Tillid gør en verden til forskel. Især nu, hvor en forfærdelig krig udspiller sig lige foran os, og hvor troværdige informationsstrømme er afgørende. Og selvom vi som befolkning stadig har høj tillid til myndigheder, medborgere og virksomheder, er tilliden til fx de traditionelle medier til gengæld under pres.
Danskerne er bekymrede for, at falske oplysninger og nyheder – både ubevidst og bevidst – kan bruges til at sprede forkerte informationer om fx sundhed, politik og krig. Samtidig kan vi se en generationskløft tage form ift. tilliden til medierne, hvor danskere under 45 år i større grad end de ældre er tilbøjelige til at have mistillid til både landsdækkende og lokale medier
Vi bekymrer os mest om det, der kan ramme os mest (konkret)
Som noget nyt har vi i dette års udgave af vores tillidsbarometer spurgt ind til, hvad der bekymrer danskerne mest. Stigende energipriser indtager her førstepladsen foran klimaforandringer på andenpladsen. Sandsynligvis, fordi det mere konkret og direkte påvirker den enkelte danskers privatøkonomi.
Fremtidens sundhedsvæsen bekymrer også danskerne. Under pandemien måtte behandlingsgarantien suspenderes, og talrige operationer udskydes. Strejker og demonstrationer satte fokus på det pressede sundhedsvæsen og har givetvis også medvirket til at øge danskernes bekymring.
Folkevalgt eller forretning?
Vi stoler på, at virksomheder – og virksomhedsledere – er afgørende for at løse samfundets udfordringer. 51 % synes, det er positivt, når virksomhedsledere blander sig i den offentlige debat. Omvendt kan vi se, at tilliden til politikerne er faldet, særligt blandt de røde vælgere. Et stigende antal danskere mener ikke, at vores nuværende politiske ledere vil være i stand til at løse landets udfordringer, og kun 50 % af danskerne har tillid til regeringen. Det tal var 60 % i 2020. En trist tendens er også, at over halvdelen af danskerne ser embedsværket som for politiseret. Og blot 48 % af os har tillid til, at samme embedsværk handler ansvarligt og korrekt.
Noget tyder altså på, at vi som befolkning kigger mere i retning af virksomhederne (og deres ledere) end staten (og vores folkevalgte ledere). Er det et problem? Ja, det er i hvert fald bekymrende for vores politikere og embedsværk, at legitimiteten her er faldende. Men det rummer omvendt også et ansvar for virksomheder og erhvervsledere om ikke bare at drive virksomhederne godt og rentabelt, men også til gavn for samfundet og fælles interesser.
Det handler om tillid. Så hvad gør vi?
Det er ikke svært at pege på, hvad der skaber tillid: Man skal bl.a. opføre sig ordentligt, være transparent, handle ansvarligt og drive sin forretning med et legitimt formål, der gavner andre end virksomheden selv.
I den forbindelse er kommunikation faktisk den nemme del. Den svære del er de facto at indrette sin forretning, så det man siger, også er det, man gør. Så man opfattes troværdigt, fordi man handler troværdigt.
Og det er svært at springe over, hvor gærdet er lavest. Forbrugere, vælgere, medlemmer og interessenter har lært at gennemskue spin, greenwashing og tomme floskler. Man skal gøre, hvad man siger. For hvis du snyder, bliver du opdaget. Og så er det svært at komme tilbage som virksomhed.
Selvfølgelig kan kommunikation skabe tillid. Men kun, hvis der er handling bag ordene. Det er med andre ord ikke alene et spørgsmål om kommunikation, men om forretningsstrategi og en virksomheds DNA.
Også her er alt, som det plejer: Tillid er noget, man gør sig fortjent til.