2010’erne: Fra tech-eufori til techlash

Fortællingen om tech i 10'erne er episk! Tech-giganternes værdi steg til over fire billioner og voksede ud over samfundets grænser og ind i et transnationalt Wild West hævet over lov og orden. Vi ser tilbage på et årti, der begyndte i tech-eufori og endte i et gevaldigt techlash.
Cambridge Analytica-skandalen blev symptomatisk for årtiets overgang fra tech-eufori til -lash.
Cambridge Analytica-skandalen blev symptomatisk for årtiets overgang fra tech-eufori til -lash.
af Katrine K. Pedersen
“We hope to change how people relate to their governments and social institutions,” sagde Mark Zuckerberg i 2010. Allerede dengang advarede forskere mod konsekvenserne ved ikke at vide, hvem der skulle regere cyberspace – eller hvordan. Ikke desto mindre skulle der gå næsten et årti, før alvoren gik op for regeringer verden rundt. Som The Guardian-journalist Jay Owens påpeger: “Hvis problemerne allerede dengang var så åbenlyse, hvorfor tøjlede regeringerne så ikke industrien?” Det er vel nok årtiets største tech-gåde.
 

Zuckerberg var ”person of the year” på forsiden af Time Magazine i 2010. Han blev et symbol på de nye cowboys fra det vilde vest, der truede forretningsverdensordnen med at indtage nye markeder og smadre de gamle.

 
Den mest skelsættende gadget
I begyndelsen af 10’erne skiftede verdens opmærksomhed fra det browserbaserede web til apps. Med smartphonen blev tjenester og services samlet i én teknologi, og virksomheder som Apple, Google, Netflix, Facebook og Amazon fik direkte adgang til forbrugerne og deres data.
 
Apple skød smartphonerevolutionen i gang med iPhonen, Google gjorde den mainstream, Netflix transformerede film- og medieindustrien, Facebook skabte de mest populære apps og et social-networking imperium, og Amazon gik fra at sælge bøger til et gigantisk cloud-computing apparat og verdens største internetvirksomhed. Link.
 
Netflix er en af de virksomheder, der har revolutioneret en industri i det forrige årti med deres app.
 
10’er-buzzword-klassiker: DISRUPTION
Zuckerberg var ”person of the year” på forsiden af Time Magazine i 2010. Han blev et symbol på de nye cowboys fra det vilde vest, der truede forretningsverdensordnen med at indtage nye markeder og smadre de gamle.
 
Tech-entreprenørerne i Silicon Valley ville – som var de altruistiske aktivister – demokratisere information og give magten til folket. Det skulle helst gå stærkt, og Zuckerbergs berømte ord: "Unless you are breaking stuff, you aren't moving fast enough" blev ikke bare Facebooks mantra. ”Disruption” og ”Scale” blev 10’ernes buzzwords og sådan én, som alle måtte eje. Lige indtil problemerne begyndte at vise sig.
 
Jonathan Taplin fra Annenberg Innovation Lab ved University of Southern California var med til at prikke til det såkaldte “techlash”. Havde tech-virksomheder som Facebook, Google og Amazon ødelagt kultur og demokrati? I slutningen af årtiet havnede Zuckerberg på forsiden igen; denne gang bl.a. på Bloomberg Businessweek under overskriften: ”The Apology Machine: Facebook says it cares. Is that enough?”
 
 
"Unless you are breaking stuff, you aren't moving fast enough,"
sagde Mark Zuckerberg og var den nye frække dreng i klassen.
For 10 år siden blev han kåret til Person of the Year af Time Magazine.
 
Det mest dominerende argument: ”If you have nothing to hide..”
Smartphonen markerede den ultimative individualisering af teknologien, og i 10’erne var selv tech-diskursen orienteret omkring individet. I artiklen Secrets are for Filthy People fra en af de sidste dage i 2009, udsagde daværende Google-direktør Eric Schmidt en profeti, der blev en dikterende diskurs for det kommende årti: "If you have something that you don't want anyone to know, maybe you shouldn't be doing it in the first place." En profeti, der ihærdigt blev opretholdt af en gennemlobbyet mainstream-holdning: Individet har kun ansvar for sig selv og prioriteres over fællesskabet.
 
