Den gode (DR), den onde (Viasat) og den virkelig grusomme

Il buono, il brutto, il cattivo … Western-klassikeren fra 1966 rammer ganske perfekt det scenarium ind, der har udspillet sig siden lørdag klokken 18.43, hvor Christian Eriksen konverterede fra bare at være fodboldspilleren med det sublime blik for medspillernes løb til at være et af de helt sjældne nationale samlingspunkter, der sætter et kryds i den kollektive kalender.
”UEFA skulle naturligvis have reageret, som vores hold gjorde.” – Anders Kern Boje, underdirektør, ansvarlig for DR Sporten. ”Jeg mener ikke, at man kan lave en manual for den slags.” – Kim Mikkelsen, ansvarlig for sporten, NENT Group. Foto:Getty
”UEFA skulle naturligvis have reageret, som vores hold gjorde.” – Anders Kern Boje, underdirektør, ansvarlig for DR Sporten. ”Jeg mener ikke, at man kan lave en manual for den slags.” – Kim Mikkelsen, ansvarlig for sporten, NENT Group. Foto:Getty
Vi ved alle, hvad vi lavede i de sekunder og minutter. Jeg ved, at jeg undlod at tænde stegepanden og smide to panerede rødspætter på. De nye danske kartofler og persillesovsen fik lov at dampe sig kolde. For det var for banalt at lave maden færdig. Jeg kunne heller ikke. Mine hænder var foldede.
 
Jeg vandrede mellem de to tv-skærme der viste signalet via henholdsvis Viaplay og DR, hvor billeder, der senere skulle blive genstand for stor moralsk debat, blandede sig med et dronebillede taget på stor afstand, som skulle blive hyldet.
 

Et skærpet moralsk kompas

Når fodboldlandsholdet i aften møder Belgien i en afgørende kamp om at komme videre fra gruppespillet, vil både seere og medier være udstyret med et skærpet moralsk kompas, hvor nålen vil dirre hver gang, en spiller måtte blive liggende lidt for længe i græsset. Og kameraet får lov at dvæle ved det.

 
For samtidig med, at vi naturligt og instinktivt altid vil søge informationen om, hvordan kampen mellem liv og død udspiller sig, så ønsker vi ikke, at denne kamp skal deles.
 
Og hvis der er billeder af det, og vi ikke kan lade være at se, så er det afsenderen og ikke os selv, der har overtrådt en grænse.
 
For eksempel vidste mange brugere af Twitter, at Christian Eriksen var i live, da han 19.01 blev kørt væk i en ambulance. Det fremgik af et privat foto, hvor han tager sig til panden, men DBU meldte det først ud klokken 19.30.
 
Delingen af billedet på Twitter blev kritiseret – også af mig selv. Mens jeg omvendt via SMS lettet takkede min søn for oplysningen om dets eksistens.
 
Han havde set det og undladt at dele, hvilket så kunne udløse faderlig ros. Det er altså OK at percipere og dele det faktuelle indhold af informationen, som skaber forløsning, men helt forbudt at dele den visuelle dokumentation, der ligger til grund for oplysningen.
 
Det er alt i alt både komplekst og paradoksalt, for det fremgår af de presseetiske retningslinjer, at nyheder skal være korrekte og hurtige.
 
Men et menneske skifter øjensynligt fra at være en figur og genstand i det offentlige rum til at være privat i det øjeblik, vedkommende ikke selv er herre over situationen.
 

Aviserne måtte ombestemme sig

Også på aviserne var man splittede.
 
Berlingske lavede en fin gennemgang af de mange tilvalg og fravalg.
 
Avisen havde selv kortvarigt et billede lagt op med Christian Eriksen, der fik førstehjælp, men tog det ned igen, for fotochefen ræsonnerede, at det tilhørte privatlivets fred.
 
Freelancefotograf Lars Rønbøg beskrev på Twitter udførligt de mange valg, han stod i på stadion.
 
 
Han leverer direkte til billedtjenesten Getty Images, hvor medier køber billederne – han er dermed også redaktør i første led på egne fotos.
 
”Det ligger dybt hos enhver sports- og nyhedsfotograf at være den der har BILLEDET – jeg er ingen undtagelse. Skyd, skyd, skyd og spørg bagefter,” som han skriver.
 
