Tænk: Kald en skovl for en skovl, forbrugerombudsmand
Forbrugerombudsmanden kritiseres af k-rådgiver og Forbrugerrådet Tænk for ikke længere at ville bruge ordet greenwashing om vildledende grøn markedsføring i pressemeddelelser efter kritik fra Salling Group.
af Luke Brown
Fredag morgen skrev Kforums søstermedie DetailWatch, at Forbrugerombudsmanden vil skrotte brugen af ordet greenwashing i fremtidige pressemeddelelser efter kritik fra Salling Group.
Forbrugerrådet Tænk forstår ikke beslutningen og opfordrer Forbrugerombudsmanden til at bruge begreber, som forbrugerne forstår.
"Vi undrer os over, at de vil stoppe med at bruge ordet greenwashing. Sproget i pressemeddelelser er løsere end i officielle juridiske dokumenter, og de bruger blandt andet også et begreb som skjult reklame, der heller ikke findes direkte i markedsføringsloven, for at være tydelige i kommunikationen til forbrugerne," siger Marie Frank-Nielsen, jurist i Forbrugerrådet Tænk.
Hun mener, at Forbrugerombudsmanden burde bruge gængse begreber som greenwashing til at gøre deres pressemeddelelser lettere forståelige for folk. Forbrugerrådet Tænk vil selv fortsætte med at bruge ordet.
"Greenwashing betyder vildledende grøn markedsføring. Altså, at man får et budskab frem, som ikke er sandt. Det undrer mig, at de har valgt ikke at bruge det fremover, når det er noget, folk forstår. Det er uheldigt, hvis det er linjen fremover, at man ikke vil kalde en skovl for en skovl i pressemeddelelser," siger Marie Frank-Nielsen.
Greenwashing er et velkendt begreb
Kommunikationsrådgiver og partner i Märk Flemmning Møldrup mener, at greenwashing er et velkendt begreb, som forbrugere kan orientere sig mod og handle ud fra. Han er ærgerlig over Forbrugerombudsmandens beslutning, da det kommer virksomhederne og ikke forbrugerne til gode.
"Vi ved, at forbrugerne har brug for at blive guidet til at handle mere ansvarligt, og der er greenwashing bare virkelig handlekraftigt som begreb og noget, forbrugerne lynhurtigt kan forholde sig til. Jeg tænker, at det her mest kommer virksomhederne til gode, da udtrykket "overtrædelse af vildledningsforbuddet" jo nemt kan forsvinde i mange ord i en pressemeddelelse," siger Flemming Møldrup.
Han mener, at Forbrugerombudsmandens beslutning primært kommer de forkerte virksomheder til gode.
"Der er masser af virksomheder, som gør sig umage, der er mange, der begår fejl og retter dem igen – og så er der måske nogle, der spekulerer i at slippe afsted med at sige mere, end de handler. De bliver måske lidt svære for forbrugerne at fange og gå udenom," siger han og kommer med en opsang:
"Vi har brug for handlekraftige virksomheder, som er ambitiøse og arbejder seriøst med ansvarlighed. Og vi har brug for handlekraft og handlekraftige ord til at fremhæve dem, der er det modsatte. Jeg tror dog, at både forbrugere og medier stadig kommer til at bruge ordet, så derfor kan virksomhederne stadig havne under #greenwashing."
Hvad er man, hvis man har røvet en bank?
Marie Frank-Nielsen er heller ikke imponeret over virksomhedernes tilgang til at blive kritiseret for greenwashing af Forbrugerombudsmanden.
"Virksomhederne skulle bruge mere energi på at undgå vildledning, i stedet for hvordan det omtales. Det virker påfaldende, at man bruger så meget energi på at klage over ordet greenwashing. Det er ligesom at klage over at blive kaldt en bankrøver, hvis man har røvet en bank," siger Marie Frank-Nielsen.
Hun mener, at Forbrugerombudsmanden burde bruge begreber, som offentligheden kender, og tillade et løsere sprog i pressemeddelelserne til gavn for forbrugerne, ikke virksomhederne.
"En pressemeddelelse skal fortælle offentligheden om budskabet på den mest forståelige måde. Det inkluderer at bruge begreber, som offentligheden kender. Der er et rum for lidt friere sprogbrug i netop pressemeddelelsen end i juridiske dokumenter. Forbrugerne forstår bedre greenwashing end lange sammensatte juridisk lydende sætninger om markedsføringsloven," siger hun.
