Trends fra SXSW 2019
‘Trends er for de priviligerede’ og andre learnings fra SXSW

Hvad skal man tage med fra South by Southwest? Den eneste printede kopi af Amy Webbs 2019 Tech Trends Report fra FTI.

Skrevet af

Redaktionen Kforum

908 artikler

57 indlæg

Alle tech-konferencers tech-konference, SXSW – hvor alverdens nørder samles til Texas' version af Folkemødet, Cannes Lions og Distortion samlet i ét event - er netop afsluttet. Charlie Tangos Tim Frank Andersen giver her en opsamling på de trends og forudsigelser, som konferencen blandt andet kastede af sig.

I sidste uge deltog jeg i sessioner på SXSW, hvor flere fremtidsforskere og trendeksperter offentliggjorde deres rapporter for 2019.

Mange forskellige emner og retninger blev adresseret, men alle malede dog et billede af en digital fremtid, som stikker af i alle retninger.

Trends er for de privilegerede
Den første oplægsholder var Tanarra Schneider, der præsenterede Fjords Trend Report.

Denne rapport blev faktisk udgivet tidligere på året, men Schneider valgte en interessant vinkel på sin præsentation. Hun forklarede, at selvom trends måske kan være interessante, så bliver vi nødt til at være kritiske over for dem, da de ofte kun er for få privilegerede.

Rapporten forudsiger, at vi i den nærmeste fremtid får lyst til at skrue ned for al larmen (tavshed er guld). Men tavshed koster, og hvem skal betale prisen?

Der er altså risiko for, at den digitale tavshed kommer til at være en luksus, som kun de velbjærgede og indflydelsesrige har råd til.

Fjord forudsiger også, at vi skal stoppe med at bruge så meget unødvendig plastik (The last straw), men fattige mennesker, som ikke har råd til at købe mad på torvedagene, eller de, der lever i ”food deserts” uden gode indkøbsmuligheder, bliver nødt til at sætte deres lid til mad i plastikindpakning for overhovedet at kunne overleve.

Så læs rapporten, men husk på at tage dine forbehold – og læs den også fra en ikke-privilegerets perspektiv.

Syv trends, der vil forme fremtiden
Rohit Bhargava lancerede den niende udgave af sin bog Non-Obvious Trends.

Bogen er blevet en bestseller og er rimelig underholdende. I sin tale fremhævede han syv af sine trends: 

  • Retro Trust: Samarbejd med det gamle.
  • Muddled Masculinity: Opfordr til det ikke-konforme
  • Innovativ misundelse: Leg offensivt med innovation.
  • Kunstig indflydelse: Skjul ikke de kunstige ingredienser.
  • Enterprise Empathy: Brug ”Lavet med empati” som strategi.
  • Robotrenæssance: Omfavn dem.
  • Tilbage til storytelling: Find meningen, og fortæl så historien.


Jeg vil anbefale jer at købe bogen for at få en bedre forståelse af, hvordan Bhargavas framework er opbygget, og for at få det fulde overblik.

Design i tech 2019
Udgivelsen af John Maedas årlige Design in Tech-rapport på SXSW tiltrækker altid et fyldt publikum, og i år var ingen undtagelse.

Jeg synes personligt, at præsentationen i år var en smule ustruktureret, og jeg vil i højere grad betragte hans rapport som en samling af hans tanker – og som et arkiv af inspiration, man kan grave ned i.

Måske hang det lidt i bremserne, fordi han arbejder hårdt på udgivelsen af sin nye bog How To Speak Machine, der udkommer senere i år.

2019 Tech Trends Report
Min personlige favorit er Amy Webbs helt enorme 2019 Tech Trends Report.

Igen i år var hendes session komplet udsolgt. Hun præsenterede det 12. årlige udkast af The Future Today Institutes arbejde, hvilket er en imponerende bedrift. I år havde de udvalgt at samle 315 forskellige teknologiske trends i en bog, der vejer lidt over 2 kilo!

Jeg var så heldig at blive inviteret til en rundbordsdiskussion med Webb efter hendes oplæg.

Her talte vi om vigtigheden af virksomhedslederes forståelse for tech-trends, der ikke kun kredser om deres egen industri, men også de nærliggende industrier, da disse muligvis kan have en stor indflydelse i de kommende år.

Det bedste, jeg fik med mig til Danmark, var hendes eneste printede kopi. Så jeg fik ikke særlig meget søvn på den 12 timer lange flyrejse tilbage til Skandinavien, da jeg havde 380 sider tech-trends at studere.

Indlægget blev først bragt på Medium.

Relaterede artikler

Årets takeaways fra tech-galehuset SXSW - Støvet er ved at lægge sig efter årets globale galehus i Texas’ modkultursmetropol, Austin – nærmere betegnet tech-konfe...
Hvad er dit Brain-Computer Interface? - Du kender science fiction-figurerne, der kan kontrollere ting alene med deres tanker. En rimelig cool feature. Doctor Wh...
The Guardians forvandling - Medieverdenen er de seneste år blevet tvunget til at finde nye indtægtskilder for at overleve den digitale omstilling. M...
Tilliden er væk - og hvad så? - Så er den her igen for 13. gang: undersøgelsen, som tager temperaturen på de europæiske kommunikatører og deres professi...
Hvis dit liv var en Folkemødedebat - Du er på vej, men hvad skal du egentlig høre og se på Folkemødet? Det afhænger naturligvis af, om du er en del af party-...
Her er din post-Folkemøde-strategi - Måske har du lidt svært ved at komme op i gear efter at være kommet hjem fra Folkemødet. Måske puster du ud oven på deba...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

39 JOB

Digital indholdsudvikler

Se alle job Indryk job

Job

Webmaster/konsulent

Frist: 11. december kl. 12.00

Communications Specialist

Frist: 10. december kl. 12.00

Seniorrådgiver

Frist: 3. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.