Trump: frelseren sendt af Gud

Vi har hørt meget om dem. Trump-vælgerne. En mytisk gruppe, hvis eksistens politologer, antropologer, sociologer og andet godtfolk verden over har forsøgt at forstå. De bliver beskrevet som ‘oversete’, som ’racister’. ‘Oversete racister’. Forklaringer er der nok af. Man skulle tro, vi kender dem bedre, end de kender sig selv.

Lukker man øjnene og genskaber mediebilledet, ser man nok en kortuddannet, overvægtig, hvid fabriksarbejder, hvis job er blevet outsourcet til Mexico eller Asien. Forestiller man sig personen åbne munden, hører man sikkert noget om muslimer, mexicanere, Hillary Clinton, ISIS, rådne demokrater og et deep-state-plot om at vælte inkarnationen af Jesus, Donald Trump.

Men, hvad siger de selv? Hvis vi glemmer karikaturen af Trump-vælgerne, hvordan ser de så ud? Hvad er vigtigt for dem, og hvorfor er de så glade for præsidenten? I jagten på svar tog jeg til et Trump-rally i Des Moines, Iowa. Målet var at tale med så mange Trump-vælgere som muligt. Jeg gik ind med et åbent sind, men hvis jeg skal være ærlig, så lukkede det sig hurtigere, end publikum kunne nå at råbe ’Lock her up’.

Jim og Brad: “Donald Trump er for fed; han er på folkets side, og så prøver han ikke at forvandle USA til et kommunistisk land.” Foto: Anton Lykketoft.

Jobs! Jobs! Jobs!

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal begynde. Hos kvinden, der er overbevist om, at demokraterne snigmyrder folk? Eller manden, der mener, at Gud har sendt Trump for at redde menneskeheden? Måske manden, der har lavet en pornografisk tegneserie om HELLary Clinton? Eller præsten, der frygter den ‘onde koran’? Der er mildest talt nok at vælge imellem.

Men, lad os i stedet begynde, hvor Trump-vælgerne selv gjorde. Der var nemlig ingen, der lagde ud med Guds plan eller demokraternes snigmord. Stort set alle kørte lige på og hårdt med økonomien. Som en slags legitimering af alt det andet, en stemme på Trump indebærer, pegede de fleste på den lave arbejdsløshed, aktiemarkedet eller Trumps handelsaftaler.

Business is good!

Lad os spole tiden tilbage til den 30. januar. Solen skinner, himlen er blå, og humøret er højt blandt de fremmødte Trump-vælgere. Mens vi venter på præsidenten, spørger jeg to mænd, Bob og Bob, hvorfor de stemmer på Donald Trump. “Økonomien klarer sig godt”, siger den første Bob. “Jeg ejer en virksomhed, og jeg kan ikke ansætte folk uden at give dem mere i løn. Folk tjener altså mere!”. Den anden Bob giver et anerkendende nik: “Jeg kan også godt li’ hans økonomiske politik”.

Carla, der sammen med sin teenagedatter skal se præsidenten, siger til mig, at hun er vild med alt, hvad Trump har gjort. “Specielt, at han bringer jobs tilbage til USA,” understreger hun. “Jeg mistede mit job, fordi det blev outsourcet til Indien.”

Mens køen til arenaen bliver større og større, får jeg en snak med Eric. “Kigger man på økonomien lige nu, så vokser den nederste halvdel af befolkningens løn hurtigere end dem i toppen”, siger han om, hvorfor han støtter Trump.

Der er otte timer til, dørene åbner, men disse Trump-vælgere er målrettede. De skal have en god plads. Foto: Anton Lykketoft.

Eric indrømmer dog, at økonomien ikke er hovedårsagen til, at han kan lide præsidenten. Et mønster, der går igen blandt flere af de fremmødte. Man skal blot grave en smule, før det står lysende klart, at økonomien dækker for et bagvedliggende værdisæt. Et værdisæt, der passer alt for godt til de fordomme, jeg havde om Trump-vælgerne, inden jeg kom.

