Bluffers guide til Louisiana Literature

Alle de spektakulære medlemmer af kultureliten er der, alle wannabe-medlemmer af kultureliten er der, og læserne er der. Du er læseren. Du er nederst i hierarkiet og den eneste, der reelt har penge. Det kan du bare ikke bruge til ret meget andet på Louisiana Literature end at købe nogle af de 1500 bøger, der bliver solgt i løbet af weekenden. Den eneste måde, du som læser kan opnå status på, er ved at vide det, ingen af de andre ved, hvis du kan namedroppe, og hvis du i få ord kan sammenfatte de fedeste forfatteres features. Her får du alle forfatternes hemmeligheder og et indblik i de ægte hierarkier i Kforums guide til dig, som bogbluffer dig vej ind i parnasset de næste fire dage.
Bluffers guide til Louisiana Literature 2016. Tjek hemmelighederne og the hangarounds, så du er klædt på til litteraturfest med toppen af hierarkierne.
Bluffers guide til Louisiana Literature 2016. Tjek hemmelighederne og the hangarounds, så du er klædt på til litteraturfest med toppen af hierarkierne.
af Lotte Garbers, Christine Lind Ditlevsen
Louisiana Literature 2016 åbner i dag med tæskemange navne på programmet. Det er svært at vælge! Skal man gå efter den absolutte, internationale snobbetop som Julian Barnes og Karl Ove Knausgård, eller er det det nye danske insidermiljø med typer som Hannah Lutz og Cecilie Lind, vi skal kaste vores opmærksomhed på?
 
Illustration: David Milo Davidson.
 
Det er op til dig og dine præferencer. Givet er det, at vi skal bevæge vores kontortørre og kulturdepriverede kroppe ud til kysten og svælge i litteratur. Og her på åndslivets svar på Northside (sorry, Louisiana, Roskilde er too far fetched yet) skal undertegnede labbe i os af, i hvert fald, de her ti kodyle forfattere: Karl Ove, Linn, Jens, Søren, Klaus, Tomas, Merete, Lone, Tomas og Peder.
 
For at gøre det lettere for dig at gå i vores fodspor og vide, hvad der er hot, on the spot og not, får du her en litterær tre-trins-raket:
1: en Maslow-style intro til milieuet (hvis du er helt blank, så tjek ind hos den hemmelige bogblogger på  http://parnasset.tumblr.com/ først),
2: den uundværlige, ømtålelige viden om de ti forfattere og
3: en hangaround guide. 
 
1. MASLOW-STYLE INTRO TIL LITTERATURMILIEUET
 
Snobbepyramiden
Den amerikanske forfatter Philip Roth er intelligentsiaens yndlingsforfatter med dertil hørende topstatus (og det hjælper, at han i årevis er blevet forbigået af Det Svenske Akademi). Den almindelige læser ligger i bunden; han og hun er jo bare konsument og ikke producent. Krimilæserne sprænger bunden som dem, der har allerlavest status. 
 
Eksklusivitetspyramiden
Rod i de små kasser på fortovet i Møllegade, København. Her finder du guldet. Og fordi det er begrænset og hemmeligt, er det eksklusivt. Det er en regel, der kun gælder for de etablerede. Olga Ravn kan skrive 15 digte, kopiere dem i 50 eksemplarer, klipse dem sammen og lægge dem i et kontorlokale på Nørrebro, og straks bliver det et af de mest efterspurgte litterære værker i år. Hvis Ukendt Selvudgiver gør det samme, er hun bare en ukendt selvudgiver. 
 
Namedroppingpyramiden (diversitets-biased)
 
Ordnet dels efter navnets sværhedsgrad, dels efter hvem du skal tale om. Der er ekstra point for korrekt udtale.
 
 
2: DEN UUNDVÆRLIGE, ØMTÅLELIGE VIDEN OM TI KODYLE FORFATTERE PÅ LOUISIANA LITERATURE 2016
 
Karl Ove Knausgaard

 

Forfatteren som alvorligt menneske. Polfoto/Astrid Dalum.
 
Forfatteren i få ord:
Kongen af autofiktion. Du skal kalde det performativ biografisme. Mest kendt for de seks bind ”Min kamp” om at hente børn og faren, der døde i sin lænestol.
Seneste udgivelse:
 
Hvad du ikke vidste, du gerne ville vide:
Du ved godt, at han fucker med dobbeltkontrakten, ikke?
Insiderbemærkningen:
Han siger, han hader at optræde, men kig lige på publikum. Så mange damer, der alle tror, at det kun er dem, han kigger på.
Never mention:
Hans far(s familie)
 

Linn Ullman

Forfatteren som alvorligt menneske. Polfoto/Sigrid Nygaard.
 
