Brug det danske sprog, før det er too late

"Du shiner med din performance, som er helt outstanding, men jeg har svært ved at deale med, at du også pleaser big time, så du skal steppe lidt op der, før jeg bliver blown away.” Indrøm det bare. Du troede, at det var et citat fra X Factor, ikke? Det er det ikke. Sætningen er en kombination af vendinger, som vekslende dommere har brugt, og den illustrerer med velgørende klarhed, hvordan engelsk fylder mere og mere i danskernes talesprog.
Illustration: Kforum/Getty
Illustration: Kforum/Getty
Bragt med tilladelse fra POV
 
På cafeerne taler folk om field trips, de har været på, eller Netflix-serier, de har binget, på YouTube unboxer influencerne nye gadgets og devices, og i debatterne på Facebook bliver der mansplainet, derailet og cherrypicket.
 
Lad os få sat gang i debatten om, hvad vi vil med vores sprog, før vi en dag står og synger ”Vort modersmål er awesome".
 
Dansk har været under påvirkning fra engelsk siden slutningen af 2. verdenskrig. USA bar den kulturelle førertrøje inden for film, tv og blade og var også førende inden for produktion af moderne forbrugsgoder. Sagt lidt forenklet blev amerikansk/engelsk synonymt med noget smart og moderne, og det betød, at flere og flere engelske ord gled ind i det danske sprog. Et godt eksempel var 70’ernes danske agentparodi-film, hvor agenterne sagde ”sir” til deres danske chef.
 
Påvirkningen fra engelsk fortsatte med slutfirsernes større udbud af tv-kanaler, som gav os adgang til endnu flere amerikanske film, serier og underholdningsprogrammer, og med internettets opståen er påvirkningen fra engelsk så massiv, at udviklingen kun vil gå én vej.
 
Medmindre vi altså gør noget ved det og tager en kvalificeret diskussion om, hvor meget engelsk skal have lov til at fylde i vores sprog.

 

Vi skal finde en sund balance

Men hov. Hvad er det, jeg hører?

 

Det er de bedrevidende, der smiler overbærende med lukkede øjne og siger: ”Du må forstå, at sproget er dynamisk” eller ”Er man ikke under udvikling, er man under afvikling”. De bedrevidende vil utvivlsomt også kalde mig en gnaven gammel mand, der sidder under plaiden i lænestolen iført brun cardigan og ternede tøfler og nipper til cognacen, mens jeg vrisser over sprogets forfald, før jeg falder i søvn i eftermiddagssolen.

 
Det lever jeg med.
 
For det er et problem, at så mange helt ureflekteret importerer engelske ord, som vi allerede har gode danske ord for. En stor del af fortællingen om dansk kultur ligger i vores sprog, og sproget er ofte den lim, der binder os sammen på tværs af generationer og andre skel. Men hvis flere og flere siger ”random” i stedet for tilfældig/vilkårlig eller ”committer sig” i stedet for at forpligte sig, vil der gradvist ske en polarisering mellem folk, der overkrydrer deres dansk med engelske ord, og folk, der holder fast i de danske ord.
 
Hvad skal vi så gøre ved det?
 
Skal vi bygge sproglige mure, som skal holde alle udenlandske ord ude ligesom nordmændene, hvis sprogprotektionisme helt velfortjent blev genstand for en serie af vitser om, at på norsk hed Dødens Gab Kjempetorsken, et højhus hed ‘hytte på hytte på hytte’, og Tarzan hed Trætop-Johan?
 
Selvfølgelig ikke. Vi skal finde en sund balance mellem import af engelsk og bevarelse og genopfindelse af dansk.
 
Der er brug for, at politikerne – altså andre end Dansk Folkeparti – i langt højere grad tager vores sprog alvorligt. Lad os få nogle flere taler og debatindlæg om, at vores sprog er vigtigt.
 
Sidstnævnte gør vi ved at minde os selv og hinanden om, at dansk er et sprællevende og rigt sprog, som både har fostret flere hyldemeter litterære mesterværker og sproglige perler som ”at have en hæklefejl i kysen”, ”pille ved rabalderknappen”, ”kaktusmenneske”, ”at tænke med guldstrutten”, “fuld knald på liggehønen” o.s.v. Har du glemt det? Så genlæs dine yndlingspassager i dine favoritforfatteres bedste tekster, og giv dem videre til børn, venner og bekendte.
 
Vi skal også huske, at i langt de fleste tilfælde rummer vores sprog ord, som udtrykker præcis det samme som de engelske ord, der svirrer om vores hoveder konstant. Og tro mig. Det ekstra sekund, man bruger på at finde ‘præcis’/’nøjagtig’ inde i hjernekassen i stedet for ”spot on”, vil ens lytter næppe bemærke.
 
Journalister, radio- og tv-værter, forfattere og meningsdannere med flere hundredetusind følgere på de sociale medier skal også på banen. De har fået det halve Danmark til at gå rundt og sige ”Skal du have soya i rullen?”, ”Bop bop”, ”Bare ærgerligt, Sonny Boy!” og masser af andre udtryk. Sådan noget skal vi have meget mere af. Nye sjove danske ord og udtryk og mindre Hollywood-dansk.
 
Endelig er der brug for, at politikerne – altså andre end Dansk Folkeparti – i langt højere grad tager vores sprog alvorligt. Lad os få nogle flere taler og debatindlæg om, at vores sprog er vigtigt. Tag en snak med de statsstøttede medier om ikke at bruge engelske ord, medmindre det er nødvendigt – og afsæt penge til initiativer, der fremmer fantasifuld og opfindsom sprogbrug.
 
Politikerne kunne også pålægge Dansk Sprognævn at spille en langt mere aktivistisk rolle i sprogudviklingen. Nævnet kunne f.eks. udskrive konkurrencer om at finde på ord og udtryk i samarbejde med landsdækkende medier, afholde ord-dueller mellem Danmarks førende sprogjonglører eller noget helt femte.
 
Og det haster.
 
Globaliseringen går ikke over, og det engelske tæppebombardement vil kun blive mere voldsomt. I skrivende stund bliver børn helt ned i 1. og 2. klasse påvirket af YouTube-meningsdannere, der underholder deres mange hundredetusind følgere med sproglig pærevælling som i: “Hvad tripper du over? Tror du jeg vil stoope ned på dit level? Tag en chilll pill, bitch.”
Så lad os få sat gang i debatten om, hvad vi vil med vores sprog, før vi en dag står og synger ”Vort modersmål er awesome”.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job