|
|
Sprogquiz med Susanne Staun
Grønlænderstiv grammatik, tak

Svar på forfatter og grammatik-grønlænder Susanne Stauns 15 sprogspørgsmål og find ud af, hvem du er.

Skrevet af

Susanne Staun

3 artikler

0 indlæg

Den Danske Ordbog har her i 2017 optaget ordet "grønlænderstiv", og det har fået en del sprogmennesker op af stolene. Men hvor befinder du dig i det sproglige landskab? Er du en mugpedant? En gennemsnitspedant? Et helt almindeligt syndigt nutidsmenneske? Eller simpelthen en klassisk vanstavling – med alt, hvad det indebærer af grimme sætningskonstruktioner og fejlopfattelser? Sprogindpisker Susanne Stauns superquiz afslører dig.

Julen er quizzernes tid. Aviserne bringer årsquiz, ugebladene kendisquiz - og Kforum giver dig selvfølgelig Den Personlige Sprogquiz. 


Susanne Staun, sprogrøgter og forfatter til fagbøger om godt sprog, krimier og nu også denne quiz. Scanpix/ Sophia Juliane Lydolph. 

Her kommer 15 spørgsmål, som snart vil afsløre, hvilket slags sprogmenneske du er. Sæt kryds ved de udsagn, du mener passer bedst til dig.

 

1. Er det i orden, at vi har fået friheden til at fravælge  –ium-endelser – at vi selv må vælge, om det skal hedde fx gymnasie eller gymnasium?

a. Nej. Valgfrihed er en glidebane. Skal det nu hedde Ingrid Jespersens Gymnasie? I guder!

b. Det er logisk at kunne sige gymnasie, når man tænker på, at det indgår i orddannelser, hvor man i forvejen siger gymnasie, som fx gymnasiereform.

c. Det kan hedde begge dele, det er ikke vigtigt.

d. Er det ikke pisse ligemeget?

 

2.  Er det vigtigt for dig at være skriftligt perfekt?

a. Ja! Jeg kunne aldrig drømme om at skrive noget nogen steder, som ikke var fuldstændig lydefrit. Faktisk ville det være umuligt for mig.

b. Ja. Jeg bliver ked af det, hvis nogen opdager fejl i noget, jeg har skrevet.

c. Tjo. Jeg gør det så godt jeg kan. Det holder mig ikke vågen om natten.

d. Næ. Du forstå jo udemærket, hvad jeg mener..

 

3. Er du sprogligt tolerant?

a. Jeg dyrker nultolerance på alle fronter.

b. Sprogligt bliver tolerance let en glidebane.

c. Jeg er rummelig og tolerant på alle planer og har forståelse for folks svagheder.

d. Nej. Jeg kan ikke lide lange ord jeg ikke forstår.

 

4. Retter du andre folks sprog?

a. Ustandselig. I en svag stund har jeg oven i købet bedt en stavemongol om at stikke en pæl op i rumpen.

b. Jeg har mange gange høfligt henvist påståelige personer til ordbogen.

c. Det kunne jeg ikke drømme om. Vorherre bevares!

d. Jeg er lige glad med folks sporg.

 

5. Befinder du dig godt i selskab med folk, der ikke har helt styr på grammatikken?

a. Jeg ansøger Google om retten til at blive glemt, hvis jeg opdager, at jeg har kommenteret digitalt i et sådant selskab. 

b. Jeg befinder mig naturligt i velstavet og velkommateret selskab.

c. Ja. Jeg bruger simpelthen ikke tid på sådan noget. Jeg koncentrerer mig om, hvad folk har på hjerte. 

d. Jeg er sku da tre kvart bare de ser godt ud..

 

6. Hvordan har du det med principper?

a. Folk uden principper er regnorme. Man skærer dem midtover, og – vupti – så er der to leddeløse, ligegyldige meninger i omløb.

b. Principper er gode, men de kan fraviges.

c. Jeg har ikke så mange principper. Jeg tager tingene som de kommer.

d. Prins Ippenip, von spirum spip og bløb.

