvis du spørger flere.
 
Men jeg konstaterer, at flere redaktioner har taget begrebet til sig og arbejdet med det i større eller mindre omfang. Ja, selv TV 2 Nyhederne leverer nu ”inspirationshistorien”, som måske ikke må kaldes konstruktiv journalistik, fordi det i den grad er knyttet til konkurrentens direktør.
 
Men det er det. Og det er altså lidt af et gennembrud set i lyset af, at Michael Dyrby, da han var nyhedsdirektør, i undertegnedes masterafhandling ”Konstruktiv journalistik: Præcisering og placering” fra 2010 udtalte, at han i hvert fald ”ikke skal være del af det team, der løser problemer”.
 
Michael Dyrby. Polfoto/Simon Høgsberg.
 
Lad os få begrebet på plads
Men der mangler en forskningsbaseret definition af begrebet 'konstruktiv journalistik'. En definition, man kan enes om, som man har kunnet enes om de gængse – ikke forskningsbaserede – nyhedskriterier væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet og konflikt. For det er jo fortsat sådan, at går du ud og spørger journalister, hvad 'konstruktiv journalistik' er, så vil du med sikkerhed høre alt fra ”positiv", "glad", "news you can use", "lalleglad” og lignende.
 
Det er det langt fra: I mine øjne – bygget på de undersøgelser, jeg foretog i forbindelse med masterafhandlingen – er 'konstruktiv journalistik' en ekstra, løsningsorienteret tangent på det journalistiske klaviatur. 
 
Lad os endelig ikke forveksle det med et ekstra kriterium, som Haagerup i begyndelsen argumenterede for. For det må fortsat være væsentligheden, aktualiteten, identifikationen, sensationen, konflikten eller måske fascinationen, der initierer en journalistisk historie. Var udgangspunktet, at man skulle lede efter en positiv, glad eller konstruktiv historie, fordi man vil have en sådan historie what so ever, ville kritikerne få ret, og journalistikkens berettigelse være tabt.
 
De nye institut kan i høj grad bidrage til, at vi får renset ud i alle de begreber, der sender støj ind over en ren tanke om at tilføre den klassiske vagt- og jagthund den ekstra dimension, det kan være også at rette det skarpe og kritiske blik mod steder, hvor et eller andet virker.
 
Instituttet kan bidrage til netop at præcisere, hvad vi snakker om, når vi snakker konstruktiv journalistik med viden, eksempler, yderligere forskning og en værktøjskasse til underviserne rundt omkring på de institutioner, der underviser i journalistik.
 
Det var noget af ambitionen, da vi i sin tid stiftede Dansk Selskab for Konstruktiv Journalistik, og jeg ser 'Center for konstruktiv journalistik' som ikke bare et supplement til selskabets arbejde, men som et kraftcenter, der for alvor kan sætte skub i en god udvikling for journalistikken.
 
Debat om konstruktiv journalistik i Danmark i Presselogen på TV 2. Her deltager en af forfatterne, Cathrine Gyldensted, sammen med Informations Christian Jensen, Peter Brüchmann/TV 2, Ekstrabladets Poul Madsen og Berlingskes Jens Grund. 
 
PS: To af de tre biler, der var tilbage på pladsen ved Rungsted Kyst Station, kom fri ved hjælp af de improviserede ramper. Den tredje blev slæbt væk. Kommunen tog regningen, fordi de erkendte, at de nok ikke havde informeret præcist nok. Det er da en god historie.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job