Få tjek på tidens techtrends

Hvad Roskilde Festival er for ny musik, er SXSW for nye trends og tendenser. År for år skiller specielt to trendanalyser sig markant ud. De er nemlig noget af det mest gennemtænkte og gennemanalyserede, der bliver præsenteret her. Det er naturligvis designguruen John Maedas årlige Design in Tech Report og Amy Webbs 2023 Emerging Tech Trend Report. Tidligere var Fjord Trends-rapporten værd at nævne, men den er desværre udgået i år. Lad os se nærmere på, hvilke trends og tendenser som tegnes op hvordan.
Vi vil klikke mindre og skrive mere i dialogen med de nye AI-værktøjer. Alt sammen, fordi vi er på vej ind i en “tekst-til-alt”-æra og på sigt “tale-til-alt”-æra. Kilde: SXSW.
Vi vil klikke mindre og skrive mere i dialogen med de nye AI-værktøjer. Alt sammen, fordi vi er på vej ind i en “tekst-til-alt”-æra og på sigt “tale-til-alt”-æra. Kilde: SXSW.

Design in Tech Report 2023 har AI i praksis som tema

 
Her er en video, hvor John Maeda gennemgår sin Design in Tech Report. 
 

Metavers-hypen er død, generativ AI er hypen

Silicon Valley og hele tech-kulturen har været i identitetskrise. Her har tydeligvis manglet et klart billede af, hvad der skulle være den nye spændende teknologi, efter crypto, SoMe og metaverset havde skuffet fælt. Fra midten af 2022 er det nu klart, at generativ AI er den nye teknologi, som kan samle nyt håb og nye drømme i tech-verdenen. Det ses også klart på SXSW, hvor metavers-hypen tydeligvis er afløst af en AI-hype. 
 

Med AI’er kan design endelig være billigt, hurtigt og godt

I år har Maedas præsentation derfor ikke overraskende AI som tema. Det folkelige gennembrud for generative modeller har jo uomtvisteligt forandret design, tekst, lyd og video for evigt. Originalt og meget praksisnært gennemgik han, hvordan de generative modeller forandrer forskellige dele af designprocessen. Ja, hvordan den tekniske revolution i den bedste af alle verdener betyder en både sjovere og bedre designproces, hvor alt det kedelige er automatiseret. I designtænkning har man ofte talte om “billigt, hurtigt, godt” som en urealistisk utopi. Ifølge Maeda er utopien nu en praktisk virkelighed takket være de generative modeller.
 

Generativt modeldesign er det nye sort

Digital computational design er derfor nu erstattet af generativ modeldesign. Det centrale spørgsmål er, hvordan, hvem og med hvilken etik vi bygger vores modeller, centralt eller individuelt. I den forstand er fremtidens designer modelbygger i en evig samtale med sin AI-model. 
 

Generativ AI er mulighed for demokratisering af design som kompetence

Maedas tilgang er derfor mere designkonstruktiv end designkritisk. Her er fokus på mulighederne og missionen om frihed til at skabe. Pointen er, at hvis vi vi alle udforsker de nye muligheder, vil resultatet være en demokratisering af design, hvor alt og alle nu med teknologien kan kalde sig designere. Det er positivt. Ikke mindst, fordi vi nu med AI’s samtalende design kan skrive sammen med AI, så den kan udforske os og omvendt. 
 

Hvad er fremtiden i morgen ifølge Future Today? 

Future Today Institute udkommer i år med en moppedreng af en rapport på hele 820 slides. Et imponerende værk af uovertruffen grundighed. En kongevej til, hvad der sker i tech lige nu og her. Rapporten er pædagogisk brudt ned på sektorer og teknologier.  
 

Fællestemaet er igen igen, at AI vil disrupte alt og alle 

Det er næsten umuligt at samle meningsfuldt op på rapportens pointer på tværs af brancher. Dette er sund fornuft, fordi analysens styrke netop er den branchespecifikke detaljegrad. Paraplyen og den fælles tematik er dog beskrivelsen af, hvordan AI disrupter forskellige brancher voldsomt i disse år og dage. En disruption, som er velbeskrevet, fordi rapporten meget pædagogisk er bygget op som dybe sektoranalyser. Ganske illustrativt er følgende matrix kreeret med sektorer versus teknologier. 

Her er en illustrativ model over brancher versus teknologien. Download Future Today Institutes rapport her.
 

Vi vil klikke mindre og skrive mere 

Ifølge Future Today er vi gået ind i en “tekst-til-alt”-æra og på sigt “tale-til-alt“-æra. Vi vil klikke mindre og skrive mere i dialog med computeren. Vi vil altså i større og større grad bruge det naturlige sprog til at betjene og kommunikere med computeren.  
 

Branchespecifik AI & generaliseret AI

To tendenser vil derfor tegne udviklingen de næste par år.  Den generative AI vil blive skræddersyet til forskellige brancher, som dedikerede assistenter målrettet bestemte opgaver, f.eks. revisorens årsrapport, advokatens testamenteskrivning osv. Endelig vil vi se AI blive indbygget i de mest populære software, som millioner og atter millioner bruger.  En udvikling, der allerede er i gang med Googles Cloud og Microsoft-universet. 
 
Selvom den blev udgivet tidligere i 2022 er den stadig hver at læse. Specielt i år for dens psykologiske perspektiver på den aktuelle Permakrise. Læs rapporten her. 
 

Permakrisens psykologi & den kreative destruktion

Endelig manglede Fjord Trends-rapporten desværre i år. En rapport, som ellers har været en vigtig del af SXSW i mange år. Forklaringen er, at den blevet omdannet til rapporten Accentures Life Trends 2023 og nu udkommer uafhængigt af SXSW. Den er dog stadig værd at læse med dens mange gode overvejelser. I år var der fokus på permakrisens psykologi og AI som samfundsmæssig problem og mulighed. To temaer, som berører alle i den tid af krise og kreative destruktion.  

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også