Rystende MeToo-dokumentar om en række TV 2-chefers magtfuldkomne udnyttelse af praktikanter. Tidligere TV 2-chef (Michael Dyrby), som ikke mener, han har oplevet problemet. En tidligere TV 2-medarbejder (Anna Thygesen) afslører, han VAR en del af problemet. Tidligere TV 2-chef påstår, at den tidligere medarbejder lyver. Tidligere TV 2-chef nægter at stille op til interview. Medieoverskrifter vinkler på at shame ofrene og dermed fritage cheferne for ansvar. Koncernchef (Anders Krab-Johansen) forsvarer Dyrbys fortsatte plads på B.T. og udtaler, at han de seneste fire år som ansvarshavende chefredaktør “har … bidraget til at skabe en åben og sund kultur”. En skandalesag, hvor B.T.-praktikanter har klaget over upassende adfærd fra en kollega, mens Dyrby var chef. De blev opsagt, kollegaen blev forfremmet. Tidligere TV 2-vært (Jens Gaardbo), som blev fyret for “upassende adfærd”, markerer med et drilsk smil på dk4, at han ikke agter at beskæftige sig med MeToo-dokumentaren. Tidligere TV 2-journalist Anders Langballe fortæller om lussinger på redaktionen. Presselogen samler et panel bestående af udelukkende hvide 40-something mænd i mørke jakkesæt til at drøfte diversitet og MeToo i mediebranchen. Koncernchef Anders Krab-Johansen forklarer i Deadline, at han i fremtiden fortsat vil overveje at ansætte ledere med krænkerbaggrund, hvis de er dygtige. Han fortæller også, at Berlingske Media har nultolerance og absolut ikke accepterer sexistiske SMS’er som dem, redaktøren sendte til praktikanter, men forsvarer, at adfærden alligevel ikke fik nogen konsekvens.

Der er ganske sikkert flere tåkrummende episoder, jeg har overset, men tilbage står vi med et billede af nogle virksomheder i en branche med en række ledere, som i bedste fald agerer amatøristiske og tonedøve.

Et godt ordsprog er, at etik er at gøre det rigtige, selvom ingen kigger. Michael Dyrby kom først ud af sit flyverskjul og sagde undskyld, da der virkelig blev kigget med, og en udmelding var uundgåelig. Ulla Pors krøb på alle mulige måder uden om at sige “ja, ledelsen har svigtet” i dokumentaren, men da den kom ud, så kunne hun pludselig godt sige ordene.

Det er muligt, at den danske mediebranche er en lille branche, og det derfor er noget nær umuligt at undgå tætte forbindelser i form af kærlighedsforhold og venskaber. Det er også svært at styre uden om en rotation af de samme profiler på tværs af medier og stillinger. (Presselogen havde søndag den 12. december en fin gennemgang af stoledansen).

Men når det så er sagt, så bør man simpelthen forvente, at mediebranchen og dens chefer kan finde ud af at opføre sig voksent og professionelt. Dyrby skriver i et interview med Berlingske, indrømmede han: “Måske var jeg bare et røvhul” og tilføjede “Men et dygtigt røvhul.” Som om det skulle være formildnende. De to ord er på ingen måde forenelige på ledelsesgangen i 2021. Eller i sportshallen. Eller i skolen. Eller i bestyrelsen. Eller i parforholdet. Der er endda skrevet en bog om, hvorfor det er så vigtigt at undgå fænomenet. The No Asshole Rule: Building a Civilized Workplace and Surviving One That Isn’t.

Anders Krab- Johansen skriver i et tweet: “…vi er igang med den største kulturforandring i min tid i mediebranchen..”. Hvis man tænker over det, viser den sætning hele problemet. At mediebranchen komplet har ignoreret gigantiske problemer indtil 2021! At sige fra over for chikane og overgreb er simpelthen “den største kulturforandring” nogensinde i mediebranchen, og det tager tid at lave den omvæltning, må man forstå.

Det er virkelig svært at komme med eksempler på andre brancher, hvor vi har set chefer konsekvent på samme måde agere så uprofessionelt, ustrategisk, naivt, ansvarsfralæggende og ofte helt ude af touch med virkeligheden. Forestil dig cheferne fra LEGO, Mærsk, Arla. Nej, vel?

Men mediebranchen er jo kreativ, og der er mange sjove typer, og der skal også være plads til frisind, og nu skal det hele heller ikke blive for kedeligt, og man ved jo næsten ikke, hvad man må mere. Jo, man gør! Man må opføre sig ordentligt og passe sit job. Især som chef.

Her er en guide for begyndere

1. Nepotisme: Undgå det. Ansæt de mest egnede. Ikke old boys-network.
    
2. Diversitet: Hyr inden for forskellig alder, køn, baggrund, religion, farve og viden. Det giver en sundere kultur og større innovationskraft.
    
3. Chefer må ikke være røvhuller.
    
4. Ansvar skal være indgroet i din rolle som chef. Smid aldrig dine ansatte under bussen.
    
5. Sexisme tolereres på ingen måde.
    
6. Køn er sjældent særligt væsentligt. Tiden er i øvrigt løbet fra makkerparret “ung lækker kvinde, med ældre “klog” mand”.
    
7. Løn har selvfølgelig INTET med køn at gøre.
    
8. Relationer: Hvor der er magt eller aldersforskydning, er seksuelle forhold og initiativer et no-go.
    
9. Fester skal man holde. Men jeres kultur sætter retningen for, om det er druk og hor eller hyggeligt og rart. Som chef drikker du dig ikke stangstiv.
    
10. Kultur: Dyrk og vedligehold den kultur, I ønsker at kendes på. Som leder går du forrest
     
11. Tillid får du kun, hvis du er en fair og konsistent chef. Og du får kun de bedste idéer fra dine medarbejdere, hvis de har tillid.
     
12. Respekt får du kun, hvis du er et ordentligt menneske.
     
13. Talent findes alle steder i organisationen. Vis praktikanten samme respekt som din chefkollega.
     
14. Kriser skal du være forberedt på. Planlæg, så det ikke sker. Gør alt, du kan for at høre om alt, der kunne gå galt. Og håndtér det aktivt. Tag tydeligt og hurtigt ansvar, hvis det sker.
     
15. Image er som regel godt, hvis der er en sammenhæng mellem det, I siger, og det, I gør.
     
16. Brandet bliver stærkt, hvis man kan mærke, at der er mening, værdier, vilje og flid bag.
     
17. Resultater bliver bedre i en organisation, hvor folk føler sig trygge, og hvor alle ved, de kan blive hørt – både når de har nye idéer, og når de har udfordringer.