Inden for produktudvikling – og almen sund fornuft, egentlig – taler man om, at en løsning skal være en løsning på et problem. Det lyder jo som en kæmpe no-brainer, men alligevel kender vi nok alle en eller flere løsninger, der leder efter et problem. Sådan en løsning var Fleets.

Det samme gælder hos LinkedIn. I deres egen artikel forklarer deres “Senior Director of Product”, Liz Li, at de har lært det, som alle kunne have fortalt dem:

“You wish videos could live on your profile, not disappear. In developing Stories, we assumed people wouldn’t want informal videos attached to their profile, and that ephemerality would reduce barriers that people feel about posting. Turns out, you want to create lasting videos that tell your professional story in a more personal way and that showcase both your personality and expertise.”

LinkedIn har med andre ord lært, at der ikke var nogen på deres platform, der stod og manglede videoer, der forsvinder af sig selv. Hvilken learning! Den skulle de selv have regnet ud – inden lancering.

Snapchat startede det hele

Stories-formatet kommer oprindeligt fra Snapchat. Det var Evan Spiegel & co., der opfandt funktionen som en modvægt til den stigende perfekthed, der var kommet på de sociale platforme – i særdeleshed Instagram.

Mens det krævede flere og flere filtre og perfekte billeder og blev mere og mere angstprovokerende at dele billeder på Instagram, tilbød Snapchat noget helt andet. Det var råt, det var nemt, det var hurtigt – og det forsvandt igen.

Derfor lykkedes Instagram

Instagram forstod først, hvilket problem de havde været med til at skabe for sig selv, da det var ved at være for sent, hvilket Sarah Frier fortæller i sin meget anbefalelsesværdige bog om Instagram, No Filter. (Jeg har selv givet bogen topkarakter.)

Her er hele humlen: Instagram kopierede “Stories” fra Snapchat – og var ærlige omkring det – fordi det kunne løse det problem, at mange af Instagrams brugere efterhånden ikke turde dele noget indhold af frygt for, at det ikke var godt nok.

Det siger sig selv: Når brugerne deler mindre indhold, har platformen et problem.

Og Instagram lykkedes med det. For pokker, hvor de lykkedes. I 2017, et år efter lanceringen, overhalede Instagram Stories originalen Snapchat, og året efter var Instagram Stories dobbelt så populære som Snapchat.

Instagram førende story-funktion. Kilde: Instagram

Det er naturligvis den vanvittige vækst og de lækre annoncepenge – et annonceformat, der fylder hele brugerens mobilskærm, er næsten for godt til at være sandt – de andre håbede at få med, da de kopierede “Stories”-funktionen.

Men for pokker: Twitter har jo aldrig haft det problem, at folk ikke turde dele billeder, fordi de andre deler så perfekte billeder. Og samtidig er Twitter nærmest i sin natur her-og-nu-og-væk-om-et-øjeblik – og de færreste tweets lever overhovedet i 24 timer.

Det må derfor ikke komme som en overraskelse, at “we haven’t seen an increase in the number of new people joining the conversation with Fleets like we hoped,” som Twitter skrev som en del af beslutningen om at lukke Fleets.

Tordenskjold på Twitter

De havde faktisk regnet med – eller som minimum håbet på – at Fleets ville blive brugt af dem, der ellers er nervøse ved at udtrykke sig på Twitter. Det var naturligvis ikke, hvad der skete. 

Fleets blev i stedet brugt af dem, der allerede fylder meget – fordi her var endnu en Twitter-kanal, de kunne fylde op med billeder og selfies i den evige jagt på at nå deres følgere og få nye til flokken. Tordenskjolds Twitter-soldater med andre ord.

Tag ikke fejl: Twitter har KÆMPE problemer, når det kommer til at turde udtrykke sig. Men det handler ikke om filtrerede, overretoucherede billeder, der forskønner virkeligheden. Det handler i stedet om alt for mange Twitter-brugere, der rask væk slår ned på alt, der er anderledes, hvad enten det er seksualitet, politik, racisme eller noget fjerde – og ikke er bange for at gøre det foran et stort publikum.

Det gør det stadig svært for nogle at sige noget, men en Stories-klon var ikke løsningen.

Problemet for Twitter er derfor ikke, hvad brugerne ikke gør – men hvad nogle af dem gør, og som skader andre.

Det var nok dette problem, Twitter skulle have fokuseret på i stedet – okay, det er de så så småt også ved at komme i gang med – men når nu der lå en kopiklar løsning, der fungerede hos Instagram, var det jo det letteste.

Hvad nu, LinkedIn?

Jeg kan kun komme i tanke om én Stories-implementering, der var mere håbløs end Twitters, og den finder vi hos LinkedIn. Seriøst, hvad skete der..?

Ligesom Twitter er LinkedIn ej heller tynget af overforskønnede billeder. Der er for mange selfies – så... mange... selfies, for meget “se mig, og hvad jeg kan” (her er jeg selv guilty as charged), for meget rygklapperi, for lidt fakta – og en nærmest ustoppelig strøm af “mange spørger mig om…”-opdateringer fra folk, der aldrig bliver stillet lige netop dét spørgsmål, men som så sindssygt gerne vil levere lige netop dén pointe. 

Og så er LinkedIn virkelig kedeligt. Undskyld, men det er det altså.

LinkedIn Stories løser intet af dette, og blandt andet derfor er der ingen, der gider bruge LinkedIn Stories. Og hvem fik nogensinde noget ud af at udgive en Story på LinkedIn?

Derfor er det helt store spørgsmål nu, hvad LinkedIn så vil. “Now, we’re taking those learnings to evolve the Stories format into a reimagined video experience across LinkedIn that’s even richer and more conversational,” skriver deres produktchef, og det lyder jo som noget, der kan ende ganske forfærdeligt.

Stop kopieringen!

Jeg håber så inderligt, at vi med lukningen af Twitter Fleets og LinkedIn Stories omsider kan få sat en stopper for de håbløse “Clone Wars”, der har været mellem de sociale platforme de seneste år. Hvor det eneste belæg for at lancere en funktion var, at nogle af de andre havde den.

Det er ikke måden, man skaber succes. Så skønt Twitter og LinkedIn nok fortjener ros for at lukke Fleets og Stories, så fortjener de også ris for overhovedet at have lanceret den og spildt vores tid, liv og pixles med det. 

Lars K. Jensen er digital chef hos medieudviklingsbureauet Willmore. Her hjælper han medier og organisationer med at forstå deres brugere og fokusere på handling i stedet for hype. Han er uddannet journalist og har længe arbejdet i feltet mellem digital udvikling og journalistik.