Tore Stramer er den økonomiske mediehvisker

Dansk Erhvervs chef økonom forklarer sine tricks og overvejelser om at være så meget i medierne, at han er den mest citerede talsperson i 2022.
Tore Stramer er cheføkonom i Dansk Erhverv og den mest citerede talsperson i 2022 i danske medier. Foto: PR
Tore Stramer er cheføkonom i Dansk Erhverv og den mest citerede talsperson i 2022 i danske medier. Foto: PR
Tore Stramer tager altid - så vidt muligt - telefonen, når den ringer.
 
Han er også hurtigt til at svare, da jeg ringer ham op for at høre, hvad han gør sig af tanker om være den mest citerede talsperson i 2022, og om jeg må høre h– og så staves kalkule med ’u’, selvom man udtaler det som ’y’ (det er et låneord fra fransk:) emmelighederne bag hans succes med at blive citeret i medierne.
 
SERIE: I den kommende tid sætter Kforum fokus på ekspertkilder i medierne, og på hvordan man bliver det baseret på aktuelle målinger af de mest omtalte organisationer i medierne og de mest citerede eksperter
 
"Jeg har tid til at tale nu," siger han, da jeg får forklaret, hvad interviewet handler om. Altid dejlige ord for en journalist med mange deadlines.
 
 
Det er et grundvilkår at være meget tilgængelig for at gøre sig til i medierne, mener cheføkonomen i Dansk Erhverv. Og så skal man virkelig ville det, fortæller han.
 
"Man skal virkelig prioritere det, hvis man vil i medierne. Det må ikke være sidevogn, så lykkes det ikke. Heldigvis for mig, er der et overlap mellem at være i medierne og repræsentere vores medlemmer. Så det er en naturlig del af mit arbejde," siger Tore Stramer i telefonen.
 

Journalister skal vide, at de ikke spilder tiden

At komme i medierne handler ikke kun om at være tilgængelig. Man skal også være leveringssikker og kunne forklare komplekst stof på en simpel måde, så journalisterne ved, at de ikke spilder deres tid ved at ringe.
 
"Man skal forklare det, så selv ens bedstemor forstår det. Det er en floskel, men den holder. Jeg skal bruge min økonomiske faglighed til at få et overblik over stoffet og min kommunikative evner til at få det ud over rampen i medierne. Kombinationen af de to evner er det svære. Jeg skal skille skidt fra kanel og få det ud bredt ud hurtigt og effektivt," forklarer Tore Stramer.
 
Han laver en kalkule af om, det er interessant for medierne eller ej og kigger på det med journalistens øjne. Er det interessant, laver han det. Er det uinteressant, laver han det ikke. 
 
Men hvad så, hvis journalisterne ikke ringer til en så ofte, at det bare handler om at tage telefonen? Tore Stramer gør en dyd ud af at være med på relevante dagsordener og sender kommentarer og mails ud til medierne.
 
"Jeg sender medierne en kommentar - gerne i en mail - der giver indsigt i nøgletal og progonoser. Man skal servicere journalisterne, så de gerne vil bruge en som kilde. Jeg skriver hellere ud en gang for meget end en gang for lidt, hvis jeg ser en mulighed i medierne," siger Tore Stramer og forstætter:
 
"Det er et håndværk at skrive kommentar ud og stå til rådighed. Journalister skal vide, at jeg tager telefonen ellers ringer de til nogle andre, og jeg siger sjældent nej til at stille op. Det skal være nemt, og de skal vide, at de ikke ringer forgæves."
 

Man kan ikke melde sig ud i længere perioder

Når man er meget i medierne som Tore Stramer, så kan det være svært at finde balancen mellem ens mediearbejde, øvrige arbejde og familieliv. Især fordi det kan være risikabelt at trække stikket på medierne. Han tager f.eks. ofte telefonen midt i et møde eller derhjemme.
 
"Det trækker veksler på familielivet og arbejdet at være tilgængelig for medierne. Det kommer med jobbet, og man vænner sig til det. Du kan ikke melde dig ud i lange perioder og tro, at du bare kan være med igen. Det handler om løbende at spille med hele tiden," siger Tore Stramer.
 
Han forklarer, at man er nødt til at holde sig i form, hvis man gerne vil være ekspertkilde i medierne. Man skal have fingeren på pulsen og kunne ens tal og data og være opdateret på ens felt - i hans tilfælde udviklingen i økonomien. Ekspertrolle gavner både Dansk Erhverv og Tore Stramer selv.
 
"Jeg har en ekspertrolle i medierne, som vi i Dansk Erhverv gerne vil have, så vi kan bidrage med relevant ekspertviden og udlææge teksten på en forståelig måde. At være økonom i medierne er som at være en meterolog om økonomien. Jeg skal have øjnene rettet mod, hvad der kommer til at ske og være i stand til at rådgive," siger Tore Stramer og fortsætter:
 
"I mit daglige virke er jeg ude at snakke med virksomhederne, hvor jeg fortæller om, hvor tingene er på vej hen. Der er det da nemmere at være ekspert, når folk kan genkende en fra medierne. Det giver en lidt større pondus," siger han.
 
Interviewet har taget 10 minutter, og Tore Stramer skal videre til sikkert flere henvendelser. Jeg spørger, om han skal have citattjek.
 
"Nej, det er fint."
 
Pressebillede af ham kan jeg finde på hjemmesiden, så artiklen kommer i hus med mindst mulig friktion.
 
Sådan skal den skæres.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også