Muren, muslimerne og mexicanerne

Var økonomien hovedårsagen til, at du stemte på Trump i 2016?, spørger jeg Eric.

“Nej”, siger han uden at tøve. “I post-9/11-æraen var der virkelig mange, der var bange for muslimer. Det var altid ‘muslimer, muslimer, muslimer’. De skaber rav i den, og der er ikke nogen, der gør noget ved det”. Men, påpeger Eric, sådan er det ikke mere: “Folk føler sig mere sikre nu, hvor Trump er valgt.”

Er du tilhænger af Trumps muslimforbud?

Uden at svare direkte på spørgsmålet efterlader han ingen tvivl. “Det har altid undret mig, at de liberale kan støtte op om muslimerne i betragtning af, hvor kvindefjendske de er. Hvordan kan kvindefrigørelsens folk støtte op om en gruppe, der fængsler deres kvinder?”

Til sidst udtrykker Eric sin lettelse over, at det ikke længere er nødvendigt at være politisk korrekt: “Efter Trump blev præsident, forsvandt noget af det sociale pres. Der er mere plads til at være og udtrykke sig selv.”

I køen møder jeg Michelle. Hun er vild med præsidenten og stor fan af muren mod Mexico. “Selv vores venner i Mexico siger, at det er en god idé.” Michelle fortæller stolt om sin tur til grænsen. “Vi tog ned til Texas, bare for at se muren med vores egne øjne. For at være sikre på, at den virkelig var der. Det er den!” Hun fik endda et billede af muren og børnene: “Det var ret sejt.”

Ud af den ca. 3.200 km lange grænse mellem USA og Mexico har Trump bygget omkring 98 km mur, og udelukkende som erstatning for allerede eksisterende grænsebarrierer. Men det er tilsyneladende lige meget denne dag. Trump har leveret en stor, smuk mur. Sådan er det bare.

Da dørene åbner, støder jeg ind i Curtis, en lokal præst.

Mener du, at et muslimforbud er i overensstemmelse med religionsfrihed?

“Altså, det er jo dem, som er en form for trussel. Jeg siger ikke, at alle muslimer er onde. Men læser du Koranen, finder du ud af, at dén er virkelig ond. Det er rimeligt skræmmende, når nogle siger, de er muslimer, især i 2020. Historien viser jo, at de har gjort en masse frygtelige ting.”

Dørene er åbne, og folk finder lige så stille en plads på tribunerne. Foto: Anton Lykketoft.

Inkarnationen af Jesus: Donald Trump

Curtis er meget passioneret omkring religion. Det bedste ved præsidenten, insisterer han, er hans indsats for religionsfrihed. “Trump har beskyttet religionsfrihed, bl.a. ved at forsøge at genindføre skolebøn,” siger præsten.

Religiøse vælgere udgør en stor del af Trumps vælgerbase. Hele 77 % af hvide evangeliske kristne stemte på ham i 2016. En gruppe, der udgør ca. 20 % af alle vælgere. Det er folk som Gary, en ældre mand, jeg finder ventende ved All American Grill-traileren.

Gary er kørt hele vejen fra delstaten Missouri, fem timer i rask fart, for at se præsidenten. Han har støttet Trump fra starten på grund af det, han kalder “det religiøse spørgsmål”. Et spørgsmål, han mener, Trump har svaret på. “Det er det samme som tilbage i Jesu og farisæernes dage. Trump gør det samme. Åh, gud! Jeg tror han er her af en grund, fuldstændig ligesom Jesus. Demokraterne er som farisæerne, de er kommet for at ødelægge. Trump er kommet for at redde verden.” Gary fortsætter: “Demokraterne er blinde, de har ikke set lyset. Først, når man ser lyset, ved man, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg har set lyset, fordi jeg tror på Gud."

Mens folk ventede, kunne de nyde mad fra foodtrucks. Foto: Anton Lykketoft.

Tilbage hos Curtis kører snakken om Trump og kristne videre.

Trump har latterliggjort folk for deres udseende. Er det virkeligt foreneligt med kristne værdier?

