Udleder lige så meget CO2 som Danmark
Danske Bank-topchef afviser greenwashing-anklager

"Vi kan stå inde for vores investeringer, for de er i virksomheder, som netop skal være med til at drive den grønne omstilling," siger Danske Banks adm. direktør, Carsten Egeriis (foto), som modsvar på greenwashing-anklager. Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Skrevet af

Tine Brødegaard
Journalist

243 artikler

0 indlæg

Danske Bank offentliggør en storstilet klimaplan. Adm. direktør Carsten Egeriis afviser samtidig beskyldninger om greenwashing, hvilke DR omtalte tidligere på måneden.
Selvom Danske Bank har et CO2-aftryk, der er næsten lige så stort som Danmarks, når man medtager bankens udlån til forurenende industrier, kan banken godt hævde, at den arbejder for at blive mere bæredygtig. 
 
Det mener adm. direktør i Danske Bank, Carsten Egeriis, i et interview med Berlingske, hvor han afviser anklager om greenwashing på baggrund af en rapport, som dr.dk omtalte tidligere på måneden. 
 
”Jeg er ked af den anklage, for den mangler det perspektiv, at vi har reduceret vores investeringer i olie og gas kraftigt. Og vi kan stå inde for vores investeringer, for de er i virksomheder, som netop skal være med til at drive den grønne omstilling,” siger Carsten Egeriis i et stort interview med Berlingske
 
Baggrunden for kritikken af banken er, at Danske Bank har givet grønne løfter en fremtrædende placering på hjemmesiden, selvom banken har investeret 8,4 mia. kr. i olieselskaber, der stadig leder efter ny olie og gas.
 
I interviewet med Berlingske benytter Carsten Egeriis også lejligheden til at lancere Danske Banks nye klimaplan. Den bygger på en kortlægning af bankens direkte og indirekte udledninger, som i 2020 løb op i 41 millioner tons CO2 i 2020.

99,9 procent af klimaaftrykket skyldes udlån til kunder og investeringer i virksomheder. Derfor har banken nu sat mål for, hvor meget de enkelte forretningsaktiviteter skal reducere deres udledning med inden 2030, skriver Berlingske.
 

 

Relaterede artikler

Fem virksomheder gør sig skyldige i greenwashing - En stor supermarkedskæde er blandt de fem virksomheder, som har benyttet greenwashing og vildledende markedsføring, iføl...
Kræver bøderegn for greenwashing - Når virksomheder vildleder om, hvor grønne deres produkter er, skal konsekvensen være mere end en "reprimande", mener ma...
Forbrugervagthund dropper ordet "greenwashing" - Når Forbrugerombudsmanden fremover løfter pegefingeren over for virksomheder, der ikke kan dokumentere grønne udsagn, vi...
Tænk: Kald en skovl for en skovl, forbrugerombudsmand - Forbrugerombudsmanden kritiseres af k-rådgiver og Forbrugerrådet Tænk for ikke længere at ville bruge ordet greenwashing...
Kender du greenwashing-typen? - Greenwashing bliver stadig mere sofistikeret og sværere at gennemskue. Det er et kæmpestort problem for den grønne omsti...
Dyrenes Beskyttelse får ny kommunikationschef - Anne Sophie Bonefeld er ny kommunikationschef i Dyrenes Beskyttelse fra 9. januar 2023. Hun kommer fra et job som kommun...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

41 JOB

Global PR Manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.