 

7. Hvad er din holdning til n-ordet?

a. Man skal sige neger. Det betyder sort. Slut prut. Hvad skal man ellers kalde en negerghetto? Bebyggelse med stor koncentration af sorte? Min bare!

b. Det skal man egentlig, men man bøjer sig og siger sort. Det er almindelig høflighed, når nu sorte ikke kan lide n-ordet.

c. Jeg synes bare ikke, man skal såre folk. Det gør ingen forskel for mig at sige sort, eller hvad det skal være.

d. Neger betyder sort på latin, det er sku da iorden.

 

8. Ordbogen har optaget “grønlænderstiv”, som et reelt ord. Er det i orden?

a. Det sagde man, da jeg var knægt i 1950’erne. Det er på tide, det kommer ind i ordbogen.

b. Jeg er helt enig i, at grønlænderstiv hører til i ordbogen, hvis det er det, folk siger, men jeg forstår ikke, at bæskubber ikke også befinder sig i det gode selskab. Bliver der sorteret?

c. Grønlænderstiv er nedladende over for en undertrykt, koloniseret minoritet. Det er forkert at bruge det udtryk.

d. Grønlænder stiv? Det har jeg, edder mamer været tit..

 

9. Skal sproget have lov at udvikle sig?

a. På islandsk hedder øllebrød i dag hnetum, mens at have sex meget logisk hedder ríða. Og det har det heddet de sidste 1.000 år. Ikke et eneste fremmedord er sluppet levende over sømilegrænsen. Plus-point for det!

b. Selvfølgelig udvikler sproget sig hele tiden. Men der er ingen grund til at kalde sprogfejl for udvikling.

c. Sproget udvikler sig, det er spild af kræfter at kæmpe imod det.

d. Jeg er hamrene lige glad.

 

10. Yngling og yndling – det kan ingen finde ud af. Hvad er din holdning?

a. Jeg taler ikke med folk, der har ynglingshistorier og ynglingskjoler.

b. Det bliver de nødt til at finde ud af. Det er etymologisk to vidt forskellige ord.

c. Det er en helt naturlig udvikling.

d. Det forstår jeg ikke. Lille mor aften er min ynglings aften. Er det forkert?

 

11. Hvordan er forholdet mellem sprog og dating?

a. Mit ulastelige sprog drager det andet køn. Teoretisk i hvert fald. Det er endnu ikke sket. Men det burde ske. Snart. Før jeg dør.

b. Jeg ville aldrig kunne falde for et menneske, der laver grundfejl. Det er simpelthen utiltrækkende.

c. Jeg er ligeglad. Bare folk er søde og husker at gå i bad en gang imellem.

d. Jeg er til krops sprog og den slags ;-) ;-) ;-)

 

12. Har du et særligt forhold til sætningsafslutninger?

a. Jeg afslutter ofte mine sætninger med TAK! Det sker som et signal til fænakker om, at jeg ikke gider høre mere vrøvl. Sætninger henvendt til belevne mennesker afslutter jeg hyppigt med DIXIT.

b. Det er et mærkeligt spørgsmål, eftersom der kun, afhængig af konteksten, er tre: punktum, spørgsmålstegn og kolon.

c. Jeg prøver altid at ende ud med en opfordring til videre samtale. Et spørgsmålstegn i slutningen sikrer at samtalen fortsætter  og det er jo det vi alle sammen brænder for.

d. Nej. Jeg har ikke nået forhold til ondsvage ting.

 

13. Skal sprogfejl sanktioneres?

a. Jeg er enig med Jesper Lange: “Sprogfejl i det offentlige rum må og skal kriminaliseres. Straksluk hjemmesider og Facebook-profiler med stavefejl.” Jeg har ingen problemer med digital stening.

b. Nej, men de skal påpeges. Dansk Sprognævn er for hurtige til at anerkende fejl som normalsprog.    

c. Jeg går ind for åben, demokratisk og fri debat, hvor alle kan komme til orde, og hvem skulle i øvrigt rende rundt og sanktionere fejl?

d. Er du stik-tosset nej, så sad jeg i sporgfængesele helle tiden.

 

14. Hvad er en god dag?

a. En god dag er en dag, der er fuldstændig identisk med dagen i går.

b. En god dag kan blandt andet være en fejlfri dag. Hvis det er det, du mener?

c. Hver dag har noget nyt og godt at byde på, hvis man er åben og tolerant.

d. Jeg kan bedere lide aftner … hehehe.