“Jeg kan ikke påstå, at Trump er et moralsk forbillede,” siger han efter en længere tænkepause. “Der er masser af kristne, som ikke kan lide Trump på grund af den måde, han taler. Det forstår jeg godt. Han er ikke politisk korrekt”. ”Men,” pointerer Curtis, “vi skal ikke vælge en præst, vi skal vælge en præsident. Hvis vi skulle vælge en præst, ville jeg ikke stemme på ham.”

Han runder af med en opfordring til alle kristne: “Vi skal finde en person, der kan lede landet. Glem de hårde ting, han siger; det er bare Trump, der opfører sig som Trump. Han kæmper for vores værdier. Han kæmper for vores moral.”

Et nødvendigt onde

Curtis er ikke alene om sin holdning til Trumps personlighed. I en lang kø til en hotdogbod fanger jeg Jeff, der insisterer på, at han ikke stemmer på Trump for personligheden. “Det kunne jeg ikke finde på,” siger han. “Trump er ikke en rollemodel for børn. Han har sine mangler. Men han ved, hvad han laver.”

Trumps vælgere er villige til at se bort fra den kontroversielle personlighed, fordi han får ting til at ske. Eller i det mindste har skabt en opfattelse af, at han får ting til at ske. Indtil videre har Trump kun overholdt omkring en fjerdedel af de løfter, han gav ved valget i 2016.

Som så mange andre ruller Jennifer og hendes canadiske mand med øjnene, da jeg spørger om Trumps tweets. Hun tilgiver dog præsidenten: “Ja, nogle gange skriver han nogle tåkrummende ting. Men han går planken ud og siger, hvad han har lyst til. I sidste ende tilgiver vi ham; det er jo bare snak.”

Som en af de to Bob’er sagde til mig tidligere: “Jeg kan ikke nødvendigvis lide hans personlighed, men det er jo hans personlighed, der får ting til at ske.”

Et hav af røde ‘Make America Great Again’- og ‘Keep America Great’-kasketter. Foto: Anton Lykketoft.

I en anden, endnu længere, hotdogkø spørger jeg Thomas, en ung mand fra en lille by i Iowa, hvad han mener om præsidentens karakter. “Hmm, hvordan skal jeg formulere det… Han er et røvhul. Men han gør et godt stykke arbejde for landet. Måske kræver det bare et røvhul at forandre Washington.”

Inde i arenaen, helt oppe ved scenen, finder jeg Mike, der måske bedst af alle, beskriver vælgernes forhold til Trumps personlighed. Iført en LGBT-trøje, Liberty, Guns, Beer og Trump, siger Mike: “Er han perfekt? Absolut ikke. Men han er perfekt til os lige nu.”

Hvad er alternativet til Trump, spørger folk. Demokraterne? Aldrig i livet. Som Jennifers mand, Paul, sagde til mig: “Har du måske lyst til at få socialisme med det samme?”

Demokraterne og impeachment

“Demokraterne er en joke. Det er kvalmende. De vil fjerne Trump på grund af en telefonsamtale!”, siger Nick og den selverklærede tegneseriekunstner Roudy Cain nærmest i kor. Nick har stemt demokratisk hele sit liv. Men så kom Trump på banen. Han støttede præsidenten i 2016, fordi han vil “drain the swamp.”

Nick (tv.) og Roudy Cain (th.) solgte deres hjemmelavede Rocket Man Kim Jong-un-T-shirts ude foran arenaen. Foto: Anton Lykketoft.

Roudy Cains foragt for demokraterne viser sig rigeligt i hans tegneserie for voksne, The Deplorables. I hovedrollen finder man skurken HELLary Clinton og andre kvindelige demokrater, som den unge Alexandria Ocasio-Cortez. Sammen med tre andre brune medlemmer af Kongressen bliver AOC portrætteret som terrorist i et ‘jihad squad’.

LGBT-Mike har heller ikke meget tilovers for demokraterne: “Det er rimeligt trist, hvis jeg skal være ærlig. De er gået så langt til venstre,” siger han. Mike beskriver endnu engang den gængse følelse blandt publikum.

