Svar på kritik mod demonstranter
Klumme: Tak til dig, der demonstrerede

Det danske problem består ikke blot af en flok idioter, der råber på gaden. Det er skam også systemisk. (Nikolai Linares/Ritzau Scanpix).

Skrevet af
I søndags gik ca. 15.000 københavnere på gaden i protest mod strukturel uretfærdighed. Og jeg skal da lige love for, at det har vækket en indre vrede i den danske befolkning. Men lige meget, hvordan man vender og drejer det, er kampen mod uretfærdighed og fordomme altid en kamp, der er værd at tage. Også i Danmark. Også under corona. Også, når det handler om USA.
Kritikken af den københavnske demonstration mod strukturel uretfærdighed har taget flere former. Især på de sociale medier kogte vreden over. Men også store politiske profiler som Søren Espersen og Søren Pind har fordømt demonstrationerne. Espersen, fordi han ikke mener, racisme findes. Pind i frygt for corona.
 
Det meste af kritikken er dog ikke en fuldstændig uforståelig. Den er bare kortsigtet, uinformeret og grundlæggende forkert.
 
Så lad os afmontere den et punkt ad gangen.
 
Hvorfor fanden går du op i USA? De lytter jo ikke ...
Hvorfor demonstrere mod politivold og racisme i USA, bliver der spurgt. Der er ingen grund til at blande sig i andre landes indenrigspolitiske spørgsmål. Desuden er USA fløjtende ligeglade med os.
 
Kritikken er egentlig delt i to. 1) Hvorfor blande sig i USA’s interne anliggende? 2) Hvad kan det egentlig nytte? De lytter jo ikke til Danmark.
 
Der er altid grund til at engagere sig i USA. Siden 2. verdenskrig har landet ikke blot været garanten for vores frihed, det har været den styrende kulturelle magtfaktor i hele den vestlige verden.
 
Kan vi løse det i Danmark, kan vi gøre en forskel i verden. Og ja, også i USA. (Samuel Corum/AFP/Ritzau Scanpix).
 
Hvad der sker i USA, påvirker, hvad der sker i Danmark. Hvad der er populært i USA, bliver populært i Danmark. Går USA i en retning, har vi det med at følge efter. Vælger amerikanerne en løssluppen præsident, giver det ilt til andre løsslupne holdninger, også i Danmark.
 
Men de lytter jo ikke, hvis en flok danskere forsamles, bliver der sagt. Det er toppen af latterlig adfærd at kræve forandring i USA fra de københavnske gader.
 
Det er noget vås at sige, at amerikanerne ikke lytter. Se blot på, hvordan den danske samfundsmodel har været et omdrejningspunkt i den politiske debat i USA siden 2016. Amerikanerne lytter faktisk så meget til lande som Danmark, at en erklæret socialdemokrat var tæt på at blive demokraternes præsidentkandidat.
 
Hvis vi kunne løse vores interne strukturelle uligheder på en sund måde, ville vi være et foregangsland ikke bare for Amerika, men for hele verden.
 
Den første kritik bunder derfor grundlæggende i en forsimpling af demonstrationens formål. Ja, det handler om “Justice for Floyd”. Men “Justice for Floyd” er en global kamp mod enhver form for systemisk uretfærdighed. Kan vi løse det i Danmark, kan vi gøre en forskel i verden. Og ja, også i USA.
 
Det leder os hen til den anden kritik.
 
Hvorfor demonstrerede du? Der findes jo ikke racisme i Danmark 
Der bliver spurgt: Hvorfor i det hele taget demonstrere mod racisme i Danmark? Vi lever jo i den humanistiske højborg Danmark. Vi har ikke noget racismeproblem. Det findes slet ikke, siger Søren Espersen. Der ikke noget at fikse.
 
Inderst inde tror jeg ikke engang, at Søren Espersen mener det. For jo: Vi har et racismeproblem. Givet, det er ikke lige så stort som det amerikanske. Det er det ingen steder på Jorden. Men det er nu engang stadig et problem, der kræver en løsning.
 
