Trends på SoMe
SoMes ni største coronatrends

2020 blev året, hvor vi alle lærte at holde onlinemøder og webinarer, at internetshoppe og forsøge at få vores staycation til at tage sig lækker nok ud til Instagram. Men hvad er der ellers sket med sociale medier, og hvilke trends rykker i det cyberspatiale univers? Her peger jeg på ni trends, som påvirker den måde, organisationer og virksomheder arbejder med sociale medier på.
1. De sociale medier kopierer hinanden 
Innovationen hos Facebook og andre af de store sociale medier kommer primært ét sted fra: ved at kopiere funktioner fra andre.
 
Instagram lancerede i starten af august i år den nye video-feature Reels, som er tyvstjålet fra TikTok. Reels er korte videoformater til musik i Instagram-appen. 
 
Det minder utroligt meget om dengang, Instagram præcis fire år tidligere på ublu vis stjal Stories-funktionen fra Snapchat. (Getty)
 
Det betyder, at du efterhånden kan lave stories, sende live og bruge skøre linser på alle kanalerne. Så hvor skal du lægge kræfterne, og er det ok at lægge de samme stories ud flere steder? 
 
Både influencers og virksomheder har rigeligt at se til, når alle kanaler og formater skal fodres. 
 
Hvor man skal lægge kræfterne, må betinges af, hvor ens målgruppe er aktive, og om de gider snakke med jeres brand. Det gør de i udgangspunktet ikke, jf. pkt. 7. 
 
 
2. Politics is showbiz for ugly people 
De ’bløde’ sociale medier er blevet mere politiske.
 
Både på TikTok, Snapchat og Instagram stiger mængden af mere politisk indhold, herunder satire, fx i form af memes.
 
Det betyder, at hvis man arbejder med agendasetting og nyheder, så er der altså andre steder end Facebook og Twitter, man kan folde sig ud.
 
Det så vi også fx under Black Lives Matter-protesterne i foråret, hvor både TikTok, Snapchat og Instagram bogstavelig talt gik i sort. (CNBC) 
 
Det tyder også på, at de yngre brugere gerne vil have lidt vitaminer og ikke bare stopfodres med dansekatte og regnbuedonuts. 
 
Samtidig er de sociale medier selv blevet historien og bliver suget mere og mere ind i den politiske tornado, som Donald Trumps præsidentskab udgør.
 
Mens Donald Trump truer med at lukke de kinesiskejede sociale medier Tiktok og WeChat ned i USA, kæmper Facebook med at finde fodfæste i en præsidentvalgkamp, der i år er mere underlig end nogensinde.
 
Sociale medier handler om så mange penge og så meget magt, at politikerne efter 10-15 års stilstand har fået lyst til og mod på at regulere big tech.
 
Ligesom vi har set med GDPR, kan det ændre den måde, vi bruger sociale medier på, og ikke mindst de muligheder, man som virksomhed har for at målrette annoncer til brugerne. 
 
 
3. Alle elsker shopaholics 
Sociale medier er blevet det moderne shoppingcenter.
 
Det satte corona en stor tyk streg under, da virussen fik e-handlen til at gå viralt. På sociale medier er der kort vej fra opslag til køb hos forbrugerne.
 
Instagram tester lige nu en ny shoppeknap i bundmenuen (min søn har den, jeg har den ikke), ligesom Facebook gerne ser, at man sælger varer på deres platform. De tager 5 % i salgsgebyr, hvilket er mindre end Apples 30 %, men stadig en pæn sum.
 
Også Pinterest er et shoppemekka især inden for boligindretning og livsstil og har i april gjort Pinterest endnu mere shoppevenlig med en dedikeret shoppe-tab (dog ikke kommet til min app endnu). De har især skubbet til salget af hjemmekontorer i år. 
 
Når brandet ikke i sig selv kan tiltrække købere, kommer influencerne ind. For når folk ikke gider dit brand, så må du få nogle andre til at sælge for dig. (Getty)
 
Derfor vil vi se endnu flere mikro-, makro- og nanoinfluencers. Det er blevet normaliseret at lave reklameopslag på fx Instagram, og barren for, hvem der er influencers, og hvad de kan reklamere for, rykker sig hele tiden.
 
