Delayed Cartoon Gravity

Af og til tager vi os i at føle os som tegnefilmsfigurer, der ikke har styr på ret meget fx i det lille sekund, vi erkender, at vi er ude i noget, der ikke kan reddes. Vi må bare lade os falde. Genkend dig selv i Grimm E. Ulv, Tom & Jerry og alle de andre, der er dømt til at udleve deres ’Sisyfos destiny’ i et univers med fucked up naturlove.
af Christine Lind Ditlevsen
Livet er hårdt - men ikke så hårdt som det er for alle tegnefilmenes tabere. I tegnefilm taber man nemlig ekstremt hårdt og fysisk simpelthen fordi man ligger under for en række naturlove, som i virkeligheden er en ekstremisering af menneskelige vilkår.
 
Delayed Cartoon Gravity
Klassisk Grimm E. Ulv - I ved, ham der forgæves forfølger Hjulben, den strudselignende fugl, i det tilsyneladende uendelige klippelandskab:
Han spæner i fuld fart ud over en klippe og løber af alle kræfter i det tomme luft. Han bliver hængende og kan løbe videre et stykke tid, så længe han tror, der er klippe under ham. Først, når han erkender, at klippen for længst er sluppet op, virker tyngdeloven, og han falder.
 
En af tegnefilmenes evige tabere, Grimm E. Ulv, falder under jagten på Hjulben - Delayed Cartoon Gravity.
 
Selve erkendelsen af klippens opsluppethed foretages, absurd nok, også hængende i luften, svævende i tiltagende panik. Først derefter falder han dybt, dybt ned, hvorefter en dumpt brag og en støvsky angiver, at han er landet (hårdt).
 
Fænomenet Delayed Cartoon Gravity er bare en af de naturlove, som Grimm E. Ulv og en lang række andre tegnefilmsfigurer simpelthen må leve med.
 
Ja, som ligefrem må siges at være definerende for tegnefilmsfigurer, der optræder i den slags tegnefilm, hvor handlingen ikke udvikler sig stort, men hvor det i højere grad handler om at udspille den samme lille handlingssløjfe afsnit efter afsnit, som om man er født til at udleve det mønster i noget, vi kunne kalde Sisyfos Destiny.
 
Sisyfos Destiny
Ikke ulig den båndsløjfe, livet i bund og grund føles som. Stenen vi triller, hedder fx mandag morgen, som føles som om den ankommer just som vi har afsluttet fredagens arbejde. I ’Gjentagelsen’ skriver Kierkegaard, at mennesket hele tiden er fanget mellem på den ene side håbet, der retter sig mod en ukendt fremtid, og erindringen, der retter sig mod en tabt fortid på den anden. Nuet findes med andre ord i mikroøjeblikket lige inden vi opdager, vi er løbet tør for klippe. Det er her, vi er allermest levende.
 
Tegnefilmsfiguren Grimm. E. Ulv lever i en konstant gentagelse når han gang på gang forsøger at fange Hjulben - Sisyfor Destiny. 
 
Snurre - What’s up, Doc - Snup og hans sidekicks Elmer Fjot, Pelle Gris og Onkel Hans, ligger lige så meget under for Delayed Cartoon Gravity. Den første dog i meget mindre grad end de sidste. For dem, der aldrig fanger, den de jager, dem, der bare vil have noget i spise og ellers være i fred – er også dem, der hele tiden udsættes for Delayed Cartoon Gravity.
 
Det særlige ved tegnefilmenes naturlove er nemlig, at de primært gælder for taberne. Parallellen til menneskelivet er overtydelig.
 
Delayed Dynamite Effect
Men der er ikke bare tale om Warner-naturlove her. Tom & Jerry, MGMs arketypiske kat og mus, kan også være med. Deres Sisyfor Destiny minder om Grimm. E. Ulvs og Hjulbens men udspiller i og omkring et parcelhus. Hvor ulven og fuglen udspiller deres evige jagt i naturen – i et ørkenlandskab - iscenesætter Tom & Jerry de domestikale stridigheder i og omkring et villakvarter.
 
