Alle kan blive ramt af tvivl, selv Kforum. Er det nu også de vigtigste kommunikationshistorier, vi uge efter uge fremhæver på denne plads?
Vi har derfor besluttet at spørge vores nye kollega,
AI’en ChatGPT, til råds. Først må vi dog lige tjekke om den kære AI, der jo er helt ny i jobbet, overhovedet ved, hvad kommunikation er:
Kan du forklare mig, hvad kommunikation er?
“Kommunikation er processen med at udveksle information, ideer eller følelser mellem to eller flere personer eller grupper. Det kan ske gennem tale, skrift, tegn eller nogen form for symbolsk adfærd. Kommunikation er en grundlæggende menneskelig færdighed, og det er en vigtig del af vores daglige interaktioner med andre mennesker. Gennem kommunikation kan vi formidle vores tanker og følelser, lære nye ting og bygge relationer med andre mennesker,” svarer den flinke AI.
Det svar lyder jo ganske fornuftigt, så vi tør derfor godt skride til det egentlige spørgsmål:
Hvordan vurderer man, hvad der er den vigtigste historie om kommunikation?
“Det er svært at sige præcis, hvad der er den vigtigste historie om kommunikation, da det afhænger af, hvilken betydning historien har for den enkelte person eller gruppe. For nogle kan den vigtigste historie om kommunikation være en skandale, der har haft stor indvirkning på samfundet eller en revolution i teknologien, der har ændret måden, vi kommunikerer på. For andre kan den vigtigste historie om kommunikation være en personlig historie, der har haft stor betydning for dem selv eller deres familie. Det er derfor vigtigt at huske, at værdien af en historie om kommunikation kan være subjektiv og afhænger af den enkelte persons perspektiv”, svarer ChatGPT prompte (pun intended).
Således afklaret kan vi gå ombord i ugens vigtigste historier, hvor den dygtige ChatGPT unægteligt er en af de store. Så stor, at vi her på Kforum har skrevet tre artikler til dig om fænomenet.
Ugens nissedrama med ad hominem på grønlandsk
Skuespiller Flemming Jensen, bedre kendt som vores allesammens Lunte fra Nissebanden, er vred. Det bekendtgør han selv i et svar til David Trads på Altinget.
Baggrunden er interviewet fra sidste uge, hvor Jensen fik kras kritik for sin nye Nissebanden-forestilling. På baggrund af et billede fra forestillingen blev Jensen anklaget for stereotyp fremstilling af grønlandske børn. Ja, faktisk for racisme.
“Der findes et grønlandsk ord, der hedder ”nalussorssuaq” – det er nok det nærmeste, vi kommer en korrekt titulering, når vi med en let hovedrysten taler om denne David Trads.”
Kforum har måtte opgive at finde ud af hvad ”nalussorssuaq” betyder, da Google Translate desværre ikke understøtter grønlandsk. ChatGPT oplyser desuden venligt, at den ikke har nogen viden om grønlandsk.
Vi antager dog, at nalussorssuaq ikke betyder noget pænt.
Men hvordan er det nu med ad hominem-argumenter? Lad os spørge ChatGPT:
Er det ok at bruge ad hominem-argumenter?
"Det er ikke anbefalet at bruge ad hominem-argumenter i en debat eller diskussion. Ad hominem-argumenter er, når man angriber personen, der holder en bestemt holdning, i stedet for at argumentere imod deres holdning. Dette kan være respektløst og kan føre til, at den anden person bliver følelsesmæssigt påvirket, hvilket kan forringe kvaliteten af diskussionen. Det er bedre at fokusere på at argumentere imod den anden persons holdning ved at bruge fakta og logiske argumenter," svarer AI'en.
Ugens CanopyLAB
Ugens (stærkt anbefalelsesværdige) throwback
Det var forleden 20 år siden dagbladet Dagen gik i betalingsstandsning efter kun godt en måneds udgivelse. Vi har derfor været i arkivet og har fundet Oliver Stillings essay om Dagens sidste dage:
Peter Linck-effekten – den sande historie om Dagen.
Her er Stillings sekvens om, da en flok Dagen-medarbejdere, samme aften som nyheden om betalingsstandsningen har ramt dem, er taget på værtshus.
“Samme aften indfandt en snes fastansatte journalister sig på værtshuset Stærk-Odder på Christianshavn for at drukne chokket.
Vi var så mange, at fem-seks stamgæster måtte samle sig om et lille bord tæt på baren. Efter et par timer vendte en godt besoffen, midaldrende dame sig om i sin stol og spurgte mig, hvad vi var for nogen. ”Vi har schnakket om det,” sagde hun og nikkede over mod nogle rødmossede mænd ved bordet. De var kommet frem til, at vi måtte være håndboldspillere eller lesbiske eller sådan noget. ”Vi er arbejdsløse journalister,” svarede jeg. Så blev hun fornærmet. ”Jeg spurgte ellers ærligt og redeligt,” sagde hun.”
Ugens kommunikationsanalyse hentet fra Game of Thrones
Hvis forbrødringen mellem ærkerivalerne S og V skete i en Netflix-serie, hvad skulle der så til, før vi som publikum ville finde den troværdig?
“Jo, måske hvis det er fortællingen om, hvorfor dette projekt er dømt til at gå galt. En fortælling om to parter, der indgår et forlig i troen på, at det vil binde alting sammen. Men det viser sig ikke at være nok bare at ville et partnerskab for partnerskabets skyld. Man kan ikke opnå enighed, hvis man er grundlæggende uenige, uden at have noget større at stå sammen om.”
Og for at understrege den sidste pointe vender vi atter tilbage til Game of Thrones.
“I fiktionen viser det sig jo også, igen som i Game of Thrones, at så snart det, de skal stå fælles om, forsvinder, går de tilbage til at slå hinanden ihjel for tronen igen,” siger Jannik Tai Mosholt til Kforum.
Ugens omvandrende 50 pct. løgn
Sagens omdrejningspunkt er som bekendt spørgsmålet om, hvorvidt der i 2015 blev afholdt en egentlig EU-konference i DF-regi eller ej.
De vidner, der er forhenværende DF’ere, siger nej. De vidner, der er nuværende DF’ere, siger ja. Begge dele kan ikke være korrekt.
Lad os høre om vores nye kollega ChatGPT, har en holdning til den sag:
Hvad er konsekvenserne, hvis man lyver i en retssag?
"At lyve i en retssag kan have alvorlige konsekvenser. Det kan føre til, at en person bliver dømt uretfærdigt, eller at en skyldig person går fri. I nogle tilfælde kan det også føre til, at en person bliver straffet for at have lyvet i retten, hvis det bliver opdaget. Det er derfor meget vigtigt, at man fortæller sandheden i en retssag," fortæller AI'en.
Vi får se, når der falder dom efter nytår. Det bliver interessant at følge efterspillet. Ikke mindst det kommunikative.