Trump-vælgerne lufter gerne teorier om demokraternes angivelige korruption og kriminalitet. De fleste har med rigsretssagen at gøre. Ronnie tager det dog op på et helt andet niveau.

Iført en lyserød cowboyhat og en lyserød Trump 2020-hættetrøje erklærer Ronnie: “Jeg er kæmpe Trump-fan.”

Hvad synes du om demokraterne?

“Demokraterne er en joke. De har gjort så mange ulovlige ting. Som Joe Biden og hans søn Hunter Biden. Forhåbentligt ryger de i fængsel.”

Er ‘lock him up’ jeres nye slogan?

“Jeg håber da også, at Hillary Clinton ryger i fængsel.”

‘Lock them up’?

“Lige præcis.”

Ifølge Ronnie har russerne slet ikke blandet sig i valget. Hun forsikrer mig: “Jeg har undersøgt det grundigt”. Hun mener, at det er en historie, demokraterne har plantet og efterfølgende dræbt dem, der plantede den. “Har du hørt om den ukrainske virksomhed Crowdstrike?”, spørger hun.

“Hvorfor tror du, at demokraternes centralkomite (DNC) betalte Crowdstrike mere end 98.000 dollars dagen efter, at deres IT-fyr Seth Ridge blev myrdet?”

Halvforvirret spørger jeg, om hun virkelig mener, at demokraterne betaler for at få folk dræbt. “Øh ja? Selvfølgelig gør jeg da det!”

Amerikanernes sikkerhedstjeneste, FBI, har efterhånden frikendt demokraterne og Clinton et par gange for de forskellige konspirationsteorier, Ronnie fortæller mig om. “Ja okay, men det var jo det gamle FBI”, siger Ronnie og fortsætter: “Jeg stoler på det nye FBI.”

Ville du stole på Trump lige meget, hvad han sagde?, spørger jeg.

“Det kan du tro.”

Some, I assume, are good people

Efter at have talt med 20-25 af de tilstedeværende og observeret mere end 7.000 råbe og skrige deres støtte til præsidenten er det svært fortsat at kalde karikaturen af Trump-vælgerne en karikatur. I hvert fald, hvis man tager udgangspunkt i dem, jeg mødte i Iowa.

Der er dog én fordom, jeg har lagt på hylden. Samtlige af dem, jeg talte med, var søde, imødekommende og nede på jorden. Ingen hidsede sig op. Ingen råbte af mig, selvom jeg var en del af fake news-pressen. Tonen i samtalerne, jeg havde, stod i stærk kontrast til indholdet. Ingen så ud til at sige noget ud af had, selvom det de sagde, var fyldt med det.

Det er let at afskrive Trumps vælgere som en gruppe af tosser. Men efter at have brugt en måned i Iowa og observeret publikummet hos de fire førende demokrater, Bernie Sanders, Elizabeth Warren, Joe Biden og Pete Buttigieg, kan jeg kun sige: Ingen kommer i nærheden af Trumps publikum. Både når det kommer til størrelse og energi.

Præsidenten har ramt en nerve i dele af den amerikanske befolkning. Hver dag viser Trump sine vælgere, at det er okay ikke altid at sige de rigtige ting. Det er okay at være stolte af, hvem de er (hvide mænd). Det jeg så i Iowa, var ikke 7.000 mennesker ude på at skade andre. Nærmere 7.000 fuldvoksne mænd, der har fundet et ‘safe space’. Endelig et sted, hvor det ikke var deres skyld, men muslimernes, immigranternes og demokraternes.

Trump talte i halvanden time den aften. Der skete ikke noget udover det sædvanlige. Han gjorde grin med demokraterne. “Mini-Mike Bloomberg”. Han talte om de slemme ulovlige immigranter. “Stone cold rapists”. Og han mindedes sin valgsejr i 2016. “Remember?”

Ved siden af mig sad en italiensk journalist. Mit ansigtsudtryk måtte have reflekteret de mange samtaler med Trump-vælgerne. Han vendte sig i hvert fald og spurgte halvgrinende: “Første Trump-rally?”