Ergo falder de ikke så langt. Men så meget desto oftere. Borde, gardinstænger, gesimser og tagrender giver konstant efter og overlader aktørerne til spjæt i luften og følgende fald. Tænk lige over det et øjeblik. Jo mere beskyttende habitat, jo flere små dumme øjeblikke - og jo færre store og livsomstyrtende.
 
Snurre Snup og hans fjender lever i det, man vist godt med Freud i hånden kan kalde en unheimlish virkelighed, hvor naturlovene er så ad hoc og fremmede, at man sjældent åbner en dør uden at risikere liv og lemmer. Todimensionelle pletter bliver til huller, man kan falde i. Hovedpersonen evner at udspalte sin krop, hvilket gør det muligt for ham at flygte samtidig med at han kan stikke dynamit i baglommen på Elmer Fjot.
 
Den evigt heldige Snurre Snup slipper altid uden om at blive skudt eller sprunget i luftet. Delayed Dynamite Effect kommer ham i særdeleshed til gode.
 
Dynamit og andre sprængstoffer springer forresten altid i det øjeblik Snurre Snup ikke holder det længere. En underkategori af Delayed Cartoon Gravity kunne derfor hedde Delayed Dynamite Effect.
 
Overrepresented Dynamite Bonanza
Og angående dynamit: Det er i den grad et overrepræsenteret stykke værktøj i tegnefilm. Der er simpelthen altid et stykke dynamit i nærheden, og der er ikke det, man ikke kan løse med et stykke dynamit.
 
I Grimm E. Ulvs univers kan alt udstyr fås fra brandet ACME (dansk: Ajax), lige fra indviklede fangstmaskiner til bomber. Hvordan disse ting kommer ulven i hænde, får vi dog ikke noget at vide om. 
'Jeg er ikke en ulv, jeg er dynamit'. Grimm. E. Ulv kan ikke få dynamit nok - Overrepresented Dynamite Bonanza.
 
Dynamitten virker dels som et distraktionsmiddel, når modparten er tæt på at opnå fordele eller overtage et territorium, dels som et on going forsøg på at deale med sin skæbnebestemthed. Nietzcshes 'jeg er ikke et menneske, jeg er dynamit' i betydningen 'jeg nægter at affinde mig med determinismen i mit liv' svarer til naturloven Overrepresented Dynamite Bonanza. Når skæbnen bliver for tung, kan man altid smide en stang dynamit. 
 
Et brud med det forudsigelige hver andet minut, ender så desværre med selv at falde inden for forudsigeligheden.
 
Eternal Life Disorder
At leve evigt blot for at opfylde sin Sisyfos Destiny vil intet mennske bryde sig om. For Heidegger er et menneske netop et menneske, fordi det er dødeligt. I 'Væren og tid' (1927) kan vi lære, at det er død og endelighed, som indhegner menneskets eksistens. Men vi vil ikke se det i øjnene, og det lykkes os på forunderlig vis hver dag at fortrænge det faktum, at døden er det eneste sikre.
 
Man dør aldrig nogensinde uanset hvor højt et sted, man falder ned fra. Man restituerer i stedet lynhurtigt, så jagten på musen kan fortsætte - Eternal Life Disorder.
 
Men en samvirkende naturlov til Delayed Cartoon Gravity er i tegnefilmenes univers Eternal Life Disorder – nemlig det, at man aldrig nogensinde dør uanset, hvor højt et sted, man falder ned fra. Fald, der i vores verden ville føre til død, fører i disse tegnefilm højst til kvæstelser, som Snurre Snup og alle de andre imidlertid lynhurtigt restituerer fra.
 
Det umiddelbart lykkelige ved den naturlov er, at man kan udsætte sin krop for alverdens ekstremiteter og stadig overleve (hvilket kunne give en fordel, hvis bare det ikke gjaldt for alle - for så er man jo lige vidt). Det umiddelbare ulykkelige ved naturloven er, at man kan udsætte sin krop for alverdens ekstremiteter og stadig overleve. En uendelig båndsløjfe af lemlæstelse og overlevelse.
 
Instant Healing
Grov vold og seriøse ulykker fører til smadring af aktørernes kroppe. Særligt opfindsomt skildret i Tom & Jerry: Hele tandsæt falder ud, kroppe køres flade som pandekager og skæres i skiver, ansigter deformeres, haler brænder og øjne stikkes ud.
Alt er dog healet på mirakuløs vis øjeblikket efter, så jagten kan fortsætte. Naturloven bag den øjeblikkelige sporløshed kan vi kalde Instant Healing - og den kan også opleves i de episke tegnefilm. Nogen fordele er der da ved at være tegnefilmsfigur.
 