Der er altså moralsk forskel på at tage billedet og på at distribuere det.
 
Lars Rønbøg sendte et billede af Christian Eriksen liggende i græsset. Så tænkte han sig om, fortrød og opdagede, at et ustabilt netværk havde blokeret for transmissionen. Reddet af den forbandede teknik.
 
Berlingske beskriver, at Lars Rønbøg undlod at distribuere de billeder, hvor Christian Eriksen har elektroder på brystet, og en læge, der giver hjertemassage.
 
Fotografen trækker den streg, der måske var det afgørende for mange mennesker den aften:
 
”Jeg mener ikke, man kan vise billeder af en, der er ved at dø, uagtet at det har verdens interesse,” som han siger til avisen.
 

Den tydelige skabelon

Det findes en tydelig skabelon for forløbet. Præcis det samme udspillede sig, da enhedschefen i Lægemiddelstyrelsen midt i april besvimede under et pressemøde om de danske sundhedsmyndigheders beslutning om at droppe AstraZeneca-vaccinen.

 
Vi ser vedkommende falde om og Søren Brostrøm træde til. Derpå klipper både TV 2 og DR væk.
 
Nyhedskriteriet må vige for den personlige integritet.
 

Seks millioner hylder Christian Eriksen

Over seks millioner brugere af Instagram verden over har i skrivende stund markeret et hjerte ud for en selfie af Christian Eriksen, hvor han skriver, at han har det godt.
  
 
Situationen er stadig dybt privat. Han er i hospitalstøj og indlagt til observation på Rigshospitalet – men han ved, vi ser på ham, og derfor er det i orden.
 

Og den gode er …

Og hvem vandt så den etiske pokal i lørdags og satte retningslinjerne for håndtering af den slags situationer?
 
Spørgsmålet er omsonst, for DR’s Andreas Kraul og hans medkommentator Morten Bruun blev den aften de helte, vi havde brug for.
 
Både til at håndtere situationen, mens den udspillede sig, og til at udtrykke anerkendelse overfor bagefter, så vi kunne forblive i national samling gennem situationen.
 
DR klippede hurtigt væk fra det franskproducerede feed, som UEFA leverer til hele verden, og over i et dronebillede, der viser Parken i total udefra.
 
Den håndtering har samlet givet anledning til mange glade kommentarer fra både DR-chefer, kolleger, meningsdannere og glade danskere.
 
@KraulDR @Bruun6erenog resten af @DRSporten kan se frem til verdens mest fortjente rosemail,” lyder det for eksempel fra DR’s generaldirektør, Maria Rørby Rønn.
 
Kort sagt gjorde DR og ikke mindst stemmerne fra Kraul og Bruun, at vi kunne forløses og bruge den brutale situation positivt.
 

Løsningen var improviseret

Og hvad er så opskriften, og hvorfor vandt DR over alle de andre, selv BBC, i håndteringen?
 
Har DR et beredskab eller en slags manual, der udstikker, hvornår man ikke længere bliver i fx et livefeed, og hvad man derpå gør? Eller måtte DR improvisere?
 
”Løsningen er improviseret,” lyder svaret fra Anders Kern Boje, der er underdirektør i DR Nyheder og ansvarlig for sporten.
 
”Men grundlaget for beslutninger er DR’s etiske regler, som vi gør meget ud af at sikre, at alle i DR kender.”
 
Han fremhæver, at det var et dygtigt og snarrådigt hold i OB-vognen, der i de afgørende sekunder tog beslutningen om at stå af livefeedet fra UEFA og i stedet gå på dronebilleder fra lang afstand.
 
Hvilke billeder var afgørende for den beslutning?

”Det var ikke et bestemt billede. Holdet i OB-vognen kunne hurtigt se, at det ikke var noget, vi skulle sende ud til danskerne.”
 
 
Er DR tilfredse med det livefeed, UEFA leverede, eller mener DR, at UEFA burde have afbrudt feedet?
 
 
”UEFA skulle naturligvis have reageret, som vores hold gjorde,” lyder det fra Anders Kern Boje.
 

Og den onde er ….

Omvendt var det ikke lige så nemt at være chef for sporten i NENT Group, der via TV3 og Viaplay sender alle kampe.
 
