Værd at vise

Vi samler hver uge visualiseringer af kommunikation, som er værd at vise og dele. Nogle er visuelle kommentarer til aktuelle historier, og andre er nye visualiseringer af fagets store, evige spørgsmål. Fælles for dem er, at de gør os klogere på vores fag og samtid. Kort sagt, vi samler, hvad der er værd at vise lige nu.
Ugens morale: De bedste løgne er de sjoveste. Tech er stadig store trods massefyringerne, og ChatGPT er allerede en langt større succes, end Spotify og Instagram var i deres spæde begyndelse. Kilde:  Kforum Infografik.
Ugens morale: De bedste løgne er de sjoveste. Tech er stadig store trods massefyringerne, og ChatGPT er allerede en langt større succes, end Spotify og Instagram var i deres spæde begyndelse. Kilde:  Kforum Infografik.

ChatGPT’s ekstremt hurtige succes er imponerende – og endnu mere imponerende, når man sammenligner med, hvor hurtigt andre supersuccesrige internetgiganter nåede de magiske en million brugere. 
 

ChatGPT blev hurtigere en succes end Instagram og Spotify 

For få uger siden fik generativ AI sit folkelige globale gennembrud. Alt sammen takket være ChatGPT, som for første gang gav internettets mange millioner et  brugervenligt interface, hvor alle på hele internettet kunne skrive mundret til og med AI-programmet. Dette skabte rammer og rum for eksplosiv brug og udforskning af teknologien. ChatGPT har ikke blot taget k-verdenen, men hele internettet med storm. Hvor stor og stærk har stormen været? Hvad er stormstyrken? En god målemetode er at se på, hvor mange dage det tager at nå en million brugere. I følgende graf kan man se, at ChatGPT nåede en million brugere på blot fem dage. For andre ikoniske internetservicer såsom Instagram og Spotify – nu milliardforretninger – tog det meget længere tid at opnå de magiske en million brugere. Af grafen kan man også se, at antallet af ChatGPT-abonnenter stiger eksponentielt, mens Google-søgningerne er en nærmest vertikal streg.  
 
 
 

 

Mange får aldrig læst de store LinkedIn-algoritmeanalyserapporter. Her kan en opsamlende infografik være en god og let genvej til de vigtigste råd. 

LinkedIn-cheatsheet lige til at hænge op på opslagstavlen

 
LinkedIn-platformen er sluppet relativt let igennem den techbashing, som ellers har ramt Facebook og TikTok hårdt. Tilbage står platformen som den største og mest naturlige SoMe-platform for de fleste virksomheder. Som alle andre techplatforme er LinkedIn styret af en hemmelig algoritme, som man kun kan gætte på, hvordan virker. Et godt gæt finder man i de store analyser, som dedikerede LinkedIn-analytikere udgiver hvert år. Vi udgav for nogle uger siden en grundig gennemgang af alle de vigtigste pointer. De nu blevet samlet i en overskuelig pædagogisk infografik, som enhver SoMe-LinkedIn-ansvarlig burde hænge på opslagstavlen.  
 
 
 
 
 
 

Internettet som en mørk skov

Vi bruger metaforer til at forstå det ukendte bedre igennem et velkendt billedsprog. Vi kan forstå internettet bedre, hvis vi forestiller os det som en skov og en jordbund fyldt med lukkede kredsløb. Her er et bud og en kreativ metafor, hvor internettet er en mørk skov af muligheder og faldgruber. 
 
 

 
 

 
 
Hvorfor ingen tør lukke lortet? The Dead Horse-meme  

Hvorfor stopper man i mange virksomheder ikke projekter, som tydeligvis ikke virker og bør stoppes? Et godt spørgsmål, som sjældent har et logisk og enkelt svar. Et satirisk svar er det aktuelle The Dead Horse-meme (læs mere om teorien bag her). Her beskrives med udgangspunkt i et gammelt indiansk ordsprog alle de dårlige undskyldninger for ikke at stoppe, hvad der bør stoppes og lukkes ned. Til skræk og advarsel til alle, der har reddet på The Dead Horse – eller gør det lige nu.  
 
 
 
 
 
 
 

TikTok er den nye hitliste 

Datamediet The Pudding har en interessant analyse af, hvordan TikTok kan være springbrættet til en karriere som musiker. Se blot her
 
 

 
 
 
 

Hvor mange er blevet fyret i Big Tech? 

Big Tech er i krise? Men hvor mange er egentlig blevet fyret? Her er en fin oversigt, som viser, at nok er mange blevet fyret, men techgiganterne er også vokset ekstremt voldsomt de seneste år. Sjovt nok holder Apple fast i medarbejderstaben. 
 
 
 
 
 
 
 

Hvordan lyver George Santos? Hvilke løgne er de sjoveste? 

Den republikanske politiker George Santos har løjet i øst og vest. Nymag.com har en sjov visualisering, hvor de gennemgår hans løgne. Y-aksen går fra sjov til usjov.  
 
 
 
 
 
 

 
The I in Inflation 

 
Temperaturen stiger markant over hele jorden kilde: FT.
 

Rekordhøje temperaturer i 2022

fandme uhyggeligt - temperaturen stiger markant overalt på jorden. Se blot hvor mange steder som oplevede ekstreme temperaturer i 2022.
 
PS:  
Finder du selv nogle gode datavisualiseringer, vi bør dele, er du altid velkommen til at sende dem til info@kforum.dk. På forhånd tak for hjælpen.  
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også