TV-anmeldelse, Netflix
It’s all easy – og megakedeligt

Med den nye serie The goop Lab på Netflix har Gwyneth Paltrow endnu en gang udvidet butikken, og med sin egenproducerede dokumentar undersøger hun tidens hotte wellness-emner. Foto: Getty Images.

Skrevet af
Tilbage i 2008 fik den Oscarvindende skuespillerinde Gwyneth Paltrow et behov for at udrette mere med tilværelsen end at “kysse med Matt Damon på film”, som hun selv udtaler det i sin nye serie på Netflix. Hendes bud på mening blev lanceret med livsstilsbrandet goop, der i dag kan beskrives som et millionomsættende dameblad uden grænser. Goop sælger alt fra skønhedsprodukter til dyre vitaminer og Gwyneth Paltrows eget design samt rådgivning og forløb fra goops håndplukkede eksperter. Med den nye serie The goop Lab på Netflix har Gwyneth Paltrow endnu en gang udvidet butikken, og med sin egenproducerede dokumentar undersøger hun tidens hotte wellness-emner. Her lader hun sine smukke ansatte kaste sig ud i isbadning, psykedeliske stoffer, nye diæter og et kursus i kvindelig orgasme. Der er kun én ting at udsætte på The goop Lab: Det er røvkedeligt.
Da nyheden om, at Netflix ville sende The goop Lab, kom frem i offentligheden, kom også historierne om, hvordan overbloggeren og livsstilsguruen Gwyneth Paltrow gennem tiden er kommet for skade at rådgive om behandling om sygdom. Blandt andet har goop forhandlet deres såkaldte yoni-æg, lavet af enten jadesten eller rosakvarts.
 
Æggene blev solgt med et løfte om, at de – såfremt de indsættes vaginalt – kan kurere alt fra cyklusbesvær til hormonelle uregelmæssigheder og inkontinens. Problemet var så, at de ifølge gynækologer og læger var decideret farlige. Dette endte i et søgsmål, hvor Gwyneth Paltrow skulle betale en erstatning på 145.000 dollars på grund af æggene, men også på grund af sit egenproducerede spice melange med navnet Inner Judge Flower Essence Blend, der hævede at kunne kurere depression. Det kunne det ikke.
 
Ovenstående er dog kun et enkelt eksempel på de sager, der har kørt mod virksomheden og forstærket kritikken mod Gwyneth Paltrow og hendes pseudovidenskabelige tilgang til helse. I betragtning af, hvor stort et fokus Gwyneth har på sygdom og healing både på sit site og i den ny serie, skulle man tro, at de mange mange eksempler på, i hvor høj grad hun taler mod bedre vidende, ville udfordre hendes position blandt hendes følgere. Det er imidlertid ikke tilfældet. Gwyneth Paltrow har selv tidligere udtalt, at hver gang disse “cultural firestorms” rammer hende, øger det blot trafikken mod hendes site.
 
Samtidig er det også værd at nævne, at Gwyneth Paltrows målgruppe ikke nødvendigvis regner de officielle sundhedsautoriteter – eller disses anke mod Gwyneth Paltrow – som væsentlige. Hun taler til de mennesker (kvinder), der også lytter, når snakken falder på vaccinationsprogrammer som ondskab, det farlige, farlige gluten og nødvendigheden af at foretage detox-kure. Groft sagt, mennesker, der generelt ikke føler sig hverken mødt eller stimuleret nok inden for rammerne af det gængse sundhedssystem og dets regler for at basere anbefalinger på peer-reviewed forskning.
 
Goop er for de rige, veluddannede, slanke modebloggerpiger, hvad Heste-Nettet er for de andre. Med undtagelse af, at goop tjener deres mange millioner på at sælge B-vitaminer til 550 kroner per glas, utroligt smukt, dyrt tøj – og så diverse sundhedsløsninger som depressionspulver og grønne æg til din vagina.
 
 
 
 
Stoffer
Men med den nye serie The goop Lab er der forinden hvert afsnit en disclaimer, der gør det klart, at programmet ikke er en erstatning for at gå til lægen, inden man kaster sig over de samme aktiviteter, som Gwyneths medarbejdere kaster sig ud i.
 
