Tør TV 2 ikke være habile?

Efter et MeToo-efterår i 2020, to fyringer og en Facebookstøttegruppe med 45.000 medlemmer, må TV 2’s troværdighed tage endnu et slag. Men der har fra tv-stationens side heller ikke været andet end slingrekurs gennem hele MeToo.
"Det er decideret uetisk overhovedet at give grønt lys til et projekt, der er så sårbart, lave optagelser og interviews med de kvinder, der har fundet modet til at stille sig frem, og så lægge hele projektet ned – måske, måske ikke, fordi ‘folkestemningen’ på Facebook ikke lige er til det. " Illustration af Kforum
"Det er decideret uetisk overhovedet at give grønt lys til et projekt, der er så sårbart, lave optagelser og interviews med de kvinder, der har fundet modet til at stille sig frem, og så lægge hele projektet ned – måske, måske ikke, fordi ‘folkestemningen’ på Facebook ikke lige er til det. " Illustration af Kforum
af Anne Kirstine Cramon
I efteråret markerede TV 2 sig i den danske MeToo-debat ved, at de kvindelige studieværter ikke måtte dække debatten og skulle erklære sig inhabile i debatten og disclaime, hvis de havde underskrevet det støttebrev til Sofie Linde, som 1.615 endte med at underskrive. Derfor var det også Jens Gaardbo, der blev sendt ind for at styre slagets gang, da det blev Presselogens tur til at debattere MeToo. Siden blev både Gaardbo og Jes Dorph-Petersen fyret, og særligt sidstnævnte og hans smækken med døren har skabt en del virak.
 
For nogle uger siden kom det frem, at en dokumentargruppe på TV 2 var ved at undersøge sexismen på tv-stationen, og at det ville blive lagt frem i en dokumentar, som skulle bringes på kanalen selv.
 
Nu har Jacob Kwon, TV 2’s nyhedschef, dog lagt dokumentaren ned, og frustrationen løber angiveligt ned ad væggene blandt medarbejderne på TV 2. Det er ellers en dokumentar, som holdet bag har arbejdet på i månedsvis, og som skulle afdække de MeToo-sager, der er foregået på Kvægtorvet og Teglholmen gennem tiden.
 
Ser man på ledelsens begrundelse, er det, at dokumentaren kommer til at handle lidt for meget om TV 2, men det bør ikke komme som en overraskelse. 156 TV 2-medarbejdere har i skrivende stund skrevet under på et brev til TV 2’s ledelse, hvor de erklærer sig uenige med beslutningen. De skriver i brevet, at de mener, at deres redaktionelle frihed er frataget dem. 
 
Kunsten i at holde hånden over sig selv
Cecilie Beck er en af dem, der har skrevet under, og hun fortæller til Henrik Qvortrup i B.T.s mediemagasin Q&CO, at kritikken handler om, at en stor gruppe medarbejdere ikke er enige med TV 2 om, at det ikke er muligt at lave en dokumentar på stationen, der går kritisk til sig selv. Hun siger, at det svarer til, at TV 2 forsøger at holde hånden over sig selv. 
 
Det er muligvis kommet bag på TV 2, at Jes Dorph for det første gik ud med sin historie, og hvor meget den har fyldt i mediebilledet den seneste tid. Derfor er det nærliggende at antage, at det også har været medvirkende til, at man fra TV 2’s side har valgt at aflyse MeToo-dokumentaren. 
 
Det er en ærgerlig situation på mange planer. Særligt for de kvinder, der har fundet det mod, det kræver at stå frem, og som nu må se deres anstrengelser forsvinde ud i ingenting. Det er decideret uetisk overhovedet at give grønt lys til et projekt, der er så sårbart, lave optagelser og interviews med de kvinder, der har fundet modet til at stille sig frem, og så lægge hele projektet ned – måske, måske ikke, fordi ‘folkestemningen’ på Facebook ikke lige er til det. 
 
Kwon siger selv, at det er et valg, der er truffet ud fra et journalistisk standpunkt om, at man ikke kan undersøge sig selv, men man kan også spekulere i, om det skyldes, at TV 2 simpelthen er bange for via egne kanaler at bringe oplysninger til torvs, som de har indgået en aftale om ikke at bringe.
 
Vi ved eksempelvis, at Jens Gaardbo har underskrevet en NDA (non disclosure agreement, red.) med TV 2. Det er et meget brugt redskab i det private erhvervsliv, at man underskriver en sådan, så man sikrer, at hverken den ene eller anden part deler oplysninger, viden eller andet om ansættelsesforholdet. Det kan derfor spille ind på valget om at lægge dokumentaren ned, at der kan have været fortællinger om ansatte, som TV 2 har afskediget og indgået en NDA med. 
 
Er presselogen ikke i sig selv inhabil så?
I Journalisten erkender Kwon, at dokumentaren aldrig skulle have været søsat. Og man kan på den baggrund spekulere i, om ledelsen hos TV 2 overhovedet har været vidende om, at den blev det. For er dokumentaren blevet igangsat uden ledelsens vidende, bliver den mundkurv, som nu er sat på det team, der har arbejdet på dokumentaren i månedsvis, ekstra grov. 
 
Og Kwons forklaring stritter lidt i alle retninger. For hvis man ikke kan undersøge eller have et journalistisk take på sig selv, er der jo andre formater, man ikke burde køre, fx føromtalte Presseloge, hvor det også ofte er sager fra TV 2 selv, man behandler. 
 
I podcasten Ugens Krise med Anna Thygesen og Lasse Laursen fortæller de to værter i denne uge om nogle af de henvendelser, de har fået fra kvinder, der har været praktikanter på TV 2. De vidnesbyrd, der fremlægges, er ikke specielt hyggelige. Der fortælles, at praktikanter mere er blevet omtalt som nyt kød end arbejdskraft, og fortællingerne vidner om en meget dårlig omgangstone fra chefer og værter til praktikanter.
 
Det vides ikke, om det er reaktionen på Jes Dorphs farvel til TV 2, der har skræmt TV 2 tilbage i deres musehul, men historien er i hvert fald lagt ned. Det kan også være, at man er blevet bevidst om, at de historier, der hersker derude, er så grelle, at de simpelthen ikke tåler dagens lys. Det er ærgerligt, for det havde været et stærkt statement fra TV 2 at være modige nok til at undersøge sig selv. 
 
Men heldigvis siger Kwon til Ekstra Bladet, at de respektive kvinder har hans velsignelse til at gå ud i andre medier med deres historie. Oh, salig fryd og himmelsk fred, sikke da en gestus fra nyhedschefens side.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job