Bør vi frit kunne vælge mellem vacciner?
Et stort flertal af Folketingets partier har besluttet at tilbyde en tilvalgsordning for visse COVID-19-vacciner. Ordningen betyder, at borgere, der ikke er blevet tilbudt en vaccine endnu, kan vælge at komme frem i køen, hvis de vælger at lade sig vaccinere med vacciner fra firmaerne AstraZeneca eller Johnson & Johnson.
af Thomas Søbirk Petersen
Sundhedsstyrelsen har valgt at pille de to vacciner ud af det danske vaccinationsprogram mod COVID-19, da der er studier, som viser, at der er nogle sjældne, men alvorlige bivirkninger (1 ud af 40.000 får en alvorlig blodprop ved AstraZeneca-vaccinen) ved begge vacciner. Men dette er ikke den eneste grund til, at Sundhedsstyrelsen har valgt at trække de to vacciner ud af programmet. Valget beror også på, at pandemien er er nogenlunde under kontrol i Danmark. Vi har et stabilt smittetal, få indlagte og få døde, og de mest sårbare grupper er allerede blevet vaccineret.
Tilvalgsordningens etiske spørgsmål
Tilvalgsordningen rejser især to etiske spørgsmål, som er motor for en vis modstand mod tilvalgsordningen. Bør vi overhovedet tillade, at borgere udsætter sig selv for at få disse alvorlige bivirkninger? Er tilbuddet om at blive vaccineret et eksempel på et moralsk problematisk pres? Lad mig kort uddybe og udfordre disse to indvendinger efter tur.
Hvor stor er den reelle risiko?
I hvor stor udstrækning bør vi tillade, at en person udsætter sig selv for skade? En måde at besvare dette spørgsmål på er ved at sammenligne med, hvilken risiko for skade vi ellers accepterer, at vi udsætter os selv for. Hvis du ryger over flere år eller drikker dig fuld et par gange om måneden eller er bjergbestiger, dyrker boksning, motorsport eller tager p-piller, udsætter du dig også for en risiko for, at dine handlinger kan have katastrofale følger for dit liv. Men alligevel er f.eks. rygning og motorsport handlinger, som vi tillader, og som få ønsker, skal være forbudte. Men hvis vi tillader disse handlinger, så bør vi også tillade, at folk kan vælge en vaccine, hvor der er en meget lille risiko for en alvorlig bivirkning.
Det er selvfølgelig helt centralt, at de folk, der vælger en af de to vacciner, er kompetente beslutningstagere (el. er ved deres fulde fem) og er velinformeret om de risici, der er ved at lade sig vaccinere. For at sikre, at disse to betingelser er opfyldt, er der i tilvalgsordningen også lagt op til, at den enkelte borger, der ønsker at få en af de relevante vacciner, skal have lægelig konsultation før, vaccinationen eventuelt bliver gennemført.
Men er dette ikke en stor beslutning at lægge over på den enkelte? Tjaa, som nævnt accepterer vi jo, at individer udsætter sig selv for risiko for skade, og ofte også en risiko, der er langt større end 1 ud 40.000 for en blodprop.
For det andet er vurderinger af risici jo ikke helt overladt til den enkelte, for vi må ikke glemmer, at der trods alt er tale om vacciner, der er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Den Danske Lægemiddelstyrelse.
Vi bør også være opmærksomme på, at konsekvenser ved, at individer vælger de nævnte vacciner, ikke kun er til fordel for de individer, der måtte ønsker at sikre sig immunitet eller at kunne deltage i samfundet uden at blive testet konstant. Hvis fx 100.000 lader sig vaccinere tre måneder før, de ellers ville kunne få en af Sundhedsstyrelsen godkendt vaccine, har det også en positiv betydning for det samlede smittetryk og for antallet af indlæggelser og COVID-19-dødsfald.
Et problematisk pres?
Men er der så ikke tale om et moralsk problematisk pres i forbindelse med tilvalgsordningen? Et pres om at takke ja til en af de to vacciner, der handler om, at hvis du ikke tager imod tilbuddet, så har det store omkostninger for dig selv. Et pres, der kan minde lidt om det pres, som bankrøveren udøver over for bankassistenten, når bankrøveren siger: ”Hvis du ikke giver mig pengene, så skyder jeg dig”.
Her er der klart tale om et pres, der er moralsk problematisk – da det har ekstremt høje omkostninger at sige nej til “tilbuddet”. Men det er jo helt klart, at et sådant pres ikke er, hvad der er på spil i forbindelse med tilvalgsordningen. Her er ingen, der truer dig til at tage en af vaccinerne. Og det tab, du bliver udsat for, hvis du ikke vælger at tage imod tilbuddet, er ikke særligt stort. Du mister ikke retten til at blive vaccineret med en af de andre og mere sikre vacciner, hvis du siger nej tak. Du kan gøre stort set, som du plejer, hvis du vælger ikke at tage vaccinen. Du kan rejse, og du kan gå på restaurant, her skal du bare have en test. Så omkostningerne ved at sige nej tak, er ikke så store, at de udgør et moralsk problematisk pres. Umiddelbart vil jeg mene, at det ikke er moralsk problematisk for os at have flere muligheder for en forebyggende medicinsk behandling end færre. Desuden hvis man er bekymret for, om der er tale om et moralsk problematisk pres, kan man jo prøve at lave en undersøgelse og undersøge, om de, der har mulighed for at få en vaccine før tid, oplever det som et moralsk pres. Men hvad vil du vælge?
På spørgsmålet, om jeg selv ville vælge en af de to vacciner, er mit svar dog nej tak. Hvis jeg kan vælge mellem en vaccine, hvor der er påvist få, men alvorlige bivirkninger, og en vaccine, der ikke har disse bivirkninger, vil jeg selvfølgelig vælge den uden alvorlige bivirkninger. Også hvis jeg skulle vente i to måneder med at få den bedste vaccine. Men når det så er sagt, mener jeg, som den ovenstående analyse peger på, at der er gode grunde til, at det er op til folk selv at vurdere, om de ønsker at lade sig vaccinere med vaccinerne fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson.