Nogen fordele er der da ved at være tegnefilmsfigur. Ingen ulykker er mere alvorlige end aktøren lynhurtigt heales igen.
 
Ridiculously Small Enemies Syndrome
Vi har totalt glemt Anders And. Kæmpe fejl! Anden er übertaberen over dem alle, og ligger derfor under for samtlige naturlove i hver af sine små apoplektiske film. Det særlige ved Anders And er derudover, at hans fjender er latterligt små.
 
Tænk over det: jordegern, bier, myrer. Vi har hermed identificeret naturloven Ridiculously Small Enemies Syndrome. Det at være bundet til altid at tabe til minimale væsener, er decideret ynkeligt. Ofte ligger der heller ikke andet til grund for de rasende og opfindsomme krige end kampen for Lebensraum. De små betræder simpelthen andens territorium - meget ofte ved et uheld.
 
Anders And må konstant forsøge at hamle op absurd små fjender - Ridiculously Small Enemies Syndrome.
 
 
The Nudity Complex
Anders And lider derudover under et mere kulturelt fænomen, nemlig The Nudity Complex. Han går nemlig med rumpen bar og lader ikke til at synes, det er et problem. Før han mister trøjen. Det vil sige, hans nøgenhed skal være 100% før han indser, han har et problem.
 
Anders And skal være 100% nøgen før han indser problemet - The Nudity Complex.
 
Af samme grund ser vi ham med badebukser på, når han er på stranden. Det er egentlig en slags omvendt Kejserens nye klæder; midt i offentligheden erkender Anders And selv, at han jo ikke har noget tøj på – skønt han altid går halvnøgen omkring.
 
Nøgenhed er i tegnefilmsuniverset et grotesk begreb. For det første fordi en meget stor af aktørerne er dyr, der ingen tradition har for at gå med tøj, for det andet fordi tøj er et kulturelt symbol. Enten er nøgenhed et problem eller også er det ikke. I Disneys klassikere er det random - nogen går med bukser, andre uden. Mandag er det naturligt, tirsdag er det et problem.
 
Måske skal vi bruge Maurice Merleau-Ponty til at forstå det. Han ser kroppen og sansningen som menneskets fundamentale adgang til verden. Ifølge Merleau-Ponty er 'det kropslige cogito' vores grundlæggende eksistensvilkår. Det betyder, at kroppen i enhver situation allerede har sanset og skabt mening, før en bevidst refleksion eller tænkning kan finde sted.
 
Når man altså går med numsen bar, er man mere et dyr, end når man pludselig erkender, at man ingen bukser har på. Anders Ands pludselige pinagtige erkendelser er noget af det, der gør, at vi kan se mennesket i ham og spejle os som de kulturelle kroppe, vi er. 
 
Interchangeable Elements
SvampeBob oplever af og til det samme som Anders And – han tager fx brusebad med tøj på, men lever ydermere med det fænomen, at det vand, han lever i (Bikinibugten ligger på havets bund) agerer som luft.
 
Det vil sige, at der fx kan mangle vand i et svømmebassin, man kan tage brusebad og træde ud og tørre sig - og man kan gå på stranden. Alt sammen på bundet af havet. Fænomenet kalder vi Interchangeable Elements. Ingen lægger tilsyneladende mærke til, at vand opfører sig som luft - det er jo en naturlov. 

Men hvorfor ikke: Den græske filosof Thales mente at vand var alle tings ophav, og Anaximenes - en anden græsk tænker - mente at vand bare var luft, der var fortættet. Hvis grundstofferne i det væsentlige udspringer af det samme, har vi åbnet for, at alle bestanddele i virkeligheden kan skiftes ud.

Og det er netop, hvad tegnefilmsuniverset meget ofte gør. Vi er bare blevet så vant til det, at vi finder det naturligt på samme måde, som at tyngdekraften holder os fast på jordens overflade, og livet ændrer sig umærkeligt men bestandigt fra mandag til fredag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også