Spørgsmål, der vedrørte værdier og samfund, blev holdt nede i et euforisk trip over, hvor vildt vi havde det med vores nye gadgets. Forfatteren til artiklen Silicon Valley has an Empathy Vacuum stillede et af de uvelkomne spørgsmål, da tech-fascinationen var på sit højeste, og hvor kritik blev opfattet som forstyrrende for den gode stemning: ”It is important for us to talk about the societal impact of what Google is doing or what Facebook can do with all the data. If it can influence emotions (for increased engagements), can it compromise the political process?”
 
Men med tiden og med flere og flere eksempler på, at denne tech-libertarianisme legitimerede ansvarsfralæggelse og i nogle tilfælde lovløshed, begyndte kritiske spørgsmål at fylde: Hvor meget kan et individ egentlig stilles til ansvar for? Særligt når den nødvendige information er udeladt? Efter afsløringen af Cambridge Analytica i 2018 blev spørgsmål, der angik politik, samfund og kultur tydelige i den offentlige debat.
 
 
"If you have something that you don't want anyone to know,  maybe you shouldn't be doing it in the first place," sagde
Google-direktør Eric Schmidt i slutningen af 2009   en profeti, der blev en dikterende diskurs for det kommende årti.
 

Men med tiden og med flere og flere eksempler på, at denne tech-libertarianisme legitimerede ansvarsfralæggelse og i nogle tilfælde lovløshed, begyndte kritiske spørgsmål at fylde: Hvor meget kan et individ egentlig stilles til ansvar for? Særligt når den nødvendige information er udeladt?

 
Mest 10’er-agtige citater
Et af de citater, der siger en hel del om forrige årti, er Mark Zuckerbergs udtalelse om det amerikanske valg i 2016: "Personally, I think the idea that fake news on Facebook influenced the election in any way is a pretty crazy idea."  Han trak efterfølgende sin udtalelse tilbage.
 
Det andet må være: "Naps are awesome," et af Kanye Wests mange populære tweets, der siger lige så meget om treenigheden magt, nye medier og politik som Zuckerbergs citat. Sammen med Kardashian-familien udgør West et af årtiets mest magtfulde influencer-imperier. Nogle vil måske kalde et tweet om en lur for temmelig ligegyldig, men i 2010'erne blev ligegyldigheder i stor stil vekslet til magt.
 
YouTube og Instagram kanaliserede dette nye marked, der skabte fænomener som The-leave-Britney-alone-guy, der er kåret til top-10 viral video of all time, "Gangnam Style," der blev den første YouTube-video, der nåede en milliard views og celebrities som Justin Bieber og Kim Kardashian. 
 
 
The-leave-Britney-alone-guy, der er kåret til top-10 viral video of all time.
 
TIDSLINJE
2010: Zuckerberg bliver Time Magazines ”Person of the Year” og symbol på, at tech-optimismen er genvunden. Samme år citeres han for at sige: "People have really gotten comfortable not only sharing more information and different kinds, but more openly and with more people (..)That social norm is just something that has evolved over time". Instagram lander i App Store, og december 2010 indledes af Det arabiske forår i Tunesien.
 
Instagram lander i App Store i 2010.
 
2011: Siri ankommer med iPhone 4S, Snapchat bliver talk of town, og Apple lancerer et emoji-keyboard. Facebook indgår forlig med Federal Trade Commission i forbindelse med anklager om brud på privacy-regler. Den hidtil største vækst i antallet af smartphones – bl.a. pga. Googles Android, der gør smartteknologien tilgængelig for et bredere publikum.
 
Siri ankommer med iPhone 4S.
 
