Jeg står op og går i seng som et lykkeligere menneske

Siden justitsminister Mattias Tesfaye helt droppede sociale medier, har han vundet tre timer hver dag. ”Hold skærmen slukket så meget som overhovedet muligt!” lyder hans enkle råd. Ekspert ville ønske, det er starten på en trend, fordi sociale medier kan virker mere polariserende end politikudviklende.
”Jeg slipper for skænderier på Twitter, hvor ingen alligevel lytter til hinanden, og tidsspilde i et kommentarspor.” Mattias Tesfaye. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
”Jeg slipper for skænderier på Twitter, hvor ingen alligevel lytter til hinanden, og tidsspilde i et kommentarspor.” Mattias Tesfaye. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
“Jeg har slettet dem alle sammen, og jeg bruger dem aldrig.“ Sådan lyder det fra justitsminister Mattias Tesfaye, der for godt to år siden besluttede sig for, at han ikke ville bruge tid på sociale medier. Alle profiler og apps blev slettet på alle platforme. Det er de stadig.

Det skyldes ikke mindst, at han i stigende grad blev klar over, hvor megen tid han brugte på dem.
”Min mobiltelefon har en funktion, hvor man kan se, hvilke apps jeg bruger tiden på. Før jeg slettede mine sociale medier, kunne jeg nemt bruge 3-4 timer på skærm om dagen. Nu bruger jeg sjældent mere end en enkelt time,” forklarer han.
 

Tabet indhentes i den virkelige verden

Og selvom valgkampen spidser til, og et vigtigt element er den daglige kontakt til vælgerne, har Mattias Tesfaye ikke et sekund overvejet at genåbne den digitale genvej til reaktioner, dialog og debat.
 
”Hvad er jeg gået glip af? Ingenting! Tværtimod. Jeg slipper for skænderier på Twitter, hvor ingen alligevel lytter til hinanden, og tidsspilde i et kommentarspor på Facebook og andre overspringshandlinger,” uddyber han og erkender, at han måske mister enkelte vigtige stemmer.

“Jeg tror måske, at der går en smule tabt. Men ikke mere, end der kan indhentes i den virkelige verden. Jeg gør meget ud af at stille mig op på S-togsstationer og foran supermarkeder på Vestegnen, hvor jeg bor og er valgt. Her får man som regel klar besked. Men i modsætning til de digitale beskeder er diskussioner ansigt til ansigt som regel mere nuancerede og nysgerrige.”
 

Politisk debat online løber af sporet

Astrid Haug er en af Danmarks mest profilerede eksperter inden for strategisk brug af sociale medier samt formand for Dansk Kommunikationsforening.
 
Hun kalder Mattias Tesfayes fravalg ”meget dramatisk”. Astrid Haug ser alligevel en vis fornuft i Tesfayes fravalg. Hun mener nemlig ikke, at sociale medier er specielt godt egnede til politisk debat.
 
”Den løber ofte af sporet, når alle får mikrofonen på én gang. Derfor kan sociale medier for de færreste politikere stå alene. De skal ud at møde danskerne og hænge plakater op.”
 
Astrid Haug mener derfor, at Mattias Tesfaye kunne have valgt en mellemløsning:
”Der er et sted mellem fire timer om dagen og ingenting. Man kan jo bruge sociale medier som politiker til at placere sine budskaber eller indgå i udvalgte debatter. Det kræver naturligvis lidt mere kontrol og strategi, og så kan det nemme valg blive helt at droppe sociale medier,” påpeger hun og understreger, at Mattias Tesfaye som minister også er i en position, hvor han bedre kan tillade sig det drastiske fravalg.
 
”Der er kæmpe forskel på at være minister, hvor man har meget medietaletid og måske kæmper med ikke at ville snakke med for mange journalister hver dag, og så være i opposition eller være politiker på vej op, som er mere sulten på at få opmærksomhed. Så det er en luksus som politiker at kunne tillade sig at vælge sociale medier fra,” mener Astrid Haug.
 

Astrid Haug.
 

Politik med klangbund i virkeligheden

 
Han forklarer, at siden valget blev udskrevet, har de nuværende medlemmer af Folketinget i gennemsnit dagligt slået 1,26 opslag op på Facebook og 0,54 på Instagram. De mest aktive er oppe på 4-5 opslag hver eneste dag, ifølge CrowdTangle.
 
Men altså ikke et eneste fra Mattias Tesfaye.
 
Jan Birkemose bakker 100 procent op om Mattias Tesfayes vurdering af, at menneskelige møder skaber flere nuancer og dybere forståelse end digital interaktion. ”Det skulle gerne resultere i politik med bedre klangbund i virkeligheden og formentlig mere stabile stemmeoptimeringer end på de sociale medier, hvor der dog altid er en chance for den helt store gevinst. Det får man aldrig på S-togsstationen,” sammenfatter han.
 

Jan Birkemose.
 

Gid, det var en trend!

 
– Er dette starten på en trend?
 
