Årets dårligste første sætning i en fiktiv roman er netop blevet kåret

Amerikansk prisuddeling hylder rædsomme litterære formuleringer.
Mønstereksemplet på en dårlig indledning er ”Det var en mørk og stormfuld nat” fra Edward George Bulwer-Lyttons roman Paul Clifford (1830). Nuser fra tegneserien Radiserne har siden udødeliggjort ordene, når han på taget af hundehuset aldrig kommer længere end netop denne begyndelse i sit romanmanus. Buwler-Lytton lægger nu navn til den prisuddeling, der hylder de værste indledende sætninger fra litteraturen.
Mønstereksemplet på en dårlig indledning er ”Det var en mørk og stormfuld nat” fra Edward George Bulwer-Lyttons roman Paul Clifford (1830). Nuser fra tegneserien Radiserne har siden udødeliggjort ordene, når han på taget af hundehuset aldrig kommer længere end netop denne begyndelse i sit romanmanus. Buwler-Lytton lægger nu navn til den prisuddeling, der hylder de værste indledende sætninger fra litteraturen.
De fleste tillægger den første sætning i et litterært værk stor betydning. Tone og tema slås an og lokker læseren videre i teksten, og indimellem lader hele historien sig ligefrem åbne i en god romanbegyndelse. Mit yndlingseksempel er fra Don DeLillos Vægten (1988), forfatterens fiktive bud på, hvad der førte til mordet på John F. Kennedy.  
 
Romanen starter i Bronx på et tog, der “drønede gennem natten”. Helt foran “med hænderne fladt mod glasset” står den kommende attentatmand Lee Harvey Oswald og fornemmer, hvordan farten er ude af kontrol. Støjen er på “smerteniveau”, og i kurverne er der “jern i lyden”. 
 
“Det var det år, han kørte med subwayen til byens ende, tre hundrede kilometer spor,” skriver DeLillo i første sætning og udstikker således en hel nations fræsende, ukontrollerede og tragiske kurs mod, hvad mange betragter som den amerikanske drøms endelige død.
 
Det siger selv, at forfattere og litterater sætter stor pris på en indledende sætning, der kan fange handlingens kerne og læserens interesse, og allerbedst er det, hvis sætningen har potentiale til at blive et citat i egen ret. Den slags kan ligefrem afstedkomme selskabslege om, hvorfra en kendt sætning stammer. Yndede eksempler er disse to: 
 
”Da Gregor Samsa en morgen vågnede af urolige drømme, fandt han sig i sin seng, forvandlet til et uhyre kryb” og "I nat drømte jeg, at jeg kom tilbage til Manderley." 
 

BLFC's panel i 1984. Foto: Getty Images
 

Udødeliggjort af Nuser

Indledninger som disse er naturligvis støbt af dygtige forfattere, men en sjælden gang imellem har også dårlige skribenter held med at kreere en så ringe åbningssætning, at den finder sin plads i litteraturhistorien. 
 
Mønstereksemplet er ”Det var en mørk og stormfuld nat” fra Edward George Bulwer-Lyttons roman Paul Clifford (1830). Nuser fra tegneserien Radiserne har siden udødeliggjort ordene, når han på taget af hundehuset aldrig kommer længere end netop denne begyndelse i sit romanmanus.
 
Det gjorde Edward George Bulwer-Lytton til gengæld. Den britiske forfatter var elsket og læst i victoriatiden, men i dag betragtes hans værker som svulstige, melodramatiske og floskelbårne, og det giver god mening, at Bulwer-Lytton lægger navn til den årlige amerikanske konkurrence om at skrive den værste åbningssætning til et skønlitterært værk. 
 
The Bulwer-Lytton Fiction Contest blev stiftet i 1982 af Scott Rice, professor i engelsk på San Jose State University i Californien, og ret beset lyder præmissen således: “Komponér en indledningssætning til den værst tænkelige roman af alle.” Sætningen skal med andre ord dræbe enhver lyst til at læse videre i den ikke-eksisterende roman, og det er i den grad tilfældet med årets Grand Prize-vinder skrevet af John Farmer fra Colorado:
 
“I knew she was trouble the second she walked into my 24-hour deli, laundromat, and detective agency, and after dropping a load of unmentionables in one of the heavy-duty machines (a mistake that would soon turn deadly) she turned to me, asking for two things: find her missing husband and make her a salami on rye with spicy mustard, breaking into tears when I told her I couldn't help—I was fresh out of salami.”
 

Scott Rice peger på flere dårlige indledninger, der har været med i konkurencen. Foto: Getty Images.
 

Et muntert litterært tilløbsstykke

The Bulwer-Lytton Fiction Contest afholdes med et glimt i øjet og i respekt for, hvor svært det trods alt kan være at skrive virkelig dårlige sætninger, men konkurrencen er efterhånden blevet et muntert litterært tilløbsstykke, der dækkes af nationale amerikanske medier og dertil bemærkes også uden for USA’s grænser. Førsteprisen i kategorien Children's & Young Adult Literature gik eksempelvis til Neil Prowd fra Australien for denne sætning: 
 
”Three bears arrived at their den to discover a yellow haired girl sleeping, and as she was neither too hot nor too cold, neither too soft nor too hard, but just right, they ate her.”
 
Der var i år mere end 5.000 indsendte bud, og i alt blev der uddelt priser i 14 kategorier. Disse suppleres af en række Dishonorable mentions, altså bud, der ikke fortjener at blive nævnt og derfor bliver det. I kategorien Romance gælder det eksempelvis denne startsætning af Lizzie Nelson fra Illinois, hvori en Fiona desværre fik taget sin hund med på første date:  
 
“Tony Angel walked Fiona back to the car and handed her the leash, if only he hadn’t thrown the ball so hard; it had marred an otherwise perfect first date on the White Cliffs of Dover.”
 
Dette års vindere samt tidligere vindere kan alle læses på bulwer-lytton.com, hvor det også er muligt at tilmelde sig næste års konkurrence. 
 
PS: De to citater med Gregor Samsa og Manderley er hentet fra henholdsvis Franz Kafkas novelle Forvandlingen (1915) og Daphne du Mauriers Rebecca (1938).
 
Tonny Vorm er litteraturkritiker ved Information og forfatter. Han er aktuel med romanen "Spor i sneen".  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også