Programmerne er også skåret over den samme læst: goop’erne stiller spørgsmålene, eksperterne svarer, og afslutningsvis bliver det afprøvet på egen krop. I det første afsnit tager et udpluk af goop-medarbejderne på tur i bjergene et sted, hvor de, iført yogatøj, drikker psykedelisk svampete og lægger sig på måtterne, parate til at deale med deres issues – følelse af tomhed, utilstrækkelighed, en barndom med en fraværende far.
 
Man kan se, at det er forholdsvis vildt at være dem, mens de ligger og tripper. Til gengæld er det ikke særlig vildt at være den, der sidder foran skærmen. Egentlig er det lidt en præstation, at man kan få noget, der i sin essens er så sjovt og, ja, bevidsthedsudvidende som psykedeliske stoffer til at være så kedeligt, at det kan bruges præventivt mod alle dem, der har gået og leget med tanken om at drysse lidt spids nøgenhat hen over tilværelsen.
 
Kedsomhedstransformationen skyldes den præmis, der er lagt ned over The goop Lab, og som staves:  s e l v o p t i m e r i n g.  Det er det ord, Gwyneth bruger, når hun forklarer, hvad der driver hende til at arbejde: “How can we milk the shit out of it, you know?”
 
Denne sætning er også Gwyneths, og selvom det lyder som noget, der kommer fra en pige, der kan lide at ryge den til filteret, så henviser hendes metode til, at der findes uudforskede wellness-potentialer rundt omkring, der venter på at blive en del af en større selvoptimeringsrutine. Selv det at tage stoffer – som er midler, man bruger til at have det sjovt  – bliver her fedtet ind i en stemning af ligegyldig spa og matcha latte. Det er i hvert fald den følelse, man får, når man igen og igen hører ordene therapeutic purpose.
 
Gwyneth selv er ikke med på turen til bjergene, men der klippes til hende og medværten Elise, der interviewer to eksperter i et lyst og skinnende talkshowlokale i L.A. Her fortæller Gwyneth en historie om sin egen oplevelse med MDMA engang i Mexico. Endnu en gang sprænges skalaen for kedsomhed. Dette er dog noget af en præstation, når man tænker på, at historiens hovedpersoner er hendes mand, den store Coldplay-forsanger, og hende selv – den prisbelønnede skuespillerinde doing drugs in Mexico. Selvom afsnittet er jævnt ligegyldigt, kan man godt frygte, at livsstils- og bloggerkulturen tager opfodringen til sig og også begynder at instagramme deres nyerhvervede stofmisbrug med hashtags som #gooptherapy #ifGwynethDoesIt.
 
Vinterbadning
Det næste afsnit handler om vinterbadning. Eller energiarbejde, som det kaldes her. Goop’erne flyves fra L.A. til et bidende koldt sted, hvor de laver gymnastik udenfor i badetøj og bader i iskoldt vand. Alt sammen under vejledning af en kuldeekspert. Her er wellness-potentialet, at man ved at tvinge sin krop til at håndtere kulden også kan lære den at håndtere stress. Endnu en gang er det selve udbyttet ved at udføre vinterbadningen, der fylder, frem for oplevelsen ved at gøre det. Her savner jeg de gamle dage, hvor man – i hvert fald på TV 2/Fyn – somme tider supplerede vejrudsigten med billeder fra et sted på en dansk strand, hvor pensionisterne m/k hopper i vandet og ser ud til at kunne lide det – helt uden at være bevidste om, hvilke selvoptimeringsprocesser deres vinterbadning har udløst.
 
 
The Goopers i episoden Cold Comfort. Foto: Netflix.
 
Pleasure can’t be bad
Hvad de to første afsnit mangler, har det tredje derimod. Her holder goop-damerne orgasmesession med en ekspert, der step by step guider kvinderne til at give sig selv to forskellige typer af orgasme. Gwyneth er ikke på gulvet, men forbliver i sin rolle som interviewer. Her forsøger hun flere gange at dreje antallet af orgasmer hen på sundhed, mens eksperten Betty Dodson og partneren Carlin Ross er vedholdende om, at det handler om nydelse for nydelsens skyld.
 
