Fake It Till You Make It?

Alt var løgn. Intet virkede. Alle var forelskede i den unge femme fatale. John Carreyrous "Bad Blood: Secrets and Lies in a Silicon Valley Startup" er den vildt underholdende skrækhistorie om, hvor galt det går, og hvor dyrt det bliver, når Elizabeth Holmes prøver at 'Fake It Till You Make It' i healthtech - og ender i den største erhvervsskandale siden Enron. Det er en historie, der er så god, at den også snart kommer som både HBO-dokumentar og spillefilm med ingen ringere end Jennifer Lawrence som svindleren Elizabeth Holmes.
Dronningen af alle startups i Silicon Valley, før sandheden om Theranos blev afsløret af en kritisk journalist. Her ses Elizabeth Holmes i det 100 % fake Theranos-laboratorium. Foto: Carlos Chavarria/Ritzau Scanpix.
Dronningen af alle startups i Silicon Valley, før sandheden om Theranos blev afsløret af en kritisk journalist. Her ses Elizabeth Holmes i det 100 % fake Theranos-laboratorium. Foto: Carlos Chavarria/Ritzau Scanpix.

Elizabeth Holmes var alt, Silicon Valley kunne drømme om. En ung smuk kvinde med store blå øjne med en opfindelse, som ville redde liv gennem bedre, hurtigere og lettere analyse af blod.

Hele Silicon Valleys elite blev forført af den nye unge kvindelige udgave af Steve Jobs. Ergo, millioner og atter millioner blev investeret i hendes blodtestningsstartup, mens hendes bestyrelse blev fyldt med rige, kloge og berømte gamle hvide mænd fra Henry Kissinger til general Mattis og Larry Ellison fra Oracle. Desværre byggede det hele på en løgn, som ingen så. Teknologien virkede ikke. Det var og blev science fiction.

Elizabeth Holmes på forsiden af Forbes, dengang hun var den nye Steve Jobs. Bemærk den sorte rullekrave, som stadig er nærmest synonym med Jobs.
 

What Would You Do If You Knew You Would Not Fail? Lie?
På Elizabeths Holmes’ skrivebord i healthtech-virksomheden Theranos var der et lille skilt, hvorpå der stod: What Would You Do If You Knew You Would Not Fail? Lyve var hendes svar, for at fejle var ikke en mulighed. Siden hun var barn, havde hun drømt om at blive multimillionær.

Hun ville derfor gå meget langt for at undgå, at hendes fake startup blev afsløret og opløst. I Bogen “Bad Blood: Secrets and Lies in a Silicon Valley Startup” følger vi, hvordan den undersøgende journalist John Carreyrou slår medico-enhjørningen ihjel og knuser Elizabeths image. Dette kan ses i traileren til den HBO-dokumentar, som bygger på bogen og har premiere d. 18. marts.

 

 

I begyndelsen er alt godt, og alle kaster penge efter Theranos, som med raketfart pludselig vurderes til 9 milliarder kroner. Alt imens Elizabeth kåres til Silicon Valleys første kvindelige superrockstjerne tech-founder.

Bag det smukke ydre gemmer sig en skrupelløs narcissist, som efterligner Steve Jobs i et og alt helt ned til den sorte rullekrave.

Hun er som andre tech-founders Ivy League-dropout. Bag det smukke ydre gemmer sig en skrupelløs narcissist, som efterligner Steve Jobs i et og alt helt ned til den sorte rullekrave. En idoldyrkelse, der er så udtalt, at medarbejderne kan se, hvordan hendes ledelsesstil følger, hvor langt hun har læst i Steve Jobs-biografien af Walter Isaacson. Her en fin oversigt over bogen og interviews med skandalens hovedpersoner.

 

 

Det virker bare ikke, lige meget hvor meget hun faker
Problemet for Elizabeth er, at virksomhedens produkt er en illusion. Hendes co-founder, som har en ph.d. i biokemi, opdager hurtigt, at det er ren science fiction, og forlader virksomheden kort tid efter. Rent teknisk kan man nemlig ikke tage valide blodprøver med et lille prik i fingeren, som Elizabeth siger og sælger til investorerne. Punktum.

Meget hurtigt er det derfor lysende klart: It Will Fail, lige meget hvad. Nu er gode råd dyre. Hun begynder derfor at lyve, forfølge, overvåge og fyre enhver, som kan afsløre hendes gigantiske fupnummer.

Alle tricks gælder, fordi målet helliger midlet. Theranos kan, må og skal nemlig ikke fejle, koste hvad det vil.