Forfatteren i få ord:
Norsk (læs: seriøs) romanforfatter, der altid vender tilbage til det ensomme barn.
Seneste udgivelse:
 
Hvad du ikke vidste, du gerne ville vide:
Forfatter Niels Frederiks Dahls kone.
Sætningen, der giver respekt:
Du skal læse ”Før du sover”. ”De urolige” er alt for inficeret af de der forældre. Det er noget med en far, der bor på en ø og er fraværende…
Insiderbemærkningen:
Hun er vildt god (læs: besværlig) til at blive fotograferet. Sådan en, der siger noget om farverne og baggrunden og lyset og …
Never mention:
Far og mor (Altså Liv og Ingmar, der jo var gift med nogle andre, da Linn blev lavet)
 
Søren Ulrik Thomsen
Forfatteren som alvorligt menneske. Polfoto/Stine Bidstrup.
 
Forfatteren i få ord:
Fra firserdigter til nationalforfatter. Konservativ på den dannede måde.
Seneste udgivelse:
 
Hvad du ikke vidste, du gerne ville vide:
Er så ordentlig, at hvis han har sagt ja til et arrangement, ringer han og spørger, om han kan sige ja til andre arrangementer i nærheden for ikke at tage opmærksomheden fra sit første ja.
Insiderbemærkningen:
Køber stadig ind i The Danish Pipe Shop på Strøget, selvom hele Danmark ved, hvor svært det var at holde op med at ryge for ham for 200 år siden, fordi han skrev et essay om det.
Never mention:
Hans far (alias Gud)
 
Jens Blendstrup
Forfatteren som alvorligt menneske. Polfoto/Stine Bidstrup.
 
Forfatteren i få ord:
Rablende og rigtig fjollet dramatiker, lyriker - og ikke mindst romanforfatter, der kan skrive selvbiografisk uden at få opkaldt en -isme efter sig. Det må være skægget.
Seneste udgivelse:
 
Hvad du ikke vidste, du gerne ville vide:
Det er som at være til intimkoncert med Dario Fo på børnevitaminer.
Insiderbemærkningen:
Han ligner en hipster, hvis hår er gone wild og er blevet hjemløst, men han bor i Korsør. Du skal nok guide ham lidt rundt på Louisiana.
Never mention:
Hans far (alias Gud)
 
Klaus Lynggaard
Forfatteren som alvorligt menneske. Pressefoto/ArteBooking.
 
Forfatteren i få ord: Rock and roll–skæve digte, selvom han som forfatter er mest kendt for ungdomsromanerne om Martin og Victoria, som du onanerede til i gymnasiet. 
Seneste udgivelse:
Personfølsomme oplysninger (19. august, 2016). 
 
Hvad du ikke vidste, du gerne ville vide:
Klaus er den vildeste DJ og musikprofessor.
Insiderbemærkningen: 
Han havde altid sin chillum med, når han var DJ.
Never mention:
 
Tomas Espedal
Forfatteren som alvorligt menneske. Polfoto/Jakob Dall.
 
Forfatteren i få ord:
Meget norsk nordmand, der går meget. Måske manden, der i virkeligheden opfandt autofiktionen, men som ikke ved det.
Seneste udgivelse:
 
Hvad du ikke vidste, du gerne ville vide:
 
Insiderbemærkningen:
Forfatternes forfatter. Alle vil gerne være ham. Også Knausgård.
Never mention:
Helt ærligt. Den mand har udgivet alle sine dagbøger. Find selv smudset.
 
Merete Pryds Helle
Forfatteren som alvorligt menneske. Polfoto/Joachim Adrian.
 
Forfatteren i få ord:
Kan skrive om alt fra arkæologi til gendigtning af Romeo og Julie - og nu hitter hun med slægtsroman.
Seneste udgivelse:
 
Hvad du ikke vidste, du gerne ville vide:
Hun er den vildeste computerprogrammør og kan alt på en iPad. Men hun skriver i hånden.
Insiderbemærkningen:
Du ved godt, hvem hun har været gift med, ikke?
Never mention:
Far og mor. Og dog.
 
Lone Hørslev
Forfatteren som alvorligt menneske. Polfoto/Miriam Dalsgaard.
 
Forfatteren i få ord:
Underspillet og ledere end du tror-digter, som mestrer både nakning af camping-hverdagen og gendigtning af Maria Grubbe i romanform. Laver også rigtig musik.
Seneste udgivelse:
Dyrets år (2014).
 
Hvad du ikke vidste, du gerne ville vide:
Er lidt bange for at bruge ordet skedesekret i sin næste digtsamling.
Insiderbemærkningen:
Der er noget med Lone og kage og dark rooms
Never mention:
 
Tomas Lagermand Lundme
Forfatteren som alvorligt menneske. Pressefoto/Tomas Lagerman Lundme.
 