Kim Mikkelsen, chef for sporten, udsendte via Twitter en længere forklaring, der ikke længere er tilgængelig.
 
Kim Mikkelsen mener UEFA's feed i nogle tilælde gik for tæt på. 
 
Hvilke situationer skulle ikke have været filmet, synes du? 
 
Det var tre klip, som jeg er sikker på, de, vi, DR og andre broadcastere ærgrer sig over. Et, hvor man kan se Eriksens ansigt. Et, hvor man kan fornemme, at der er hjertemassage i gang. Og et, hvor man ser hans kæreste i en sårbar situation,” forklarer Kim Mikkelsen, der også markerer, at så stor forskel var der ikke på de to stationer.
 
”DR viste vel de to første situationer, men var gået af ved den sidste. Vi og masser af internationale broadcastere viste også den sidste. Det ville jeg i bakspejlet gerne have været foruden,” forklarer Kim Mikkelsen.
 
Og inden vi helt går i nationalt selvsving over DR, så lad os lige fastholde fakta.
 
Som Kurt Lassen skriver på POV, så var det:

”På DR, at han sammen med 1,6 millioner andre danskere så Christian Eriksen ligge livløs på græsset med udspilede øjne. Angiveligt klinisk død i et øjeblik, og den påbegyndte hjertemassage, inden stationen klippede op til helikopter-billedet, mens TV3 blev på feedet, som så også pludselig viste Eriksens knuste kæreste blive trøstet.”
 

Genudsendelsen er redigeret

NENT Group har fjernet nogle situationer fra den såkaldte catch-up-udsendelse. Altså genudsendelsen, der kan streames.
 
”Vi har fjernet alt fra kort før Eriksens ulykke, og til kampen genoptages,” forklarer Kim Mikkelsen, der ikke mener, der er behov for at revidere UEFAs stramme regler for, hvordan et feed skal produceres.
 
”Min fornemmelse er, at UEFA har fine procedurer, men at de blot ikke blev fulgt efter forskrifterne lørdag,” fastslår Kim Mikkelsen.
 
– I vælger jo på et tidspunkt at forlade feedet. I har altså et valg. Hvorfor valgte I ikke at forlade feedet, da UEFAs optagelser efter jeres mening gik for langt?

”Det var en løbende proces, hvor 95 procent af det, UEFA producerede, var inden for skiven. Hvis man vil anklage os for ikke at gå af med det samme, må man jo gøre det. Men vi ville gerne vise fortvivlelsen og uvisheden blandt publikum og holdkammerater, men desværre kom der de tre beskrevne situationer med også.”
 
Vil dette forløb betyde, at I udvikler en manual eller strategi for, hvornår I ikke længere skal blive på et feed? 
 
”Det betyder naturligvis, at vi har evalueret og snakket om tingene, men lørdagens hændelser var så ekstraordinære, at jeg ikke mener, at man kan lave en manual for den slags.”
 
Synes du, det var rigtigt at genoptage kampen samme dag, hvilket blev resultatet, da UEFA gav spillerne valget mellem at vente til næste dag eller spille samme aften? 
 
”Jeg kender ikke nok til omstændigheder og detaljer til, at jeg begavet kan udtale mig om, hvad der var det rigtige at gøre i situationen.” 
 

Den grusomme er …

Det er UEFA, der ender med at stå med den største skurkerolle. Det franske tv-hold, der producerer for UEFA, havde ikke fået instrukser til at håndtere situationen.
 
Hvis der er bannere med politiske manifestationer eller en baneløber, så er UEFA meget klar i sine instrukser. Men et menneske, der svæver mellem liv og død, har UEFA ikke forholdt sig til – og nålen på det etiske kompas kunne slet ikke orientere sig i situationen. Der blev filmet hele vejen igennem. Ligesom spillerne fik et ubehageligt ultimatum: Spil i aften, eller spil i morgen. Kampen skal spilles.
 
Det er brutalt. Men det er en brutalitet, der tager udgangspunkt i en forventning om kundens ønske og behov. UEFA gør ikke noget, der ikke tiltrækker kunder og seere til fodbolden.
Så hvis vi er imod det, vi ser, så skal vi ikke bare rase over det.
 
Så skal vi lade være at se.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job