K-afdelingen skal være klar på det værste

Falske verificerede profiler skaber rygter om store børsnoterede virksomheder, der har tabt milliarder af kroner i børsværdi på rygterne. Hvordan garderer man sig mod falske rygter på de sociale medier. Kforum har talt med strategisk rådgiver Jesper Andersen om nogle gode råd.
Falske verificerede profiler har kostet virksomheder milliarder af kroner i børsværdi. Foto: Dado Ruvic
Falske verificerede profiler har kostet virksomheder milliarder af kroner i børsværdi. Foto: Dado Ruvic
Elon Musk overtog for nylig Twitter, og siden har det sociale medie været stormombrust. 
 
Først åbnede verdens rigeste mand op for muligheden for at købe sig til det famøse "blue checkmark", der verificerer ens profil. Siden kom falske verificerede profiler til, og de har kostet medicinalvirksomheden Eli Lilly og våbenproducenten Lockheed Martin milliarder af kroner i markedsværdi ved at sprede falske rygter.
 
Hvordan skal man forholde sig til det i kommunikationsafdelingerne rundt om i de danske virksomheder? Kforum har talt med Jesper Andersen, strategisk rådgiver og ejer af Quantum, om, hvad man kan og bør gøre for at gardere sig mod falske rygter på internettet.
 
Han mener, at første skridt er at få styr på sine kommunikationskanaler og få skabt et overblik over, hvad de potentielle dårlige sager kan være, hvis man bliver brandjacked. Det kan både være virksomheden selv eller vigtige medarbejdere i organisationen, der kan blive udsat for efterligning. Det vigtigste er dog, at man kan udkomme troværdigt, hvis en krise opstår.
 
"Eksperter i sociale medier siger, man ikke skal være alle steder på en gang. Man skal dog lave et kanaltjek og sørge for at sikre sit eget brand på alle platforme. Man skal sikre sig det bedste brugernavn, mens man har muligheden. Der er noget troværdighed ved at være derinde, som gør, at man har en kanal, man troværdigt kan kommunikere fra," siger Jesper Andersen.
 

Få styr på huset

Man skal altså have styr på sine kanaler, før krisen opstår, men faktisk er kanaloverblikket også vigtigt som første step, når ulykken rammer. Man skal nemlig få standset ulykken hurtigst muligt, og det gør man gennem de rigtige kanaler.
 
Først skal man, hvis man fanger nogen på Twitter, få dem rapporteret til platformen. Dernæst skal man kigge på, hvad ens bedste kanal er til at nå sine vigtigste interessenter ved et tryk på én knap. Det handler om at have beredskabet klar, mener Jesper Andersen.
 
"Man skal have en måde at levere trodværdig information til ens vigtigste interessenter. Man skal tænke: Har vi telefonnummer på de vigtigste analytikere? Har vi nummeret på nogle gode kriserådgivere, der kan give et køligt overblik? Beredskabet skal stå klart, for det kan tage lang tid at finde de rigtige kontakter midt i krisen," siger han.
 
Jesper Andersen mener, at man ikke skal undervurdere sociale medier, og man skal være forberedt på eventuelle kriser på forhånd. Foto: LinkedIn
 
Forberedelse er nøgleordet for Jesper Andersen. Han så gerne, at man i kommunikationsafdelingerne tænkte over, hvad det værste, der kunne ske, er og forberede sig på det. Man skal nemlig ikke undervurdere de sociale medier.
 
"Jeg tror ikke, der var mange, der havde forudset, at man kunne få over 15 milliarder dollar barberet af sin aktiekurs på én dag, som det skete for Eli Lilly, der ikke er synderligt populære for deres priser i USA på insulin. Der skal man som virksomhed vide, hvor sårbar man er. Jo mere sårbar du er, jo mere kan det blive et issue," mener han og opfordrer virksomheder til at bruge pengene på et lytteværktøj, så man kan monitorere efter mulige problemer.
 

Undgå at reagere i dine følelsers vold

 
En typisk fejl, mennesker begår i krisesituationer, er at lade følelserne styre ens handlinger. Sådan er det også for kommunikatører, mener Jesper Andersen. Han mener, at vi snakker for lidt om psykologien i kriser.
 
"Man kan nemt være i sine følelsers vold i kriser. Når man kommer under beskydning, så bliver de fleste følelsesladede. Det er stressende at blive beskyldt for alt muligt. Det sætter gang i "fight or flight"-stresshormonet. Enten stikker man hovedet i sandet, hvilket ikke er nyttigt, eller man er konfrontatorisk og reagerer instinktivt i stedet for rationelt," siger Jesper Andersen.
 
 
Han mener, at man skal være realistisk og erkende sine begrænsninger internt. Nogle gange kan man godt klare tingene selv, men man skal være sikker på, at man lytter til fornuften, og der kan folk, der ikke har noget i klemme, hjælpe med at danne overblik uden panik. 
 
"Det er ikke one size fits all. Situationer er forskellige, så man skal lynhurtigt tage bestik af dem. Der kan det være en fordel at gøre brug af krisekommunikationsbureauer, der ved, hvordan skiven skal skæres. Det vigtigste er at finde nogen, man kan stole på, og som kan hjælpe en med at tælle til ti, før man jokker i spinaten ved at reagere for hurtigt," siger Jesper Andersen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job