Stop dit uldenspeak og sig hvad du mener

Hvorfor taler folk så uldent? Er det et mærkværdigt, men bevidst valg? Har de været udsat for en virus? Eller er det virkelig bare den generationsangst, vi hele tiden taler om? Sprog-skarpretter, Susanne Staun, gør op med de uldne formuleringer.

af Susanne Staun

Jeg stødte på uldenspeak for første gang, da det var stort og nyt og forfærdeligt at sige lissom, hvad Bo Bojesen fangede og skrev på et skilt, som han klistrede op på sin skurvogn:

KOM INDENFOR LISSOM

"Jeg synes lissom, det er i orden", sagde gud og hvermand dengang i 80'erne, og det er stadig tilfældet, når man lissom ikke synes, noget er i orden. Det var dybt forstyrrende for datidens pedanter, men man kan vænne sig til alt, inklusive jævnlige storme, der systematisk fjerner alle træer og vælter busskure.

Er du en bevidst sprogbruger eller taler du uldenspeak?

Den bevidste sprogbruger bliver dog nødt til at spørge sig selv: Betyder det så, at det er i orden eller ikke i orden? Kom nu, lad være med at putte med det: Lav en rankrygget, deklarativ sætning:

Jeg synes, det er i orden, at ...

Eller er det ikke det, du mener? Mener du i virkeligheden, at det kun er "lissom" i orden, kun en, hvad … 70-80 procent i orden? Eller er du lidt bange eller lidt usikker og derfor lidt ulden i kanten?

Det samme gælder på en eller anden måde, der som oftest er totalt renset for mening og det i en sådan grad, at man charmeres ved tanken om, at hvert ord skal koste noget.

Tænk før du taler.

Hvorfor formulerer du sådan nogle åndede sætninger?

Værre står det til med det beslægtede:

Jeg synes et eller andet sted, at ...

Hvor er det nu præcis, du synes det ér? På albuen eller bag øret? Eller er det uretfærdigt inde i stuen? På terrassen? Og når du går ind og kigger på problemet i stedet for bare at kigge på det, må jeg igen spørge: HVOR ind, HVOR hen? Mere påtrængende: HVAD er der i vejen med dig? Hvorfor formulerer du sådan nogle åndede sætninger? Hvorfor siger du, at Søren Pind er ude at sige noget? Hvor ude? Hvorfor fanden siger du ikke bare, at han siger det? Motivspekulation er i den grad i orden lige her.

Når Søren Pind er ude at sige noget, hvor er han så egentlig henne?

For ikke længe siden var -agtig(t) det store dyr i teenageåbenbaringen. Alting var -agtigt, ingen ord kunne klare sig uden at få -agtigt i røven. Et udtryk for teen-angst? Mene lidt, ikke for meget? Kan være farligt? Ved ikke rigtigt?

Det kom så vidt med -agtigt, at det blev et ord i sig selv. I hvert fald har jeg ofte lagt ører til et udbrud, der bekendtgjorde, at noget var -agtigt.

Adspurgt hvad -agtigt nu betød, var svaret et par rullende øjne. Meget tydede på, at -agtigt betød absolut ingenting. Det var nok bare trygt at sige det, for det var en markør for et gruppetilhørsforhold: Den hippe teenager. Igen: Angst for udstødelse af gruppen.

Adspurgt hvad -agtigt nu betød, var svaret et par rullende øjne.

Kunne man ikke udbede sig selvransagelse fra granvoksne klepperter, der i sproglig ubevidsthed eller almindelig dansk formuleringsangst støtter sig til lissom, på en eller anden måde et eller andet sted? Spørg dig selv: Er jeg i virkeligheden en bangebuks og en tryghedsnarkoman? Et lille menneske, der er dybt afhængig af bekræftelse fra stammen?

Handle ind, åbne op

Herfra vil jeg tillade mig at motivspekulere videre: Er det så også angst, der får selv højtbegavede, überdannede mennesker til at dyrke et usundt afhængighedsforhold til på – til at kommentere, analysere eller vurdere på noget. Er der tryghed i på? Gør lille, søde på sætningen lidt længere og derfor – jeg spørger pænt – lidt vægtigere? Eller er det bare en social markør, der skaber et fællesskab – fuldstændig som teenagernes -agtig?

Og hvad sker der, helt nøjagtig, når visse godtfolk møder ind på arbejde, som er anderledes, end når andre tropper op til arbejdstid – simpelthen, mjah, mjøh … møder på arbejde?

At handle eller handle ind. Det er spørgsmålet.

Fortæl mig hemmeligheden bag møde ind. Er det en helt særlig måde at snige sig ind ad døren på, så ingen opdager det? Jeg vil vide det. Og nu vi er der: Får du noget mere interessant i vognen, når du handler ind, end os, der bare handler? Er der tryghed i langagtigheden, eller er det endnu enklere: Et toneangivende fjols begynder at handle ind, hvorpå et større fjols af angst for at være udenfor, tror, det er sådan, man siger, skynder sig at plapre videre og sprede virussen.

Er det samme principper, der gælder, når vi åbner op, ender op, støtter op omkring og spørger ind til i stedet for simpelthen at åbne, ende, støtte og spørge til?

Jeg elsker dig et eller andet sted

Hvad nu hvis – eller når – det her uldenspeak breder sig til absolutter, der ellers ikke står til diskussion eller gradbøjning. Hvad nu, hvis din udkårne en dag siger: "Jeg elsker dig lissom".

Ville du så acceptere, at han eller hun ikke bare elskede dig, men tilbød dig en tilslutning, der mindede om det – og som kunne forklare, hvorfor han tilbragte natten hos naboen?

Eller hvad nu, hvis kærlighedserklæringen lød sådan: "Jeg elsker dig på en eller anden måde".

(“Aner ikke hvilken måde, fordi jeg er en tåbe.”)

Drop uldenspeak og sig tingene som de er.

Eller hvis et grundfjols – gudhjælpemig – sagde: "Jeg elsker dig et eller andet sted".

(“Jeg mærker hvor. Siger det bare ikke højt. Går ud og laver grøn te nu.”)

Dette er fremtiden, hvis ikke der snarest indføres beskatning på overflødige ord og konstruktioner. I fremtiden elsker ingen hinanden i andet end ikke nærmere angivne procenter.

'Uldenspeak' optræder som kapitel i Susanne Stauns nye bog 'Kort & cool' udgivet fra Gyldendal.