Trump, vælgerundertrykkelse & Twitter
Twitter trumfer Trump, og dog

Så er det sket: Twitter har sagt fra over for @realdonaldtrump! Sådan da …
Twitter har indsat en korrektion til et af Trumps mere problematiske tweets. Stregen er blevet trukket i tweetet nedenfor, hvor Trump i vanlig selvsikre stil skriver, at brevstemmer i Californien HELT SIKKERT vil lede til valgsvindel. Trumps tweet indskriver sig i en lang amerikansk tradition, hvor beskyldninger om valgsvindel bruges som argument for at hindre nogle grupper i at stemme. Og Trump, han tweeter videre.
 
 
Twitter har vurderet, at Trumps tweets om brevafstemning i forbindelse med COVID-19 indeholder vildledende informationer om valgprocessen og derfor er et brud på deres “Civic integrity policy”:
 
 
Derfor har Twitter – for første gang – i et de to tweets sat en henvisning til en nyhed ind, der modsiger præsidentens påstand. Twitter tager således ikke selv stilling, men linker til en kritisk historie.
 
 
Trump trumfer twitter
Trump lader sig dog ikke kyse af selvbestaltede redaktører på Twitter. I stedet uddeler han – på Twitter af alle steder – trusler om at regulere sociale medier, der undertrykker konservative stemmer. Og så gentager han for god ordens skyld beskyldningen om, at brevstemmer er lig valgsvindel. Fascinerende.
 
 
En lang amerikansk tradition
Trumps beskyldninger er dog ikke en nyhed. Ikke alene har Trump gentagne gange udslynget anklager om valgsvindel både om lokale valg, og da han vandt i 2016, men de indskriver sig også i en lang amerikansk tradition for stemmeundertrykkelse.
 
Jura- og statskundskabsprofessor Richard L. Hasen beskriver i “Election Meltdown: Dirty Tricks, Distrust, and the Threat to American Democracy”, hvordan amerikansk politik og amerikanske valg er præget af mistillid, inkompetent valgadministration, misinformation og beskidte tricks til stemmeundertrykkelse.
 
 
Hasen har dokumenteret, at valgsvindel rent faktisk er meget begrænset. Dels er der praktisk talt ingen eksempler på personer, der forsøger at møde op og stemme i en andens navn. Dels er der, hvilket er vigtigere i denne sammenhæng, også meget få eksempler på svindel med brevstemmer.
 
I en opgørelse af valgsvindel mellem 2000 og 2012 blev der i USA registreret i alt 491 sager med brevstemmer. Det er vel at mærke i en 12-årig periode på tværs af alle valg i USA. Altså med millioner og atter millioner af afgivne stemmer.
 
Det er tal, der på ingen måde kan måle sig med alle dem, der ikke stemmer på grund af lange køer, skiftende valgsteder eller manglende vælgerregistrering. Og det er ifølge Hasen netop pointen.
 
Republikanske politikere har i mange år advaret om valgsvindel for på den baggrund at stramme reglerne for valgdeltagelse. Og hvem er det, der ikke stemmer, hvis det bliver sværere? Ja, det er minoriteter og udsatte. Altså, typisk demokrater. Interessant.
 
Stemmeundertrykkelsen er traditionelt sket ved at begrænse adgangen til at brevstemme, begrænse antal stemmesteder og at gøre det kompliceret at registrere sig som vælger. Og man kunne fristes til at påpege, at fængslede ikke har stemmeret – og der er trods alt over 2 millioner amerikanere i fængsel, herunder uforholdsmæssigt mange minoriteter.
 
Misinformation og opildning
Hasen identificerer to nye stemmeundertrykkelsesteknikker. For det første udenlandsk misinformation og fake news, som skaber generel polarisering og usikkerhed. For det andet – og her står Trumps navn med store, fede guldbogstaver henover – misinformation på sociale medier og beskyldninger om stjålne stemmer.
 
