Tag den venlige nej-hat på
Anerkend at traditionel linjekommunikation er død, og tag den venlige nej-hat på. Det mener Sarah Møller Lundberg i Kforums serie om de største udfordringer for kommunikatører i 2023
af Luke Brown
Mens virksomheders eksterne kommunikationskollegaer vil bokse med stigende behov for troværdig bæredygtighedskommunikation, tydelighed i den politiske dagsorden og det ressourcekrævende SoMe-kaninhul, så er det helt andre ting, der bør have opmærksomheden hos de interne kommunikationskollegaer.
Her kommer tre udfordringer, som nok næppe kun kræver opmærksomhed i 2023, men alle bør adresseres på den korte bane – for at vinde på den lange bane – fra Sarah Møller Lundberg, forfatter, stifter af Vagus Communication og kommunikationsmedarbejder hos Vestas. Hun medvirker i Kforums serie om de største udfordringer for kommunikatører i 2023.
SERIE: K-chefernes udfordringer i 2023
I løbet af januar bringer Kforum løbende interviews med k-profiler, der kommer med deres bud på, hvilke store issues og udfordringer der vil lande på kommunikationschefernes bord i 2023.
I februar sætter Kforum fokus på CEO-aktivisme – kontakt redaktionen på info@kforum.dk med dine bud på, hvad udviklingen er for den tendens.
Anerkend, at traditionel linjekommunikation er død
Lederkommunikation er vigtig, men den traditionelle linjekommunikation, hvor vi ruller beskeder ud fra top til bund af organisationen, har mistet værdi. En helt konkret kæp i hjulet er nutidens matrixorganisationer, hvor medarbejderne hører til mere end ét sted.
Lederrollen er mere faciliterende end dikterende. Mening skabes blandt de mange, ikke de få. Kommunikation er mere fri end kontrolleret. Vi kommunikerer ikke i vandfald, men som elektriske netværk af neuroner.
De interne sociale platforme og samarbejdet på tværs af strukturelle teams gør, at kommunikationen flyder frit, netværksbaseret og ukontrollerbart. Vi skifter fra push-kommunikation til pull-kommunikation, og fokus er rettet mod modtagerne, ikke afsenderne. Målet er de gode dialoger, der gør, at vi sammen viser ansvar, forstår risiko og tager gode beslutninger.
Der er behov for forskellighed, ejerskab og medskabelse af fortællingen, som på mange måder gør op med den traditionelle, konsistente linjekommunikation. De kanaler og kompetencer, som bærer det netværk, skal interne kommunikatører være med til at bygge, eksempelvis i digitale communities.
Tag den venlige nej-hat på
I mange år har kommunikationskollegaer kæmpet for at være need-to-have og ikke bare nice-to-have. Den vundne plads ved det beslutningskyndige bord kommer med et ansvar og en krævet arbejdsindsats, som gør, at der skal frigives flere ressourcer til at støtte op om det, der virkelig batter. Samtidig har organisationen fået øjnene op for behovet for kommunikationskompetencer, så efterspørgslen er stigende.
Udfordringen for kommunikationsafdelingerne bliver at prioritere der, hvor kommunikation har den største indflydelse, samt balancere mellem det kortsigtede og langsigtede.
Kommunikationspartnerne har længe efterspurgt ansvar, og nu, hvor organisation beder om hjælp, hvordan finder vi så den venlige nej-hat frem og prioriterer knappe ressourcer på den mest værdiskabende måde, så det både understøtter resultater her og nu, men også styrker organisationen på den lange bane? Det bliver ikke let i en tid, hvor der i forvejen bliver sparet ressourcer væk.
Skab en kultur, som medarbejderne gider være en del af
Der er meget snak om tiltrækning og employer branding, men vi glemmer af og til, at det især handler om de medarbejdere, vi har nu og her – og ikke blot dem, vi skal have i fremtiden. Input fra exit-samtaler er på mange måder for sent, og vi bør skifte fokus til at skabe dialog med de medarbejdere, vi har, mens vi har dem, og handle på deres feedback.
Måske "Quiet Quitting" som symptom er "so last year", men årsager som giftig kultur, dårlig ledelse og mangel på mening forbliver et problem for virksomheder. Et stort problem for mange virksomheder.
God kultur er med til at drive engagement. Jeg ser kultur som måden, vi interagerer på, og derfor er kommunikation en selvskreven vigtig kompetence. Vores evne til at løfte den psykologiske tryghed, hjælpe hinanden, sætte egne grænser, undgå misforståelser, drive dialog, indgå i relationer, styrke fællesskabet og skabe mening og samarbejde, beror på individers evne til at kommunikere. Alles evne til at kommunikere.
Så hvis virksomheder vil lykkes med at blive resiliente og implementere New Ways of Working, hvor der er højere grad af autonomi, mennesker i balance, god fleksibilitet, mere agilitet og en stærk fællesskabsfølelse, så kan de lige så godt træne kommunikationskompetencer fra nu af – for bevægelsen mod bedre organisationer med stærkere kultur, den er kun lige begyndt.
