Tillid i krise?
Hvordan står det til med tilliden i Danmark? Det seneste år skulle have været året, hvor vi kom ud af en krise. Efter en global pandemi var verden klar til at vende tilbage til normalen. Sådan gik det desværre ikke. 2022 blev derimod året, hvor krig kom til Europa. Og med den fulgte energikrise, inflation og rentestigninger. Primetimes Tillidsbarometer 2023 viser, at danskerne – sammenlignet med andre lande – stadig har høj tillid. Men undersøgelsen slår også̊ fast, at det tillidssamfund, vi kender, er under pres.
af Thomas Juul-Dam
Tidligere på året udkom det globale kommunikationsbureau Edelman med deres årlige Trust Barometer, der tager temperaturen på befolkningers tillid til centrale samfundsinstitutioner på tværs af 28 lande. I dag udgiver vi den danske udgave.
Læs rapporten Her
Læs rapporten Her
Tilliden falder – særligt til politikerne
De danske resultater viser et generelt fald i tillid, og vores indeks ligger i år på 51. Det betyder ifølge Edelmans Trust-model, at Danmark er tæt på at blive et samfund, hvor der ikke er tillid til bærende samfundsinstitutioner. Skæringspunktet er nemlig 50. I den globale undersøgelse ser vi dog, at det står værre til i andre lande, og Danmark ligger fortsat over mange af de lande, vi normalt sammenligner os med.
.png)
I Danmark er det især tilliden til det politiske system, der står for skud. Faktisk viser vores undersøgelse, at kun hver tredje dansker har tillid til regeringen. Sidste år var det halvdelen. Også tilliden til embedsværket er faldet – fra 49 procent i 2022 til 37 procent i 2023. Og hele 40 procent oplever, at vi ikke har en konstruktiv politisk debat i Danmark.
Hvad er årsagen? Vi har været igennem et historisk folketingsvalg, der skulle skabe klarhed. Men valget var præget af beskyldninger om magtfuldkommenhed, krav om advokatundersøgelse og offentlig debat om efterretningstjenesterne. Valgets tale var muligvis, at der skulle samarbejdes over midten. Men i praksis halter opbakningen. Måske er danskerne skeptiske over for en regering, der af sig selv har flertal og slet ikke skal lytte til andre end sig selv. Eller måske har regeringens reformprogram bare ikke overbevist vælgerne om, at det er svaret på vores udfordringer?
Vi har vænnet os til krisetider
Undersøgelsen viser altså, at den danske tillid er under pres, men den viser også, at danskerne ikke er så bekymrede for fremtiden, som man måske skulle tro. Det sker i en tid med krig, inflation og udsigt til økonomisk recession. Alligevel tror 29 procent, at de og deres husstand er bedre stillet om fem år. I 2022 var det tal 27 procent.
Hvorfor er bekymringerne ikke større? Måske havde Danmark mere tillid på bundlinjen at stå imod med, eller måske har danskerne vænnet sig til, at kriser er hverdag?
For også bekymringen for de stigende energipriser er faldet, og kun 15 procent er bekymrede for at miste deres arbejde. Årsagen kan måske findes i, at ledigheden ikke er faldet markant over det seneste år, og mange virksomheder både har overlevet corona og generelle prisstigninger. Danmark er måske på papiret i krise. Men tallene peger på, at vi til en vis grad har vænnet os til det.
Virksomhederne skal drive den positive forandring
Danskerne har højere tillid til virksomheder (58 procent) end til regeringen (35 procent), og det er da heller ikke politikere eller myndigheder, som danskerne forventer skal trække det største læs i forhold til at drive den positive forandring i samfundet. Det forventes i stedet, at det er virksomhederne, der træder i karakter.
Det var en tendens, vi også så sidste år, og det vidner måske om, at danskerne tror på, at de udfordringer, vi står med, ikke kun kræver politiske svar, men også handling fra virksomhederne. Det betyder også, at virksomhederne skal leve op til stadigt større forventninger fra danskerne. De skal ikke bare passe deres forretning, præstere godt og tjene penge. De skal være til gavn for samfundet. Måske mere end nogensinde før.
I Primetimes Tillidsbarometer 2023 kan man også dykke ned i danskernes tillid til forskellige persongrupper, der bl.a. vidner om, at vi stoler mest på personer som os selv (70 procent) og mindst på politikere (26 procent) – eller i tilliden til brancher, der er højest til teknologi og it (60 procent) og lavest til teleselskaberne (26 procent).