Det betyder for virksomheder og organisationer, at det er en fornuftig strategi at alliere sig med influencers, der har en relevant fanskare, og som navigerer sikkert i trafikken på de relevante sociale medier. 
 
4. Engagér, engagér, engagér 
Vi skal engagere brugerne, lyder et gammelt mantra på sociale medier.
 
Det gælder stadig, for det er i både de sociale mediers og virksomhedernes interesse. Undersøgelser fra Facebook viser, at passivt brug af Facebook giver dårligere humør end aktiv deltagelse.
 
Aktiv deltagelse gør også folk mere ’hooked’ på sociale medier, og de kommer tilbage for at få mere. Det er engagementet og interaktionerne, der adskiller sociale medier fra traditionelle medier som tv og aviser. 
 
Men hvordan bliver man ved med at engagere brugerne på nye måder?
 
Der er stadig gang i challenges, hvor der under corona har været god tid til at deltage i challenges som #fliptheswitch, #trickshot eller #challengeaccepted, hvor kvinder lægger sort/hvid-billeder op af sig selv for at sprede positivitet omkring kvinder.
 
Men også afstemninger og spørgsmål i Stories-funktionen har skabt muligheder for engagement i form af en-til-en-dialog. 
 
På TikTok er det brugerskabte memes, som er med til at holde det høje engagement oppe. Det ligger i TikToks DNA, at man kopierer og efterligner det, man ser andre gøre. 
 
Ligesom TikTok ligger Snapchat i krig med Facebook/Instagram om brugernes gunst. De lancerede sidste år Snap Games og Snap 3D i et forsøg på at holde sig attraktiv over for brugerne. 
 
For virksomheder betyder den megen nyskabelse og kreativitet, at der stilles høje krav til deres indhold. Ikke nødvendigvis i form af lækre reklamevideoer, men i at afprøve nye formater, som brugerne selv kan være en del af. 
 
5. Kampen om medarbejdernes tid 
De interne sociale medier har i mange år stået i den kolde skygge af de forbrugerorienterede sociale medier.
 
Men i 2020 blev der lavet om på den magtbalance, idet medarbejderne blev sendt hjem.
 
Så de, der ikke allerede var i gang med Teams, Slack, Workplace eller andet, opdagede nok, at der manglede en måde at kommunikere på, når vi ikke længere sad fysisk sammen.
 
Jeg måtte selv opgive det datasikre Whereby, da de kun tager op til 12 personer med i et møde, samt Gmails indbyggede videomødefunktion, fordi kvaliteten var for ringe. (Getty)
 
Det gjaldt også videomøder og webinarer til både intern og ekstern brug. Her fandt mange ud af, at der er forskel på både kvalitet og sikkerhed.
 
Jeg måtte selv opgive det datasikre Whereby, da de kun tager op til 12 personer med i et møde, samt Gmails indbyggede videomødefunktion, fordi kvaliteten var for ringe. Til gengæld har Zoom virket hver gang til webinarer og møder (uden de store hemmeligheder), trods heftig kritik af deres sikkerhed.
 
De medarbejderrettede sociale medier møder også stigende kritik. Det er tidsrøvere og sladdercentraler, som skaber flere problemer, end de løser, lyder det.
 
De kræver en styring og nogle rammer, så folk ikke tror, de skal svare på alle beskeder inden for minuttet. I bogen It Doesn’t Have to Be Crazy at Work beskriver Fried og Hansson, at kommunikationen i deres virksomhed, Basecamp, er asynkron, hvilket betyder, at folk svarer, når de har tid, og det passer dem, ikke når den, der har brug for svar, skriver til dem.
 
Her kan man med fordel benytte den funktion, som i Slack, hvor du kan sætte notifikationer på pause og lade andre vide, at du er optaget lige nu, fx i et møde, på ferie eller har hjemmearbejdsdag.
 
