Hvor troværdigt er samfundet?

Trust-barometret: De rige bliver rigere og rigere i et samfund, der bliver stadigt mere utroværdigt i den almindelige befolknings øjne. Edelmans tillidsundersøgelse afslører i år den hidtil største kløft i tilliden til samfundets institutioner mellem den uddannede og den ’brede’ offentlighed.
Den kriminelle venture kapitalist fra samfundets elite Martin Shkreli arresteres. Getty Images.
Den kriminelle venture kapitalist fra samfundets elite Martin Shkreli arresteres. Getty Images.
For 16. gang har verdens største PR-bureau Edelman gennemført en global tillids- og troværdighedsundersøgelse (Trust Barometer 2016). Den er baseret på 20-minutters onlineinterviews med mere end 33.000 respondenter i 28 lande (oktober-november, 2015). Respondenterne består af to grupper hhv. den veluddannede og brede del af befolkningen; ’veluddannet’ betyder bl.a. lang uddannelse, husstandsindkomst i top 25 % ift. til deres alder/land samt betydeligt medieforbrug og engagement i erhvervslivet og offentlige spørgsmål. Se mere nederst i artiklen.
 
Ulighed handler ikke kun om kontrasten mellem den globale fattigdom og så den enorme vækst i nogle få menneskers ufattelige rigdomme. Den voksende ulighed parallelforskyder sig nu ind i befolkningernes (manglende) tillid til de samfund, som alle er en del af. Edelmans undersøgelse tyder på, at samfundsmæssig tillid forudsætter et vist niveau af økonomisk lighed, og at der i hvert fald er en smertegrænse, hvorefter mistilliden tager over.
 
Også i Danmark er der en voksende økonomisk ulighed. Sidste jul modtog hele 9000 familier julehjælp fra Frelsens Hær. 
Foto: Polfoto/Jens Dresling
 
Edelman Trust Barometer 2016 afslører den højeste tillidskløft, der nogensinde er målt mellem den uddannede offentlighed og den bredere befolkning. Uligheden er drevet af indkomstulighed og af meget forskellige forventninger til fremtiden.
 
Undersøgelsen uddyber andre tendenser i disse år. I en analyse i Financial Times i denne uge argumenterer Martin Wolf for, at der udvikler sig en stadigt dybere kløft mellem de 5-10-15 rigeste procent af befolkningerne  og så resten. Og for, at de frustrerede og vrede stemmer på politikere, der signalerer voldsom mistillid til det etablerede samfund: Nigel Farage (UK), Marine Le Pen (Frankrig) og Donald Trump (USA).
 
Basis for den slags er også tilstede herhjemme, idet tænketanken AE i ugens løb dokumenterede, at de rigeste 10 % af danskerne ejer større formuer end de 70 % fattigste.
 
Donald Trump, milliardær og GOP præsidentkandidat, på kampagne i Lexington, South Carolina. Foto: Polfoto/Julie Rogers
 
Polarisering i tilliden
Ifølge Edelman Trust Barometer er tillidsniveauet – og dermed også selvtilliden – i den velhavende og velinformerede offentlighed fortsat højt. Endda på det højeste niveau i de 16 år, hvor Edelman-undersøgelsen er blevet gennemført. Til gengæld falder tilliden til samfundets institutioner, når det handler om den brede befolkning – og er på under det halve, hvis man ser på mere end 60 % af de undersøgte lande.
 
Uligheden i tilliden bliver større og større, og procentandelen er nu tocifret i mere end halvdelen af ​​de undersøgte lande. I USA finder man den største tillidskløft på næsten 20 procentpoint, efterfulgt af Storbritannien (17 procentpoint), Frankrig (16 procentpoint) og Indien (16 procentpoint). I en periode, hvor regeringer og overstatslige organisationer ikke har kunnet løse migrationsproblemerne, kan det være en konsekvens, at befolkningerne mister tilliden til beslutningstagerne.
 
 
Forskellen mellem eliten og den brede befolkning, når det handler om tillid til fire væsentlige samfundsinstitutioner (regering, forretningslivet, medierne og NGO’erne) er steget med en tredjedel, fra 9 til 12 procentpoint, de seneste fire år. 
 
Lønnen øger kløften
Den voksende tillidskløft er direkte knyttet til forskelle i indkomst. En tocifret tillidskløft mellem respondenter med henholdsvis høj og lav indkomst er til stede i næsten to tredjedele af de involverede lande. I USA er kløften på hele 31 %, Frankrig 29 % og Brasilien 26 %.
Sagt på en anden måde så fører en stigende forskel mellem rig og fattig til øget mistillid over for samfundet som ramme om den enkeltes tilværelse. Konsekvensen er, at eliten risikerer at miste forbindelsen til resten af samfundet.
 
Alt det medfører en lang række risici, således som vi ser dem udfoldet i disse år: Fremgang for ​​populistiske politikere, blokering for samfundsmæssig innovation, nye krav om og perioder med ​​protektionisme samt voksende fremmedfjendskab.
 