2012: Facebook bliver børsnoteret, og Richard Branson åbner salget for de første rumturister til pladser på Virgin Galactic. Guvernør Jerry Brown underskriver et lovforslag, der formaliserer og legaliserer førerløse biler på statsejede veje i Californien.
 
Richard Branson åbner salget for de første rumturister til pladser på Virgin Galactic i 2012.
 
2013: The Guardian trykker den første artikel med information fra den amerikanske whistleblower Edward Snowden, om hvordan NSA spionerede på amerikanske statsborgere. 2013 er også året for det første smartwatch, og hvor deep learning og intelligente maskiner for alvor bryder igennem. ”Selfie” vinder pladsen som 2013’s ord i Oxford Dictionaries – ”twerking” og ”binge watching” er også på listen. LinkLink.
 
 
Før The Guardian trykte den første artikel med information  fra amerikanske whistleblower Edward Snowden i 2013, var der ikke mange, der anede, hvem han var  det ændrede sig.
 
2014: Lancering af det kinesiske Musical.ly (senere TikTok) og den kinesiske e-commerce-gigant Alibaba sætter rekord som den største børsnotering nogensinde på Wall Street. Retten til at blive glemt bliver vedtaget og indført som EU-lov. Gamergate og chikane af kvinder i gaming-industrien eksploderer. Det går særligt udover de to kvinder Zoë Quinn og Brianna Wu. Ordet disruption bliver registreret af Dansk Sprognævn. Snapchat takker nej til et 3 milliarder dollars-tilbud fra Zuckerberg. Link.
Den kinesiske e-commerce-gigant Alibaba sætter rekord som den største børsnotering nogensinde på Wall Street. Det var i 2014.
 
2015 Facebook introducerer “reactions” – de seks emoji-alternativer til “like”-funktionen. Google får kritik for racediskrimination, da deres billedgenkendelsesteknologi i Google Photos kategoriserer to sorte personer som gorillaer. Theranos-skandalen afsløres, og Kylie Jenners nye app indtager førstepladsen på IOS Top App Chart og slår Messenger, Facebook, Instagram og YouTube.
 
 
I 2015 introducerer Facebook “reactions” – de seks emoji-alternativer til “like”-funktionen.
 
2016 Zuckerberg udtaler: "Personally, I think the idea that fake news on Facebook influenced the election in any way is a pretty crazy idea." Nyheder om russiske trolde, fake news-propaganda, desinformation, misinformation fylder mediebilledet. Google Maps anklages for at have fjernet Palæstina. Pokémon Go fylder gader og stræder og bliver det spil, der hurtigst har nået en indtjening på 500 millioner dollars.
 
 
I 2016 fylder Pokémon Go gader og stræder og bliver det spil, der hurtigst har nået en indtjening på 500 millioner dollars.
 
 
I 2017 tager Fortnite fra Epic Games magten over børnenes tid i det meste af verden.  
 
2018 Cambridge Analytica-skandalen afsløres, og EU indfører Persondataforordningen. Mark Zuckerberg er til høring i det amerikanske Senat og EU-Parlamentet. Antallet af internetbrugere når 4 milliarder, hvilket svarer til halvdelen af jordens befolkning. AI-teknologi rammer det etiske autoværn. Drømmen om førerløse biler og innovation af teknologier til ansigts- og billedgenkendelse afløses af kritik og mistillid.
 
I 2018 afsløres Cambridge Analytica-skandalen: EU indfører Persondataforordningen, og Mark Zuckerberg er til høring i det amerikanske Senat og EU-Parlamentet.
 
2019 Google får medhold i, at ’Retten til at blive glemt’ på internettet kun gælder inden for EU's grænser. Zuckerberg nægter at faktatjekke politiske kampagner. Et foto af et æg på, @world_record_egg account, bliver det mest likede post på Instagram, og TikTok ryger ud i et verdensomspændende stormvejr på grund af politisk censur.
 
Et foto af et æg på, @world_record_egg account, bliver det mest likede post på Instagram.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også