Husbond, kæreste, kone? It’s complicated
The ægtefælle-naming game er svært og ofte grænsende til det overjoviale, useriøse eller slet og ret tåkrummende pinligt ude af kontekst. Her hjælper en sprogforsker med takt og tone for din bolleven, husbond, mand, partner, krukke, krage, kran, manden din, bedre halvdel, HQ, generalen, kæreste, ægtefælle, livsledsager, toyboy, bolledyr, partner og muse. Det sikre valg i disse woke tider: Mand og kone er konklusionen.
af Marianne Rathje
Er det okay at sige skål, min kære mand, i Gift ved første blik?
I øjeblikket ruller ottende sæson af programmet Gift ved første blik over skærmen på DR1. Her kan du få en guide til, hvad man egentlig bør kalde sin ægtefælle, så det i hvert fald ikke er dét, der går galt i ægteskabet. I denne uges afsnit sad sæsonens ældste par ved poolen på deres bryllupsrejse og hævede glassene, mens den kvindelig part, Mette, sagde ”Skål, kære mand”. Mette er en spøgefugl, som far-joker det meste af tiden, og det gør det svært for Steen at få et seriøst parforhold op at køre, når han ikke kan føre en alvorlig samtale med hende. Det var da sandsynligvis også endnu et ironisk indslag, at Mette følte trang til på højtidelig vis at skåle med sin ægtefælle. Men selve udtrykket ”mand” om den mandlige part i ægteskabet er den mest neutrale og udbredte måde at omtale ham på – lyt bare til din omgangskreds, eller se de næsten halvanden million eksempler på nettet.
Alle har en mand, ingen skal prale af manden min
Nogle synes dog, at ”min mand” bliver lidt for højtideligt, og falder derfor for fristelsen til at sige ”manden min”. Lad være. Bare lad være. Det er jo ikke norsk, vi taler i Danmark. Måske har du også krummet tæer over kvinder, der f.eks. skriver ”Praler lidt af manden min” og “Manden min er i dag taget af sted på teambuilding”. Men hvorfor bruger kvinder mon ”manden min”? Nogle begrunder det med, at det kan opfattes besidderisk at skrive “min mand”, og at det så er mere uskyldigt med “manden min”. Eller man er forlegen ved at sige “min mand”, fordi det virker for højtideligt. Vi andre tænker måske ”Jamen, du har giftet dig med gutten, så er han jo også DIN mand, og ja, det er faktisk normalt højtideligt at gifte sig med en person – så own det!”. På den anden side er der også dem, der mener, at ”manden min” er påtaget kælent og babysprog. En tredje mulighed er at bruge det gamle ord ”husbond”, som egentlig bare betød “fastboende mand”, selvom denne mulighed kun sjældent anvendes, og ordbogen siger, at ”husbond” både er gammeldags og spøgende, og med hensyn til det sidste, så var ordet måske noget for evigt vittige Mette fra Gift ved første blik? Andre rådes dog ikke til at bruge det.
Mette og Steen i “Gift ved første blik”: Er de mand og hustru? Eller er det bare teater? medvirkende? Kilde: DR.
Kone, hustru … eller?
Og tilbage til Mette og Steen, der skåler ved poolkanten. Steen svarede på Mettes skål ved at sige ”Skål, kære … (pause) … hustru”. Og her skal vi bemærke pausen, for den viser det dilemma, den moderne mand er i i disse år: ”Skal jeg kalde min ægtefælle af hunkøn for ”kone” eller ”hustru”? Det er især yngre mænd i 30’erne og 40’erne, der har givet det ældgamle ord ”hustru”, der er en omdannelse af ”husfrue”, en revival. Og når Steen tøver, inden han siger ”hustru”, er det måske ikke bare, fordi han har svært ved at se den konstant fjollede Mette i rollen som sin ægtefælle, men fordi han som mand i 50’erne har vanskeligt ved at vænne sig til det nu ungsmarte ”hustru”.
Og vi er nogle, der synes, at det der ”hustru” lyder affekteret og krukket. F.eks. også journalist ved Weekendavisen Søren K. Villemoes, der på Facebook skrev om sin generations mænd, der kalder deres koner for ”hustru”: ”Det lyder sygt fimset”. Den danske ordbog mener, at ”kone” er neutralt, mens “hustru” betegnes som “formelt”. Til den negative side kan “kone” ifølge ordbogen også være en “ældre, ofte slidt, kvinde” – og hvem vil være dét? Vi har også tillægsordet “konet”, som er “buttet, kraftig eller stor; kedelig og ufiks i sin fremtoning”, og det er jo ikke så flatterende. Med ”hustru” undgår man også at komme til at tænke på sammensætningerne med ”kone”, som “tissekone”, “fiskerkone”, “gårdmandskone”, “kogekone”, “rengøringskone” og “grædekone” – eller gys: konebil! Hvilken forvandling ville disse sammensætninger ikke undergå ved at blive ophøjet til “hustru”, som f.eks. “tissehustru” eller “kogehustru”? Det er det rene grisehandler Larsens Katrine på den forblæste gård med hovedtørklæde på over for Maude i sartrosa silkeantræk i de stille varnæske stuer. Men hvilken af disse ægtefæller vil man(d) helst have? Den robuste kone med ben i næsen eller den sarte og neurotiske hustru?
Partner? Er det et advokatfirma?
De senere år er der kommet et nyt udtryk for en ægtefælle, som er helt i tråd med de identitetspolitiske vinde, der blæser i øjeblikket, nemlig ”partner”. Det er et par år siden, jeg første gang hørte dette udtryk om en ægtefælle. Det var en kvindelig kollega, der om sin mand sagde “min partner”. Først troede jeg, det var en erhvervspartner, hun mente, for jeg forbinder “partner” med forretningsmæssigt samarbejde, men af sammenhængen fremgik det, at det var en fra intimsfæren. Så spekulerede jeg på, om det mon var en kæreste af hunkøn, der blev refereret til; noget, der spillede på “registreret partnerskab”, men partneren viste sig senere at være en ægtefælle af hankøn.
Man kan bruge ”partner” i omtalen af sin ægtefælle, hvis man er af den overbevisning, at det for samtalen kan være lige meget for lytteren, om det er en kvinde eller en mand, man er gift med, og man af ideologiske årsager derfor ikke ønsker at kønne sin ægtefælle. Men man skal vide, at nogle af os, der stadig er en smule binære i hovedet, under samtalen kan risikere at stå og tænke over kønnet på ægtefællen i stedet for at lytte og/eller komme til at tro, der er tale om en forretningspartner.
Så for at opsummere: Hvis du vil være sikker på, at de, der står sidst i wokebølgen, hører efter, hvad du siger, hvis du ikke vil risikere, at folk bliver irriteret over, at du lyder for fimset og affekteret, eller at du er for kælen, og du ikke er bange for at lyde for højtidelig, eller for at din kvindelige ægtefælle sparker dig over skinnebenet under bordet, så er rådet meget enkelt: Ægtefæller bør du kalde ”mand” eller ”kone”.
Marianne Rathje er seniorforsker i Dansk Sprognævn og forfatter til bogen ”Sproglige tildenser”, som udkom 16. september 2022.
