Så slemt bliver Trumps USA

For lad os endelig slå den sag fast: I hovedstaden, hvor man traditionelt siger, at USA’s politiske og økonomiske magt er koncentreret, havde ingen forudset en Trump-sejr.

Altså ingen af dem, man normalt lytter til her i byen, hvor jeg har boet i otte år.

Medierne fejlbedømte Trump

Avisernes største medie – Washington Post – havde ikke forudset det. New York Times havde ikke forudset det. Det ellers normalt troværdige meningsmålingsinstitut, Real Clear Politics, havde ikke forudset det. Og Nate Silver – den mest berømte statistiske spåmand i hele USA – havde haft Hillary Clinton øverst på sejrsskamlen med 74 procent på selve valgdagen; en forudsigelse, som han og hans regnedrenge ændrede til en sandsynlig Trump-sejr ikke bare med det samme procenttal, men 10 procentpoint højere – 84 procent senere på aftenen.

På samme måde havde alle andre etablerede institutioner regnet med, håbet på, satset på, at Clinton ville fortsætte præsident Obamas politikker. Med besvær, bevares. For alle vidste, at Kongressen ville være imod hende. Og at det derfor ville være svært for hende at få disse politikker igennem.

Nu står vi med en helt anden situation. For nu ser det ud, som om amerikanerne rent faktisk vil få sig en regering i Washington, hvor der kan laves politik, eftersom republikanerne både står til at vinde Kongressen og Det Hvide Hus. Og det betyder en historisk sjælden enighed om at gennemføre lovgivning.

Forretningsmanden Donald Trump er, stik imod mange menneskers forventninger, lige blevet valgt til USA's næste præsident. Kilde/GettyImages.

Men igen: Intet af alt dette blev forudset af de professionelle meningsmålere. Som den rutinerede, republikanske kommunikationsrådgiver Curt Andersen siger til netmediet Politico: ”De mennesker lever i en boble, og den boble er der nu pludselig gået hul på.”

Og mens medierne, meningsmålingsinstitutterne og de professionelle kommentatorer havde svært ved at indse, hvor meget de havde taget fejl, var der anderledes glæde foran Det Hvide Hus, hvor en gruppe Trump-støtter havde samlet sig i nat.

Lock her up, lød det taktfast.

Og samtidig var der billeder, som cirkulerede på Twitter med Hillary Clinton i orange fangedragt – a la Guantanamo Bay. Fordi Trump, som de fleste vil vide, har bebudet, at han som præsident vil nedsætte en særlig statslig anklager, der skal undersøge Hillary Clintons brug af en privat e-mail-server, mens hun var udenrigsminister.

@HillaryClinton You're going to be in prison soon. https://t.co/cadV86Qizi #HillaryForPrison2016 pic.twitter.com/WmSh7Z1C2u
— Neil Turner 🐸 #MAGA (@NeilTurner_) 5. februar 2016

Og mens der var radio silence fra Clinton-kampagnen, hvor kampagneformand John Podesta gik ud kl. 02:30 og opfordrede de forsamlede, lammede tilhængere til at ”gå hjem og få noget søvn,” er det sikkert, at intet har været mere populært ved de store Trump rallies – vælgermøderne – end når Trump har lovet at fængsle sin politiske modstander.

Fremtidens USA

Næstmest populært har været løftet om at aflyse de eksisterende handelsaftaler, som USA indgår i, og ikke at indgå i dem, der lige nu forhandles om – TTP og TTIP – hvilket sandsynligvis vil koste USA titusindvis af arbejdspladser, ligesom planen om at fjerne Obamacare – præsident Obamas sundhedsreform – betyder, at millioner af mindrebemidlede amerikanere, som har fået sundhedsforsikring over de sidste to år, vil miste den ret igen.

Endelig kan de 12 millioner udokumenterede indvandrere – eller illegale indvandrere, som republikanerne normalt foretrækker at kalde dem – se frem til at forblive i mørket. Ikke mange tror på, at de alle vil blive udvist som ellers lovet af Trump, men til gengæld er det udelukket, at der vil blive gennemført en immigrationsreform, der vil lede til at de mange spansktalende indvandrere vil blive statsborgere eller blot få midlertidig arbejds- og opholdstilladelse.

Og den berygtede mur langs den mexikansk-amerikanske grænse kan man kun gisne om. Vil den blive opført eller ej?