Programmet jager orgasmen, men holder sig fra at formulere et formål. Det slutter med, at vi ser en live-orgasme med Betty D’s assistent, hvilket er både smukt og nødvendigt, som hun selv siger, i en verden, hvor langt de fleste orgasmer på skærmen er de falske orgasmer, vi ser i  pornofilm. Lige der blev jeg gooped et øjeblik.
 
Bagefter fik jeg mod på afsnit fire, der handler om, hvilken diæt der kan gøre dig yngre. Her følger vi tre kvinder, som i tre uger spiser enten vegansk eller vegetarisk + fisk, eller som faster i tre dage. Forsøget afsluttes med en blodprøve, hvori deres biologiske alder skulle være at aflæse. Hvordan det går, kan du selv se – jeg slukkede, inden resultatet blev fremlagt.
 
Det ubehagelige ved wellness
Journalisten Taffy Brodesser-Akner skriver i sin artikel i New York Times om Gwyneth Paltrow som billedet på wellness i den amerikanske kultur. I den forbindelse stiller hun også spørgsmålet: Hvorfor får wellness-verderen én til at få det så dårligt med sig selv? Ét af artiklens svar blev, at hele det univers, goop inviterer én ind i, kun kan eksistere i øjeblikket og aldrig kan tages med tilbage til virkeligheden. Derfor forsvinder magien ved de produkter, man køber i goops webshop, når de står på dit eget menneskebadeværelse mandag morgen, og du netop er vågnet af en drøm, hvor nogen pustede festøv i din nakke
Selvom wellness-ubehaget er virkeligt – også for mig, er min anke mod goops projekt om at selvoptimere gennem wellness-potentialer i højere grad, at de tager fænomener, der før stod som frirum, og gør dem til noget andet: Noget, man kan købe; en klub, man kan blive medlem af; en trend, et middel til at opnå sundhed.
 
Mit eget bedste bud på wellness er at forestille sig en slags dokumentarisk genindspilning af Sliding Doors, hvor Svend Brinkmann spiller en væsentlig rolle. Han begynder at forklare Gwyneth Paltrow om det farlige ved at gå rundt og tro, at man hele tiden skal optimere sig selv. I den sidste scene er de dybt forelskede, og han krænger sin nejhat ned over hovedet på hende, lige inden rulleteksterne kommer frem.

Relaterede artikler

Wax on, wax off, Susanne Bier - Susanne Biers postapokalyptiske horrorfilm Bird Box er blevet lidt af et fænomen, både herhjemme og i udlandet. I Danmar...
Manden, der skræddersyede Brexit - Guf til kampagnenørder: The Uncivil War, der i disse Brexit deal/no-deal-dage huserer på HBO, giver en skyttegravskildri...
Fyre Festival-fiasko: Influencerstuntet, der snød alle - Fyre Festival blæste alle omkuld med verdens måske mest massive influencer-markedsføring. Men hvad der skulle have været...
Great Hack, Great Film - Data er svære at få til at være sjove. Mennesker har drive. Det bruger The Great Hack til at fortælle årtiets måske vigt...
Derfor griner vi - Der er nu ikke noget som et godt grin. Latteren har mange vigtige sociale funktioner mellem mennesker. Den kan inkludere...
Tak til Netflix for The Irishman - The Irishman er lang, langsom og mættet af gode skuespilpræstationer. Den er med andre ord langt fra nutidens actionfyld...
Medieudviklingen 2019 på fem minutter - En af de store fordele ved 2020 er, at vi kan blive klogere på 2019. Her i årets første måneder er det svært at opstøve ...
Framing, følelser og fortid: kampen om DR og mediedebatten - DR er noget, vi diskuterer med hinanden, og noget, vi alle har en holdning til. Det er naturligvis legitimt, at vores ho...
Tiger King: meth, mord og mullets - Sportsvogne, pickup trucks og privatfly. Automatvåben, dynamit og lejemordere. Manglende tænder, lemmer og evnen til at ...

Giv din stemme

10 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

23 JOB

Praktikant

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Head of digital and content

Frist: 16. april

Head of Communication & CSR

Frist: 14. april kl. 16.57

Pressechef

Frist: 30. april
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.