Disse beskyldninger, som Trump blandt andet gjorde sig i efter valget i 2016, fordi han ikke vandt stemmemajoriteten, tjener især til at opildne basen, men også til at skræmme minoriteter og skabe almindelig passivitet og apati.
 
Hasen foreslår en række indsatser, så USA kan undgå et egentligt election meltdown. For det første skal alle have ret til at stemme. Derfor skal det automatisk og enkelt tilbydes alle amerikanere at registrere sig som vælger. Så der ikke mere eller mindre bevidst sker stemmeundertrykkelse.
 
For det andet er valgsvindel ikke et reelt problem, hvis valgafholdelsen er professionel. Desværre er for mange lokale valgadministratorer ikke professionelle nok, og stemmemaskinerne er ofte forældede. Det bør der rådes bod på ved at lave flere nationale standarder og en uafhængig national kontrol.
 
For det tredje skal international fake news og botter bekæmpes ved at kræve af de sociale medier, at de opretter mekanismer, der effektivt begrænser den internationale indblanden.
 
For det fjerde skal national misinformation og opildnende retorik bekæmpes ved, at de sociale medier flager misinformation og tilbyder faktatjek. Dette er jo faktisk, hvad Twitter her har gjort. Om det har virket, er et åbent spørgsmål. Twitter-svarene nedenfor viser, at det ikke har mindsket polariseringen.
 
 
Så historien er ikke slut. Og med 30 tweets om dagen fra @realdonaldtrump er der helt sikkert løbet mange fornærmelser gennem tweet-strømmen, inden denne artikel er online. 

Relaterede artikler

Trump: frelseren sendt af Gud - ‘Gud sendte Donald Trump, som han sendte Jesus, for at redde os alle’. ‘Muslimerne skaber rav i den, og Koranen er ond’....
Trump sparker årets valgkamp i gang - Iturevne talepapirer, medaljeoverrækkelse og en soldat på overraskende orlov. Årets State of the Union-tale var fyldt me...
Kommunikationskaos i Iowa - Demokraternes partiofficerer i Iowa leverede natten til tirsdag en kommunikativ katastrofe af utilgiveligt omfang. Ved d...
OK Bloomer - Tiden er kommet til at skrive et nyt kapitel i den store bog om politisk kommunikation. Smukke taler og valgplakater til...
Kan penge erstatte græsrødder og momentum? - Hvad kan forklare, at den 78-årige senator Bernie Sanders stryger igennem de amerikanske primærvalg med en koalition af ...
Biden Bites Back - Super Tuesday blev lige så turbulent som forventet, efter at flere moderate kandidater trak sig mandag til fordel for Jo...
Beating Trump! - Super Tuesday var en sejrens dag for Joe Biden. Som en anden Comeback Grandpa slog han eftertrykkeligt Bernie Sanders. S...
Bidens bedre halvdel - Demokraternes eneste håb for at slå Donald Trump er en 77-årig gammel mand, der har haft to aneurismer i hjernen og i øj...
David Trads: Jeg er vild med Hillary - Åh, jeg indrømmer gerne – hvis nogen skulle være i tvivl – at jeg er vild med Hillary Clinton; at jeg inderligt håbede, ...
Trumphviskeren - Manden i spidsen for Trumps genvalg, Brad Parscale, chokerede verden, da han for fire år siden gjorde Facebook til et po...
Sådan starter du en konspirationsteori - 5G, Bill Gates og medicinalindustrien står bag COVID-19. Virussen er blot et middel, eliten har skabt, så de kan øge der...
Klumme: Tak til dig, der demonstrerede - I søndags gik ca. 15.000 københavnere på gaden i protest mod strukturel uretfærdighed. Og jeg skal da lige love for, at ...
Vi doomscroller nettet og os selv itu - Før marts i år kendte ingen til det. Så kom corona. Nu har vi klikket nettet tyndt efter død og ødelæggelse. Og ekkokamr...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

47 JOB

Praktikant

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.