245 værktøjer til PR

Står du som PR- eller marketingansvarlig og har brug for nye tips til at markedsføre din virksomhed – men har du ikke et kæmpestort budget til det? Så er der lækkerier til dig her. Vi har nemlig fundet gode råd til og lister over, hvilke sider med værktøjer du skal kende til, så din værktøjskasse er fuldendt.
PRdaily.com har lavet en liste med gode, brugbare og gratis PR-værktøjer. Se listen her.
 
Er du mere sulten efter flere gode råd, har #PRstack lavet en lang og udførlig liste over, hvilke sider og værktøjer du skal kende til i dit PR- og marketingarbejde, hvor der også står angivet pris. Mange er gratis, så det er bare med at komme i gang. Listen er lavet af Stephen Waddington (@wadds) og Prezly (@Prezly), og der deles flere gode råd på Twitter ved at følge hashtagget #PRStack. Formålet med listen er samtidig at videndele om gode tips, hvor du selv kan tilføje flere. 
 
 
Listen med nogle af de mange PR-værktøjer. Kilde: prstack.co.
 
Læs resten af listen i denne pdf
 
Infographic over PR-værktøjer. Kilde: PRTech fra PRweek.com. 
 
PRweek har også lavet en infographic-liste over gode PR-redskaber. Nedenstående er en kort beskrivelse af de enkelte sider: 
  • Influicity
    Som annoncør og agentur kan du få indblik i data og meninger fra dine målgrupper fra forskellige sociale platforme – fx YouTube, Instagram eller Twitter. Platformen kan bruges til at måle på succes med produkter og udveksle indhold. Som annoncør samarbejder man med en influencer-profil, hvorefter denne bruger skal acceptere samarbejdet og medproducere på projektet. Pris varierer efter pro, agency eller enterprise, men influencer-profilen er gratis.
  • inPowered:
    Her kan brands opdage og videregive indhold og give information videre til deres målgrupper. Som brand kan du informere forbrugerne og på den måde skabe grobund for forbrugernes tillid og præference. Betalt indhold.
  • IQMedia
    Monitoreringshjælp til dine dataindsamlinger og analyser inden for PR og marketing. Du kan også læse om andre brands og dine konkurrenter samt finde ud af, hvem publikummet er, og hvad de siger om dig.
  • Businesswire
    Her kan du udsende en pressemeddelelse, der når ud til 60 nationale og internationale nyhedsbureauer med et medlemstal på 92,519 journalister i hele 162 lande. I funktionen ”Picture Capsule” kan man tilføje links, videoer og billeder mv., der gør pressemeddelelsen mere unik og spændende.
  • Marketwired
    Nyhedsdistributionskanal til dine pressemeddelelser, hvor du kan skrive og redigere pressemeddelelsen direkte på sitet og derefter sprede den til dine udvalgte nyhedskanaler samt poste direkte på Facebook, LinkedIn og Twitter. Derudover kan du måle distributionsomkostninger og ROI mv.
  • Niche
    Her kan du samle mange af dine sociale medie-profiler og -konti i én samlet (Vine, Instagram, Tumblr, YouTube) – et kreativt videndeling-site, hvor du kan følge andre inspirerende mennesker eller virksomheder og endda samarbejde på tværs af brancher eller få nye virksomhedsforbindelser. Sitet er dit link til et samarbejde mellem virksomheder og kreative i branchen og særlig brugbart, hvis du laver content marketing.
  • NewsCred
    En all-in-one-platform til dit marketingarbejde. Content marketing er i højsædet her, hvor du kan skabe, blive inspireret eller dele indhold. Sitet lader dig også sprede dit indhold til andre sociale platforme med det samme. Pris varierer mellem basic, core, pro eller virksomhedsprofil.
  • PRnewswire
    Nyhedskanal og information til større globale medievirksomheder, der distribueres til mere end 200.000 medier og 10.000 hjemmesider. Du kan derudover administrere kampagner og måle performance på din pressemeddelelse.
  • Launch.it
    Presserum, hvor du kan dele dine nyheder eller offentliggøre artikler om dine produkter. Dit indhold offentliggøres på sitet og spredes via dine forskellige sociale kanaler - såsom Facebook, Twitter og Pinterest - direkte til dine kunder. Siden benytter SEO (Search Engine Optimization - søgemaskineoptimering - der kan fremme en websides placering i diverse søgemaskiner, red.), der giver mere trafik til dit indhold. Samtidig er det muligt at interagere med interesserede kunder og måle tilfredshed og ROI på dine udsendte nyheder. Gratis, men med opgradering med flere muligheder øges omkostningerne.
  • Livefyre
    Sitet er en anden måde at markedsføre dine produkter på. Her kan du samle, vælge og anvende brugeroplevelser fra dine sociale platforme til at promovere dine produkter ved hjælp af deres ’Gallery app’ eller trække indhold via Facebook, Twitter og Instagram fra dine ’fans’ og brugere over i et interaktivt display med Livefyres ’Media Wall app’. Samtidig kan dit indhold tilpasses dit brands eget udtryk med fonte osv. 
  • PRWeb
    Her kan du vælge en specifik pakke til din pressemeddelelse og tilføje videoer, links eller lignende og udgive direkte. Går ud til 30.000 journalister og bloggere. Gratis.
  • Onespot
    Betalt markedsføringssite, hvor man kan publicere indhold i forskellige formater og via forskellige platforme til specifikke brugere, når det passer dem. Via sitets ’Content Sequencing Engine’, der er en intelligent søgefunktion, bliver dit indhold spredt ud til dine brugere, hvor den filtrerer og udvælger det indhold, der er relevant for dine brugere.
  • SocMetrics
    Her kan virksomheder og brands nemt dele, nå og søge efter deres målgruppe og kommunikere om produktlanceringer, krisekommunikation eller lignende. Man kan søge efter en specifik gruppe på tværs af blogs og andre sociale medier og kommunikere direkte med den udvalgte målgruppe og måle ROI.
  • Shareasimage
    En slags værktøjslinje, du kan bruge på tværs af andre sites og til at samle indhold, du gerne vil bruge. Shareasimage giver dig mulighed for, at du kan lave billeder eller tekst til viralt og iøjnefaldende indhold, du kan dele på dine egne platforme til din visuelle storytelling. Man kan prøve gratis i en periode, og derefter koster det 8 dollars pr. måned.
  • Stickydocs
    Digital udgiver-platform, hvor du kan skabe indhold, der når ud til dine udvalgte partnere og stakeholdere. Indholdet er tilpasset alle smartphones, tablets og andre devices. Samtidig giver ’User Analytics’ dig mulighed for at se, hvem der bruger dit indhold, og hvor længe de læser det, så du kan tilpasse det endnu bedre.
  • Scripted
    Her kan man skrive en ide til et pitch eller få en standard- eller specialiseret forfatter til at skrive et færdigt udkast inden for fem dage, hvis man mangler en ide. Det kan være tekster til alle platforme fra Facebook, blogindlæg, webtekst, produktbeskrivelser, pressemeddelelser, artikler m.m. Priser varierer, alt efter hvilken type forfatter man vælger.
  • Visual.ly
    Skab visuel storytelling ved hjælp af infographics, videoer, præsentationer eller indhold til din hjemmeside. Siden tilbyder assistance og skræddersyet indhold med eksperter inden for de forskellige nævnte områder. Priser varierer alt efter forespørgsel.
  • Zignal labs
    Monitoreringsredskab til sociale medier og datahåndtering. Der monitoreres både på print, TV og nettet. 
  • Ustream
    Skab spændende og anderledes live-videoindhold til din forretning, der nemt kan streames.
 
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også