Hendes kumpan og hjælper er hendes despotiske kæreste og daglige leder. Den lille onde dværg Sunny. Hver gang virksomheden er ved at blive afsløret, sætter de advokater og privatdetektiver efter dem, som vil afslører virksomheden. Mens de rent teknisk får fupnummeret til forblive skjult ved at bruge konkurrenternes blodtestningsudstyr eller blot kommer med dårlige undskyldninger, når teknikken ikke virker.

Alle tricks gælder, fordi målet helliger midlet. Theranos kan, må og skal nemlig ikke fejle, koste hvad det vil. Det mest uhyggelige eksempel er investoren, senatoren og bestyrelsesmedlemmet Georg Schultz, som Elizabeth Holmes får til at forkaste, true og angribe sit eget barnebarn, som er tidligere ansat i Theranos og vil afslører fupnummeret. Det ender naturligvis galt, og det gode barnebarn vinder, men kun efter en bitter og nådesløs kamp med de skruppelløse svindlere.

Se blot her, hvordan Elizabeth Holmes forsvarer sin virksomhed og sig selv med det berømte Mahatma Gandhi citat: “First they ignore you, then they laugh at you, then they fight you, then you win”. Et kynisk og effektivt modangreb.

 

 

Mest tragisk rammer hendes onde modspin en samvittighedsfuld forsker i Theranos, som begår selvmord, da presset og løgnene bliver for store. Ja, selv bogens forfatter bliver skygget og chikaneret på det groveste.

En af verdens dyreste og bedste advokater såvel som den stenrige ejer af journalistens arbejdsplads, Wall Street Journal, Rupert Murdoch, bliver pudset på ham for at kvæle historie. Begge magtfulde mænd er nemlig investorer i Theranos.

Heldigvis for os, bogen og sandheden mislykkedes dette. Advokaten stoppes af andre advokater, mens Murdoch lader Wall Street Journals redaktør bestemme, at historien skal køres på trods af hans investering og interessekonflikt.

Man kan godt være forfulgt, selvom man lider af paranoia, ligesom man kan blive uretfærdigt behandlet, selvom man er ond og uretfærdig. Elizabeth er en skurk, men på et tidspunkt får man alligevel sympati for hendes kamp.

En gammel falsk ven af hendes familie udnytter hans kendskab til virksomheden til at tage et patent, som han ondskabsfuldt kalder sin egen personlige Theranos Killer. Provokerende og ondt med gamle venner. Her slår Elizabeth igen og får stoppet svinestregen. Hvilket egentlig er fair nok.

Bogen er ikke blot historien om et svindelnummer, men en advarsel til enhver om IKKE at sælge en umulig drøm og stjæle andres penge, fordi man selv tror på det.

 

Fake It Till You Make It
I Silicon Valley har man en tradition for at sælge produktet, før de virker eller findes. Fake It Till You Make It kaldes den optimistiske salgsstrategi. Eksemplerne er talrige. Fra Bill Gates’ lancering af en ufærdig Microsoft Explorer til Steve Jobs’ forslag om at sætte klistermærker på uduelige iPhones med halvsløje antenner.

Det er ikke noget problem i tech, fordi ingen dør af en dårlig iPhone eller 117 browser crash. Her venter man blot til næste opdatering. Det gør derimod en kæmpe forskel i healthtech. Her dør folk og bliver syge, hvis produktet fejler. Her kan man altså ikke fake, fordi faking er livsfarligt.

 

Tech er ikke healthtech
Tech er nemlig, og heldigvis, ikke healthtech. Theranos er her det livsfarlige eksempel på, hvor farligt og uansvarligt det er at overføre Silicon Valley-mindset og -markedsføring til medico.

Dette er en supervigtig pointe og kæmpe risiko, nu hvor tech breder sig ud til flere og flere industrier, hvor halvfærdige produkter nu kan koste menneskeliv i healthtech, proptech og agrotech.

En anden vigtig morale fra bogen er, at ens bestyrelse skal bestå af folk, som for alvor ved noget om virksomhedens produkt, konkurrenter og marked, ellers går det grueligt galt. Ergo, husk altid dyb faglig ekspertise i din bestyrelse, så ingen bliver narret af deres egen uvidenhed.

I Theranos’ tilfælde er bestyrelsen en række berømte og rige amerikanere, fra den tidligere forsvarsminister general Mattis over Oracles Larry Ellison til Henry Kissinger og andre berømtheder fra det amerikanske establishment.

Dygtige og indflydelsesrige, men uden evner til at forholde sig kritisk til Theranos’ fantasiprodukt, fordi de ikke har selv den mindste domæneviden.