Det er ikke raketvidenskab.   
 
 
6. Big tech kan også fejle 
Det er meget godt at lune sig lidt med alt det, de store tech-giganter ikke lykkes med.
 
Nåede du fx at stifte bekendtskab med Lasso, inden Facebook i ly af kongreshøringer, fake news og bias-diskussioner har lukket Lasso efter blot to år?
 
Appen, der var en klon af TikTok, og som aldrig nåede til Danmark. Hvis du ikke har hørt om den, er du således ikke gået glip af noget. 
 
Og hvad blev der af Facebooks kryptovaluta Libra – mon Facebook nogensinde bliver en bank? Og hvad skete der for, at Instagram ville fjerne likes?
 
De er der stadig. 
 
De store tech-giganter kæmper med at disrupte sig selv og er ramt af det, som Clayton Christensen døbte ’Innovators Dilemma’.
Når du først er blevet stor, bliver det svært at acceptere og skabe små sejre.
 
Deres primære innovation består i at opkøbe succesfulde og lovende startups. 
 
Pointen for virksomheder er, at man behøver ikke hoppe på alt det nye som de første.
 
Men, at man samtidig ikke skal være bange for, at man engang imellem prøver noget, der ikke bliver en lige så stor succes, som det man allerede har skabt. 
 
7. Logoet er dødt 
Personer klarer sig bedre end virksomheder på sociale medier, når vi snakker gratis visninger.
 
Det har de fleste efterhånden regnet ud, men langt fra alle virksomheder har taget bestik af det i deres brug af sociale medier. 
 
Personer klarer sig bedre, fordi algoritmerne hjælper profilopslag bedre på vej end sideopslag.
 
Dernæst har personopslag en klar identifikation – jeg kender personen, jeg er typisk positivt indstillet over for de personer, jeg følger. Indhold fra personer er som regel mere interessant end indhold lavet af et logo.
 
En af de måder, virksomheder kommer omkring dette på, er gennem influencers. Men disse influencers bliver aldrig virksomheden, da de også lejes ud til andre. (Getty)
 
En anden måde er gennem employee advocacy, hvor ledelse og medarbejdere klædes på til at tale om og på vegne af virksomheden på deres egne sociale medier, typisk LinkedIn og Twitter, men i stigende grad også Instagram.
 
For flere virksomheder er direktørens sociale medier en af de største gratis kanaler til omverdenen. 
 
 
8. Firstmoverne har forladt Facebook – følger flokken med?
Ser man alene på brugertallene, vidner det stadig om, at Facebook er det mest populære sociale medie i Danmark.
 
Men ingen unge mennesker synes, Facebook er cool, og flere voksne vender også Facebook ryggen, selvom flertallet stadig hygger sig fint der.
 
Hvad nytter det, hvis det kun er målgruppens forældre og bedsteforældre, der engagerer sig i ens indhold? (Getty)
 
Det er dog en tendens, jeg som virksomhed ville tage bestik af, hvis jeres kommunikation på sociale medier i dag er Facebookcentreret, og det er der overraskende manges, som er.
 
Så er det på høje tid at sadle om, så man også når ud til de yngre segmenter – og de meningsdannere, som har forladt Zuckerbergs fest.
 
De er i stedet at finde til hans afterparty på Instagram. 
 
På Instagram kan man i højere grad være i fred for de mange sure opstød, som Facebook og Twitter byder på.
 
LinkedIn leverer en mere ren oplevelse – her er det ok, at man er lidt kedelig og professionel, man behøver ikke stå på hovedet for at få likes, men skal blot opføre sig normalt og fortælle om det.
 
Alt er godt, men ikke så ungt og hipt. Så skal man søge mod Snapchat, TikTok og Twitch, hvis man vil have fat i de unge og gamerne. 
 
Igen skal man passe på ikke at stirre sig blind på ’den store succes’, man har på Facebook, hvor tallene for reach måske er højest. For hvad nytter det, hvis det kun er målgruppens forældre og bedsteforældre, der engagerer sig i ens indhold? 
 