 
Mand spytter og råber ukvemsord mod flygtninge på vej fra Rødby til Sverige i september sidste år.
Foto: Polfoto/Sigrid Nygaard
 
Færre tror på fremtiden nu
Edelmans undersøgelse sætter dermed et stort spørgsmålstegn ved den udbredte illusion, at den brede befolkning bare vil fortsætte med at følge en ’elite’, der har adgang til al nødvendig information. Illusionen var vel baseret på en tiltro til, at den veluddannede offentlighed loyalt varetog fællesskabets interesser, og at alle kan blive en del af eliten, hvis bare man arbejder hårdt nok.
 
Imidlertid har voldsomme afsløringer af grådighed og kynisk adfærd i samfundets øverste lag – kombineret med stigende indkomstulighed (og demokratiseringen af information) ødelagt den overbevisning. Og mistilliden til den traditionelle elite har gjort den brede befolkning til lette ofre for folkeforførere med ’nemme løsninger’.
 
Undergravet loyalitetsstruktur
Helt i tråd med den undergravede loyalitetsstruktur er en almindelig medarbejder betydeligt mere tillidsvækkende end en højtplaceret direktør eller embedsmand. Og på de sociale netværk har respondenterne langt mere tillid til familie og venner (78 procent) end til repræsentanter for det ’officielle’ samfund, fx en CEO (49 procent), hvilket fortsætter en tendens fra de seneste år.
 
Embedsmænd og bestyrelsesmedlemmer rangerer lavest på tillids-kurven. 
 
Alt i alt er der nu en formindsket tro på fremtiden i over to tredjedele af de deltagende lande, hvor mindre end halvdelen af ​​de adspurgte tror på, at de vil være bedre stillet om fem år.  Folk er mere usikre og bange.
 
Erhvervslivet kan bygge bro
Men på trods af den generelle befolknings skepsis over for ”systemet”, så er det alligevel erhvervslivet, der har den bedste mulighed for at bygge bro over tillidskløften. Samlet set opfatter respondenterne virksomhederne (61 %), som de institutioner de har mest tillid til kan holde trit med hurtige forandringer. Erhvervstilliden er langt større end den tilsvarende til fx regeringer (41 %) og selv NGO’er (55 %). Faktisk er erhvervslivet betydeligt mere tillidsvækkende end regeringen i 21 af 28 lande, fx i USA (12 procentpoint), Sydafrika (44 procentpoint) og Mexico (44 procentpoint).
 
 
I 21 af de 28 deltagende lande er tilliden til erhvervslivet (betydeligt) højere end tilliden til regeringen. Kun i seks asiatiske lande forholder det sig omvendt. 
 
Ovenikøbet mener hele 80%, at virksomhederne både kan øge deres overskud og samtidig bidrage til forbedrede økonomiske og sociale forhold i de samfund, hvor de opererer.
 
Erhvervslivet kan være en vigtig del af løsningen på tillidskrisen, fordi det er upolitisk, hurtigt og dokumenterer skabte fremskridt og forbedringer. Derfor er tiden inde til, at virksomhedernes ledelser går foran – med støtte fra deres medarbejdere og passionerede kunder. Kortsigtede mål er fortid. De dygtigste direktører har nu chancen for – med overbevisning – at forholde sig til samfundets store udfordringer. Og vise, at de prioriterer succes for hele samfundet. Offentligheden forventer, at virksomhederne både har fokus på økonomisk afkast og på at håndtere centrale samfundsudfordringer som uddannelse, sundhed og miljø.
 

 
Om Edelman
Edelman er verdens største og bedst ratede kommunikationsnetværk. Virksomheden arbejder globalt sammen med mange af de største og mest vækstende organisationer. Edelman hjælper dem med at udvikle sig samt fremme og beskytte deres brands og omdømme. Edelman er ofte kåret som den bedste kommunikationsvirksomhed af uafhængige institutter. Edelmans danske afdeling hedder Communiqué og er blandt Danmarks mest erfarne bureauer inden for kommunikationsrådgivning, Public Affairs og Public Relations. 
 
Om Edelman Trust Barometer
Edelman Trust Barometer 2016 er virksomhedens 16. årlige tillids- og troværdighedsundersøgelse. Den er gennemført af analysefirmaet Edelman Berland og bestod af 20-minutters onlineinterviews fra 13. oktober til 16 november, 2015. Edelman Trust Barometer 2016 interviewede mere end 33.000 respondenter. De består af 1.150 repræsentanter for den brede befolkning (over 18 år) og 500 veluddannede respondenter i hhv. USA og Kina. I alle andre lande deltog 200 ’veluddannede respondenter’ (der repræsenterer 15 % af den samlede befolkning på tværs af 28 lande). Gruppen har følgende kriterier: 25 – 64 år; længerevarende uddannelse; husstandsindkomst i top 25 % ift. til deres alder og deres land; betydeligt medieforbrug og engagement i erhvervslivets nyheder og offentlige spørgsmål.
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også