De har blot købt ind på visionen. Hvis de havde vidst noget om blodtestning, ville de i løbet af ti minutter have undret sig over manglen på peer-review-artikler eller randomiserede test af metoden. Ja, efter blot få spørgsmål ville det have stået klart at her var hverken videnskabelig evidens eller et virksomt produkt udover en drøm. En pointe, som også Bill Gates har bemærket i sin analyse og anmeldelse af bogen:

“There’s a lot Silicon Valley can learn from the Theranos mess. To start, a company needs relevant experts on its board of directors. The Theranos board had some heavy hitters—including several former Cabinet secretaries and senators—but for most of the company’s existence, none of them had any expertise in diagnostics. If they had, they might have noticed the red flags a lot sooner.”

 

The Fallacy of Expertise Transferability
Hvad der gør ondt værre, er, at mange af disse bestyrelsesmedlemmer lider af selvovervurdering, hvor de tror, deres viden om udenrigspolitik betyder, de kan bygge, vækste og forstå en healthtech-startup med en ny ukendt healthtech-dims. Hvad der med et fint begreb kaldes The Fallacy of Expertise Transferability.

Egentlig et generelt og meget udbredt problem for mange investorer og business angels, som ofte lider af den fejlslutning, at deres ekspertise altid kan overføres 100 % til enhver virksomhed og for den sags skyld alle klodens uløste udfordringer, hvilket næppe altid er sandt på trods af de gode intentioner.

Dette er vel også iværksætteren og byggematadoren Donald Trumps grundlæggende udfordring. De mange mænd er simpelthen fuldstændigt rundt på gulvet. Se blot her, hvor forelsket Bill Clinton er i mødet med den unge kvinde.

 

 

Han er ikke alene i sin beundring, men tæller alle de mænd, hun møder. Ikke mindst Theranos’ bestyrelsesmedlem general Mattis, som helt tragikomisk blind af kærlighed udtaler om Elizabeth Holmes etik:

“she has probably one of the most mature and well-honed sense of ethics  — personal ethics, managerial ethics, business ethics, medical ethics that I’ve ever heard articulated.”

Problemet bliver så totalt katastrofalt i Theranos’ tilfælde, fordi de forførte og forelskede bestyrelsesmedlemmer er Elizabeths Holmes’ fans og nikkedukker. Desuden er den daglige leder af virksomheden, uden bestyrelsens viden, hendes hemmelige elsker. Altså, et sandt clusterfuck af manglende corporate governance.

 

Skal man være psykopat for at være founder?

Psykologer mener, at CEO-rollen tiltrækker psykopater. Jobbet kræver nemlig evnen til at sælge ud af ens integritet. En CEO skal nemlig lyve skiftevis over for investorer, medarbejdere og kunder, så alle er tilfredse, selvom langt fra alt kører tilfredsstillende.

Efter endt læsning af bogen spørger man sig selv, om det også gælder startup-founders. For her portrætteres en psykopatisk løgner-founder, som lyver til højre og venstre.

Det hele udspringer af, at Elizabeth, som Steve Jobs, har sit eget reality distortion field omkring sig, som forfører og gør blind. Men modsat Steve Jobs er det ikke bevidst manipulation fra hendes side, men en illusion, hun selv tror på, hvilket blot gør feltet og forførelsen stærkere.
 
For eksempel fremviser hun ivrigt et fuldstændigt fake Theranos-laboratorium til den begejstrede vicepræsident Joe Biden. Hun var så at sige high on her on supply. Hendes virkelighed er hendes umulige og mere og mere urealistiske drøm, om hvordan det kunne være.
 
 
What Would You Do If You Knew You Would Not Fail? Build a good product
Hun er naturligvis et ekstremt eksempel på en fusentast, men det interessante er, at mange startups og founders i større eller mindre grad må lyve om eller se meget positivt på fremtiden. Det rejser en række moralske problemer for, hvor grænsen går mellem løgnen og en meget optimistisk produkt-/marketing-/salgsplan? Forskellen kan være svær at se.
 
Ikke mindst fordi en startup i sin definition og begyndelse er en virksomhed uden produkt, penge, processer, kontor, medarbejdere og marketing. Altså, en passion for det mulige mere end det virkelige og allerede skabte, hvilket vel er et andet ord for en hvid løgn.
 
Her er moralen så, at man som founder og startup skal holde fast i sin integritet på trods af alt, for ellers rammer løgnen en i nakken og ødelægger alt, ligesom det knuste Elizabeths drøm og virksomhed. Start derfor altid med at bygge et ordentlig produkt.
 
Investorens opgave er at sikre, at produktet faktisk virker og efterspørges. Ellers opstår der hurtigt ondt blod i virksomheden og blandt dine investorer.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også