 
9. Konspirationer og misinformation kan påvirke din branche og brand 
 
Kan dit brand holde til at annoncere side om side med anti-vaccers og holocaustfornægtere?
 
Det er den virkelighed, som fik en række brands verden over til i juli at boykotte Facebook. Men nu er vi i august, og problemet er der, ikke overraskende, stadig.
 
Og det er, som om jo mere indhold Facebook fjerner, jo flere konspirationer dukker der op, ledt an af QAnon og andre grupperinger på den yderste højre- og venstrefløj.
 
Nu har Facebook så fjernet QAnon-relaterede sider og grupper, men ingen tror vel i fulde alvor på, at det så løser problemet. (Getty) 
 
Fake news og konspirationer handler ikke ’kun’ om valgkampe og nyhedsmedier; det er relevant for alle brands, der går op i, at der er forskel på sandt og falsk, fx inden for sundhed, mad, videnskab etc. 
 
For virksomheder og organisationer understreger det to ting.
 
For det første, at du ikke kan forholde dig politisk neutral – selvom du sælger tøj og møbler, sender du med din tilstedeværelse på fx Facebook og TikTok et politisk budskab. For det andet understreger det, at der fortsat er behov for at trække brugerne ind i jeres egne universer, på hjemmeside, apps, nyhedsbrev mm., hvor I selv kan designe den samlede brugeroplevelse. 

Relaterede artikler

5 punches fra Reuters-rapporten, du skal kende - Reuters Institute har udgivet deres årlige rapport, hvor de ser på udviklingen inden for digitale medier og branchen. He...
Derfor elsker vi emojis - Emojis er blevet en prominent del af menneskelig kommunikation, og vi er siden den første emojicon i 80'erne kun blevet ...
Ordensmagten er et Facebook-hit - Nordsjællands Politi er den politikreds med flest følgere på Facebook. Deres tilstedeværelse bifaldes af borgerne, og de...
De fantastiske Facebook-fire - Nye Borgerlige stormer ikke bare frem i meningsmålingerne, men dominerer også på de sociale medier. Gennem en blanding a...
Psst. Har du hørt om greenhushing? - Er din virksomhed også bange for at blive anklaget for greenwashing? Så er I måske i gang med greenhushing - og det er f...
Hvad har corona lært mig om kommunikation? - Coronapandemien skabte et nyt rum og en ny ramme for kommunikation. Forandringsparathed blev hverdag. Det gav nye muligh...
Knalder du med emojis? - I datingland har emojis deres helt egen betydning. Her får du en guide til de syv hyppigste, og hvordan du bruger dem hv...
QAnon: verdens farligste konspirationsteori - QAnon er en ny form for konspirationsteori. Den er anderledes. En slags religion. Et fællesskab. En alternativ virkeligh...
Like lige min baby - Like lige min baby. Forældrekærligheden er i den grad gået online. Det kan blive for meget, og når det er for meget, kal...
“Normalt deler jeg kun faglige ting her på LinkedIn…” - Har du lagt mærke til den nye følsomhed på LinkedIn? Pludselig er det ikke længere kun faglige opslag, vi ser i feedet, ...
Det er monopolet, der er problemet - Big techs uhæmmede høst af dine og mine personlige data er ikke vores største problem. Det er big techs monopoler, der f...
Instagrimt er instacool - En halvspist donut efterladt i supermarkedets afdeling for rengøringsmidler, eller fire uforklarlige citroner og et styk...
Zoomer Doomer Bloomer Boomer - Doomers, bloomers, boomers og zoomers? De populære meme-baserede segmenter, du bør kende.
’Cleanfluencers’ er kommet for at rydde op i vores liv - En influencer er ellers noget, de fleste forbinder med en glansbilledlig montage af det rigtige tøj, den æstetiske bolig...

Giv din stemme

12 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

34 JOB

Senior Art Director

Se alle job Indryk job

Job

Digital kommunikatør

Frist: 1. november

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt

Partnership Communications Manager

Frist: 9. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.