Forfatteren i få ord:
Poetisk amagerforfatter, der kan skrive om at springe ud og være barn og være bange – med og uden eyeliner.
Seneste udgivelse:
Alt er mit (2016).
 
Hvad du ikke vidste, du gerne ville vide:
Så længe han sidder i Kunstfonden, ved man bare, at rindalisterne får et holdkæft-bolsje.
Insiderbemærkningen:
Det er ham, der laver X-Factor. Eller hans mand gør.
Never mention:
Tomas er et godt menneske. Seriøst. Han har virkelig intet at skjule. 
 
Peder Frederik Jensen
Forfatteren som alvorligt menneske. Polfoto/Jakob Dall.
 
Forfatteren i få ord:
Danmarks eneste proklamerede socialrealistiske forfatter, der kan gøre bådbygning og Banedanmark sexet. 
Seneste udgivelse:
Vold (2016).
 
Sætningen, der giver respekt:
Det han lavede til dokumentarserien ”På røven i Nakskov” var måske noget af hans fineste (voiceover-teksterne. Red.).
 
 
 
Insiderbemærkningen:
Alle kvindelige forfattere i Danmark vil gerne knalde med ham.
Never mention:
Politik. Med mindre du har ekstremt god tid.
 
3: HANGAROUND-GUIDE: MÆNG DIG MED DEM HER, HVIS DU VIL FØLE DIG SOM IN-CROWDER
  • Ikke så høj, men sympatisk og veltrænet mand med bog-brille (sort, næsten arkitektagtig, men dog alligevel ikke, man er jo ikke materiel). Altid i sort tøj. Kender virkelig alle. 
       
       Klaus Rothstein, anmelder.
 
  • Ældre herre, der ligner Groucho Marx på en af hans gode dage i blazer, åben skjorte og jeans. Ser forvildet ud, som om han igen har mistet Suzanne Brøgger af syne.
       
       Johannes Riis, Gyldendal-direktør
 
  • Yndig ung dame, i forhåbentlig afslørende lang kjole i bevidst design. Måske med hat, men i hvert fald med en alvorlig, skarptklippet frisure med noget schwung. Sidder påfaldende alene. 
       
       Mette Høeg, litteraturforsker
 
  • Nørdet bogdreng på 48, altid med Fjällrävenrygsæk. Han kigger måske også på kunsten deroppe. Han tager ingen noter og hilser på virkelig mange. En del forfattere skynder sig væk.
       
       Lars Bukdahl, anmelder
 
  • Glad, solbrændt dreng, der ligner en, der lige har været ud at surfe. Skjorten sidder nok uden på bukserne. Kan uden problemer komme ind og ud ad de lukkede døre. 
       
       Poul Erik Tøjner, Louisiana-direktør
 
  • Rigtig munter mand med hænderne i lommen, hvis armbevægelserne ikke er for store. Ikke længere en Jens Blendstrup-look-a-like (som følge af en konkurrence). 
          
       Sune de Souza-Schmidt-Madsen, redaktør på L&R (før og efter)
 
  • Lyshåret kvinde, som du bliver i tvivl om lige er kommet hjem fra OL. Hun er i hvert fald frisk. Stort smil og god røv. Ikke bange for at bruge den. Drikker helt sikkert fra tidligt.
      
       Christina Thiemer, boghandler.
 
  • Par nummer 1, der holder i hånd og snakker mest med de forfattere, der kommer længst væk fra. Hun hilser på alle de danske forfattere og fortæller ham hele tiden, hvem hvem er, og så siger han noget om det amerikanske valg. 
          
       Rikke Viemose og David Trads, Thiemers Magasin-ejer og politisk kommentator.
 
  •  Par nummer 2, der ikke nødvendigvis følges, men som virkelig gerne vil være med. Det er de onde, arbejdsløse tvillinger Martin og Adam. De har begge lige skiftet job og snakker mere med cheferne end forfatterne. 
                 
       Martin Krasnik og Adam Holm, eks-Deadlineværter.
 
  • Dansk forfatter, der er alle vegne i bogbranchen, og som altid kindkysser med de rigtige. Ikke fin nok til Louisiana, men det vil hun skide på. Tasken er pakket med iskolde gin & tonic. 
       
       Lotte Garbers, en af Deres undertegnede
 
  • Drop at forsøge at hænge ud med Jess Stein. Det er meget sjovere at ignorere ham. 
       
       Jess Stein Pedersen, Politiken-redaktør.
 
Glipper alt andet på din Louisiana Literature-tour, må du ty til gode, gamle Kaalund: 
 
Når du er dum
da vær blot stum
men med en kritisk mine
straks gyser hver
som til dig sér
og tænker Død og pine!

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også