 

15. Beskriv dit forhold til emoticons.

a. Hvis man ikke kan udtrykke sig uden barnlige krykker i form af små billeder, er man sprogligt fortabt.

b. Dem skal man dosere meget varsomt. Ellers mister man evnen til at udtrykke sig med tilstrækkelig nuance. 

c. Elsker dem. De gør mit liv lettere. Ingen misforstår min gode hensigt, hvis jeg krydrer mine sætninger med venlige smileys.

d. Guds gave til folk som mig J J J

 

Resultat

Tæl antallet af a’er, b’er, c’er og d’er. a = 4 point. b = 3 point. c = 2 point. d = 1 point.

53-60 point: Du er en ulidelig mugpedant, som ingen kan holde ud at høre på.

38-52 point: Du er det perfekte menneske, pedanten, som skal redde verden, på én gang klog, ædel og human.

23-37 point: Du er et helt almindeligt syndigt menneske med hang til det valne. Stram op, og tilegn dig nogle kantede meninger, du kan gå i byen med.

15-22 point: Du har brug for hjælp. Du ved det bare ikke selv. Pøj-pøj med det.

Relaterede artikler

Lost in Translation - Facebook er begyndt at autooversætte statusopdateringer, og resultatet er lige dele hylende morsomt og pandeklaskende tå...
Vi skal samle på ord der skinner af betydning - Er vores ordforråd blevet affortryllet - eller er vi bare blevet så dygtige til systemisk tænkning, at vi må bruge smile...
Det underdanige og det magtfulde - Susan Simonsen har igennem forlaget Gladiator udgivet en essaysamling, hvor flere politikere og embedsmænd nævnes ved na...
Forstår du teksten? - Når organisationer skal skrive klare tekster om komplekse emner, skal kommunikationsafdelingen hverken have sidste ord o...
Din sygdom er en fortælling - Det er måske alment kendt, at litteraturlæsning gør os til bedre mennesker. Men kan man blive en bedre læge af at læse T...
Bureau-numerologi - Hvilke tankeassociationer får du, når du hører ordene Zupa, Bocca, Heyday, Friday, No Zebra og Fireball? De færreste vil...
Små ords store magt - Sproget kan få afgørende betydning, når der skal fældes dom i en retssag. Det fortæller sprogforskeren Sune Sønderberg M...
Kan du din bureaulingo eller spiller du bullshitbingo? - Tre sproglige tips til dig, der drømmer om at arbejde på et digitalt bureau og gerne lige vil have en verbal forlomme.
En nation af besserwissere - Intet giver så god trafik på kommentarsporene på sociale medier som artikler om, hvor dårlige folk er til det danske spr...
Kommunikerer du som en white walker? - Game of Thrones er ikke blot en hitserie af episke proportioner. Det er også en skatkiste af gode råd inden for kommunik...
Hvad er dit ikigai? - Hvad er det gode liv? Hvad får livet til at give en følelse af, at det bevæger sig i den rigtige retning? Hvad er overho...
Vild med bøger vildt dårligt - DRK’s nye bogprogram med Flemming Møldrup er blottet for nerve og idé og undlader konsekvent at tage litteraturen seriøs...
Crazy-apologi med svenskerkort og romerske økser - I en kronik bragt af Weekendavisen tordner Ole Bornedal mod #metoo-kampagnen, der ifølge filminstruktøren mest af alt mi...
Ja, vi har brug for en læserevolution - Hvordan går det med den danske forlagsbranche? Hvilke udfordringer står den over for - og hvilke muligheder giver udvikl...
Alle hadeords hadeord, du bare skal hate - Nytår er listernes tid, og for selv den mest dovne sprogrøgter, vil det hurtigt udkrystallisere sig, at vi på mange nive...
Din sygdom er ikke en rejse - Cancer bliver ofte beskrevet ved hjælp af krigsmetaforer. Kræftsygdommen angriber kroppen, kræftpatienten enten taber el...

Giv din stemme

11 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

46 JOB

Art Director

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationspraktikant

Frist: 7. januar

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 17. december kl. 12.00

SoMe & PR responsible

Frist: 17. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.