”Jeg ville ønske, det var, for politik, der udvikles og promoveres i balance med de sociale mediers DNA, er ofte mere polariserende og overfladisk, end politikerne i bund og grund er,” siger Jan Birkemose og fortsætter: ”Vi vil jo så gerne se de sociale medier som en demokratisk platform, der skaber mulighed for dialog mellem høj og lav, men sandheden er, at det meste af tiden sker der det helt modsatte.”

I sidste ende vurderer Jan Birkemose, at trangen til at få en rød notifikation vinder over trangen til fordybelse gennem ægte møder.

”Politikere er som resten af de professionelle aktører på de sociale medier til fals for hurtige likes og massiv opmærksomhed, og derfor ville jeg blive overrasket, hvis der ligefrem kom en tendens med politikere, der vender ryggen til de sociale medier. Denne valgkamp tyder i hvert fald ikke på det,” fastslår Jan Birkemose.
 

Hvem er mindst online?

Mattias Tesfaye mener, at mange andre politikere overvurderer betydningen af sociale medier.

”Da jeg selv trak stikket til Facebook, troede jeg, at mange ville stoppe mig på gaden og spørge mig, hvorfor jeg var stoppet på sociale medier, og at journalister ville skrive lange tech-kritiske artikler. Men det tog faktisk et år før, nogen opdagede det. Så mere afgørende var min digitale tilstedeværelse så alligevel ikke. Vi politikere er ofte knap så interessante, som vi selv tror,” lyder hans konklusion.
 
Selvom Mattias Tesfaye personligt er stået af de sociale medier, mener han, de overordnet set er gode for folkestyret.

”Og jeg er på ingen måde kritisk overfor, at andre politikere har sociale medier som en vigtig del af deres arbejdsdag. Der ligger altså ikke nogen dybere politiske overvejelser bag mit fravalg. Det handler udelukkende om, at jeg selv synes, at min tid bruges mere fornuftigt væk fra skærmen, og at jeg står op og går i seng som et lykkeligere menneske.”

Samtidigt kan ministeren i dag fremstå som en mere troværdig voksen: ”Det er meget lettere at sige til mine børn, at de skal slukke telefonen og komme med på en gåtur, hvis ikke jeg selv er besat af skærmen,” forklarer han. 

 Hvad er dit gode råd om sociale medier til andre mennesker?

“Mit råd til børn og unge er rimelig simpelt: En smartphone er en god opfindelse, men hold skærmen slukket så meget som overhovedet muligt. Prøv eventuelt at lave en challenge i vennekredsen. Hvem kan få lavest skærmtid på en uge?”
 

Sociale medier kan virke


– Tror du, at SoMe flytter stemmer?


”Der er ingen tvivl om, at de sociale medier har en betydning for valget,” forklarer Jan Birkemose og uddyber: ”Facebook, Instagram, TikTok og Twitter udvider politikernes rækkevidde, og det, der begynder som et like, kan ofte ende som et kryds i stemmeboksen.”

Jan Birkemose mener, at mennesker, der agerer på sociale medier, delvist er i en privatsfære, hvilket kan få perfekt afmålte politiske budskaber til at glide lettere ind. Det gælder også politikernes ønske om at blive målt på menneskelige og personlige værdier, argumenterer han.

”Jeg tror for eksempel, at Alex Vanopslaghs fremgang i høj grad skyldes hans lange dygtige træk med humoristiske og selvudleverende videoer af ham selv og Liberal Alliances politik. Det gør en relativ hård og uforsonlig politik mere spiselig og måske ligefrem attraktiv for målgrupper, der ellers ikke kendte ham og LA,” fastslår Jan Birkemose.
 

SoMe er vigtig for de unge vælgere


I sidste ende mener Astrid Haug, at Mattias Tesfaye med sit fravalg kan få sværere ved at tale med dele af befolkningen.

”Virker sociale medier? Man kan spørge: Virker kommunikation? Ja, ellers kunne vi jo helt droppe valgkampen. SoMe virker, fordi danskerne bruger SoMe meget, og især for de unge er det en central nyhedskilde. Ved ikke at være der går man altså glip af muligheden for at nå ud til mange danskere med sit budskab,” siger hun.

Omvendt fremhæver Jan Birkemose, at sociale medier er en forstærker og derfor kan koste stemmer. ”Det sker, når politikere falder igennem og overspiller deres kort på en måde, der enten frastøder os, eller som vi oplever som påtaget og falsk. Og så er der selvfølgelig shitstorme, som kan smadre en ellers dygtigt udført valgkamp,” fastslår Jan Birkemose, der ser frem til at få Tesfayes stemmetal.

”Set med analytiske briller skal Tesfaye i øvrigt have tak for at agere som en slags kontrolgruppe for ideen om at sociale medier er livsvigtige. Selvom vi ikke kan drage entydige konklusioner, glæder jeg mig til at se hans valgresultat. Eftersom han i forvejen er godt profileret og åbenbart bruger mere tid på gaden, gætter jeg på, at han ikke vil blive straffet for at være væk fra SoMe.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også