Tillidsbarometer 2022
Et spørgsmål om tillid

Hvordan ser tilliden ud i Danmark i 2022? Foto: Getty Images

Skrevet af

Thomas Juul-Dam

1 artikler

0 indlæg

Hos Primetime har vi netop offentliggjort Tillidsbarometer 2022. Vi tager temperaturen på danskernes tillid efter et år, der ikke alene har været præget af COVID-19, men også af bl.a. MeToo-sager, minkkommission og rigsretssag. Hvordan ser det så ud? Både godt og skidt. Undersøgelsen viser, at vi fortsat har høj tillid til myndigheder, medborgere og virksomheder, men at tilliden til såvel medier som regeringen og embedsværket er under pres.
Primetimes Tillidsbarometer står på skuldrene af Edelman Trust Barometer 2022. En undersøgelse, som gennem de sidste 20 år har målt tilliden til regeringer og myndigheder, virksomheder, NGO’er og medier på tværs af mere end 20 lande. Den har Peter Stendal fra New Lab allerede skrevet om her på siden. Stendal skrev bl.a. ”...pandemien og klimakrisen eroderer befolkningernes tillid til samfundets institutioner (…) Velfungerende demokratier forudsætter tillid til institutionerne, men lige nu ligger mange af verdens demokratier i sengen, syge af mistillid.”
 
 

Her(hjemme) går det godt

Tilliden har det skidt i verden omkring os. Ingen tvivl om det. Men i Danmark står det anderledes til.  Vores undersøgelse viser, at Danmark måske er smittet, men sluppet med milde symptomer. Danmark er det vestlige land, der har den største grad af tillid til myndighederne.

Godt nok har vi – ligesom en række andre lande – også i Danmark oplevet et fald i tilliden generelt siden sidste års måling. Og det er værd at tage alvorligt. Men sammenlignet med andre vestlige lande ligger tilliden ligesom sidste år højt i Danmark – vi overgås faktisk kun af Holland, når det kommer til at være et tillidsbaseret samfund i kølvandet på en global pandemi.
 

 
 
Og det med at have tillid til myndighederne betyder selvfølgelig noget. Ikke bare for vores tolerance over for at betale skat uden (voldsomme) protester. Eller at betro andre voksne vores børn fra de er ganske små. Nej, tilliden til myndighederne spiller også ind på, om vi stoler på, at vacciner kan hjælpe os, hvis myndighederne siger det. I den sammenhæng er det interessant at se på de forskellige landes niveauer af tillid til myndighederne – og f.eks. sammenligne med vaccinetilslutning under COVID-19. Umiddelbart ser det her ud til at være en sammenhæng i flere tilfælde. 

 

Nye, gamle (og falske?) medier 

Tillid gør en verden til forskel. Især nu, hvor en forfærdelig krig udspiller sig lige foran os, og hvor troværdige informationsstrømme er afgørende. Og selvom vi som befolkning stadig har høj tillid til myndigheder, medborgere og virksomheder, er tilliden til fx de traditionelle medier til gengæld under pres.

 

Danskerne er bekymrede for, at falske oplysninger og nyheder – både ubevidst og bevidst – kan bruges til at sprede forkerte informationer om fx sundhed, politik og krig. Samtidig kan vi se en generationskløft tage form ift. tilliden til medierne, hvor danskere under 45 år i større grad end de ældre er tilbøjelige til at have mistillid til både landsdækkende og lokale medier
 

Vi bekymrer os mest om det, der kan ramme os mest (konkret) 

Som noget nyt har vi i dette års udgave af vores tillidsbarometer spurgt ind til, hvad der bekymrer danskerne mest. Stigende energipriser indtager her førstepladsen foran klimaforandringer på andenpladsen. Sandsynligvis, fordi det mere konkret og direkte påvirker den enkelte danskers privatøkonomi. 

 

Fremtidens sundhedsvæsen bekymrer også danskerne. Under pandemien måtte behandlingsgarantien suspenderes, og talrige operationer udskydes. Strejker og demonstrationer satte fokus på det pressede sundhedsvæsen og har givetvis også medvirket til at øge danskernes bekymring.
 

Folkevalgt eller forretning?

Vi stoler på, at virksomheder – og virksomhedsledere – er afgørende for at løse samfundets udfordringer. 51 % synes, det er positivt, når virksomhedsledere blander sig i den offentlige debat. Omvendt kan vi se, at tilliden til politikerne er faldet, særligt blandt de røde vælgere. Et stigende antal danskere mener ikke, at vores nuværende politiske ledere vil være i stand til at løse landets udfordringer, og kun 50 % af danskerne har tillid til regeringen. Det tal var 60 % i 2020. En trist tendens er også, at over halvdelen af danskerne ser embedsværket som for politiseret. Og blot 48 % af os har tillid til, at samme embedsværk handler ansvarligt og korrekt.

 
Noget tyder altså på, at vi som befolkning kigger mere i retning af virksomhederne (og deres ledere) end staten (og vores folkevalgte ledere). Er det et problem? Ja, det er i hvert fald bekymrende for vores politikere og embedsværk, at legitimiteten her er faldende. Men det rummer omvendt også et ansvar for virksomheder og erhvervsledere om ikke bare at drive virksomhederne godt og rentabelt, men også til gavn for samfundet og fælles interesser.

Det handler om tillid. Så hvad gør vi? 

Det er ikke svært at pege på, hvad der skaber tillid: Man skal bl.a. opføre sig ordentligt, være transparent, handle ansvarligt og drive sin forretning med et legitimt formål, der gavner andre end virksomheden selv. 

 

I den forbindelse er kommunikation faktisk den nemme del. Den svære del er de facto at indrette sin forretning, så det man siger, også er det, man gør. Så man opfattes troværdigt, fordi man handler troværdigt. 

 

Og det er svært at springe over, hvor gærdet er lavest. Forbrugere, vælgere, medlemmer og interessenter har lært at gennemskue spin, greenwashing og tomme floskler. Man skal gøre, hvad man siger. For hvis du snyder, bliver du opdaget. Og så er det svært at komme tilbage som virksomhed. 

 

Selvfølgelig kan kommunikation skabe tillid. Men kun, hvis der er handling bag ordene. Det er med andre ord ikke alene et spørgsmål om kommunikation, men om forretningsstrategi og en virksomheds DNA. 

 

Også her er alt, som det plejer: Tillid er noget, man gør sig fortjent til.

Relaterede artikler

Hvordan kommunikerer man om risiko? - Danmark har næsten lige fejret årsdag for den nedlukning, som på et pressemøde i marts skrev danmarkshistorie. Tonen var...
Ansigtsløse myndigheder - Beskæftigelsesministeriets måde at svare på i en konkret sag modtager kritik fra førende eksperter og redaktører. Ser vi...
Kommunikation post-corona: Hvad optager os? - Hvad gør bureauerne sig af kreative overvejelser i forhold til fremtidens kampagner efter corona? Få her et par kreative...
Tillidskrisen og de syge demokratier - Edelman Trust Barometer 2022 er netop udkommet og viser, hvordan pandemien og klimakrisen eroderer befolkningernes tilli...

Giv din stemme

12 stemmer
4,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

38 JOB

Marketing and Brand Manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.