Mexicanerne vil ikke betale for den, det står klart. Og Trumps kritikere har moret sig med at sige, at den nye præsident må vente med at udvise de 12 millioner illegale indvandrere til bagefter, for hvis man udviser dem alle sammen, vil der ikke være nok arbejdere tilbage i byggesektoren til at få muren opført.

Men der er meget mere. Trump vil aflyse USA’s tilslutning til den seneste klimaaftale i Paris og fjerne aftalen med Iran om landets atomvåbenprogram. Han vil ”revurdere” den transatlantiske alliance og NATO-samarbejdet, hvilket vil skabe stor glæde i Moskva og enorm usikkerhed i Europa og Sydøstasien.

Trumps tropper vil også stå i spidsen for udnævnelsen af en ny dommer i den amerikanske højesteret, der med sikkerhed vil blive solidt konservativ. Det kan få vidtrækkende konsekvenser for for eksempel amerikanske kvinders abortrettigheder, der blev stadfæstet af en højesteretsdom i sagen Roe vs. Wade i 1973.

Han har også bebudet noget, han har kaldt ”extreme vetting” for alle, der vil rejse ind i USA fra områder, hvor der er en ”forhøjet risiko for terrorisme”. Foreløbig lyder det til at være en slags ideologisk test rettet mod radikal islamisme, lidt i samme stil som de spørgsmål, som man tidligere – efter Den Kolde Krig – skulle besvare om kommunisme (om man nogen sinde havde været medlem af kommunistpartierne i Europa eller sympatiseret med dem).

Og netop med hensyn til terror har Trump bebudet, at han vil genindføre simuleret drukning – waterboarding – og ”langt værre afhøringsmetoder”, om end den republikanske kandidat ikke har fortalt, hvad han nærmere har i tankerne. Det er ikke noget, der er tilslutning til i CIA, som agenturet ser ud lige nu, men man retter ind i de kredse. Lige som man gør i militæret, hvor der også har været solid skepsis over for den republikanske kandidat. Men igen – det er ikke dem, men vælgerflertallet, der tæller.

Og så er der den økonomiske politik. Trumps skattepolitik vil gavne de rigeste amerikanere, hvilket ifølge alle uafhængige økonomer vil gøre de dårligst stillede amerikanere fattigere. Den forventede protektionisme vil kunne kaste verden ud i en global økonomisk krise, hvilket man fik en forsmag på natten til onsdag, hvor markederne reagerede med panik og nedtur.

De største tabere: medierne

Imidlertid rører alt dette ikke ved valget største tabere. Det var naturligvis på papiret Hillary Clinton og demokraterne – især fordi de heller ikke vinder Senatet, som ellers (også) forventet.

Men de ubetinget største tabere var nu alligevel den professionelle klasse af medier, kommunikationsfolk og kommentatorer. Ja, mine damer og herrer: Det var mig, det var os. Det var os, der undervurderede den enorme vrede, som et stort antal vælgere ikke bare nærer mod Hillary Clinton som en legemliggørelse af det politiske establishment, men som også fik dem til at reagere i dyb frustration mod en politisk elite, der simpelt hen ikke har leveret løsninger til gavn for det store flertal af amerikanske vælgere.

Nu skal Amerika se, om det kan samle sig igen. Sårene er dybe, og måske er USA simpelt hen - som kommentator Paul Krugman skriver det i New York Times i dag – et helt andet land end det, mange ellers troede det var, nemlig et åbent, progressivt og mere moderne og multikulturelt samfund. Måske er det, som han skriver:

”We thought that the nation, while far from having transcended racial prejudice and misogyny, had become vastly more open and tolerant over time. We thought that the great majority of Americans valued democratic norms and the rule of law. It turns out that we were wrong. There turn out to be a huge number of people — white people, living mainly in rural areas — who don’t share at all our idea of what America is about. For them, it is about blood and soil, about traditional patriarchy and racial hierarchy. And there were many other people who might not share those anti-democratic values, but who nonetheless were willing to vote for anyone bearing the Republican label.”

Måske er det bare sådan.

Most of the press and folks in DC were science deniers when it came to this election,” said veteran GOP operative Curt Anderson, an adviser to a pro-Trump super PAC. “Even in the face of polls that showed it very close, they all said that Trump had almost no chance. It was because they couldn’t imagine it happening.”

He added that “they are in a bubble, and that bubble has just been burst.”