Ét er de mange kommunikative, verbale og sproglige overgreb. Det er udbredt, det er hyppigt, og det er ikke Danmark værdigt. Siden 2015 har Politiet registreret antallet af hadforbrydelser. Og i den tilgængelige periode, 2015-2018, blot fire år, er det steget med ca. 90 %. Og ikke nok med det: Antallet af hadefulde udtalelser er steget med ca. 200 %.
 
Vi har et problem i Danmark. Og det bliver større. Her kan jeg blot henvise til DR’s artikel: 'Jeg er blevet spyttet på og kaldt abe': Sådan oplever 20 danskere racisme i hverdagen.
 
Men det danske problem består ikke blot af en flok idioter, der råber på gaden. Nej, det er skam også systemisk.
 
Ulighed i Danmark. Kilde: Danmarks Statistik. 
 
En efterkommer med ikkevestlig baggrund tjener ifølge Danmarks Statistik i gennemsnit 121.199 kr. om året. En person med dansk oprindelse tjener 243.284 kr. Kort sagt, hvis du er efterkommer med ikkevestlig baggrund, kan du godt regne med at tjene under halvdelen af den gennemsnitlige person med dansk oprindelse.
 
Armen, det er, fordi de ikke er integreret ordentligt, bliver der sagt. De fleste kan jo knap nok tale dansk. Det er deres egen skyld, at de ikke tjener mere. 
 
Selvom det altid er lettere at sende bolde videre end at tage ansvaret på egne skuldre, bliver vi nødt til at erkende den udbredte strukturelle ulighed, der findes i Danmark.
 
Ifølge et speciale fra 2015 skal en person med et mellemøstligt navn, lad os bare sige Muhammed, sende 52 % flere jobansøgninger end Morten, før han bliver kaldt til samtale. Det er altså sværere for Fatima at finde fodfæste, end det er for Freja. Det behøver nødvendigvis ikke alt sammen være racisme. Men det er en strukturel ulighed, der bunder i fordomme. En uretfærdighed, vi skal bekæmpe.
 
Det handler kort sagt om, at vi har nogle strukturer, der fastlåser folk. Ikke på grund af merit, eller manglen på sammen, men på grund af udseende eller navn. Og det er grundlæggende forkert.
 
Hvorfor mødtes du med 15.000 mennesker under en dødelig pandemi? 
Sidst, men ikke mindst den måske mest berettigede, men også farligste, kritik:
 
Hvorfor samles 15.000 mennesker, mens en dødelig pandemi raser i samfundet. Som Søren Pind skrev på Twitter: “[...] det er toppen af asocial adfærd at man forsamles på denne måde.”
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Mens mange var påpasselige med ikke at røre hinanden eller havde maske på, må man i mellemtiden konstatere, at folk stod for tæt op ad hinanden, og for få havde maske på. Demonstrationen var en virologs mareridt, og de kommende uger vil vise, om det har betydet et nyt smitteudbrud.
 
Men det vigtigste, vi har i Danmark, er vores frihedsrettigheder. Det vigtigste, vi har i Danmark – det, der gør Danmark til Danmark – er vores åbne demokrati og den demokratiske deltagelse.  
 
Vi må aldrig – ikke engang, når der er en pandemi i omløb – sætte demokratiet på vågeblus. (Nikolai Linares/Ritzau Scanpix)
 
Og det eneste, der kan retfærdiggøre en forsamling på 15.000 mennesker, mens der er corona, er den demokratiske deltagelse. Det bør ikke være noget, vi, som Søren Pind, fordømmer, men derimod noget, vi opfordrer til. Myndighederne burde som det mest naturlige i verden sørge for den nødvendige infrastruktur, når der skal demonstreres. I fremtiden bør der fx uddeles masker til alle.
 
Lad mig slutteligt spørge Søren Pind om følgende: Hvad er alternativet? Alternativet er at forbyde alle forsamlinger over 50, inklusive demonstrationer. Eller i det mindste at se bort fra vores rettighed til at demonstrere.
 
At forbyde det ville være et brud på grundloven. At holde op med at demonstrere ville være en demokratisk forbrydelse.
 
Vi må aldrig – ikke engang, når der er en pandemi i omløb – sætte demokratiet på vågeblus. Tænk, hvis amerikanerne ikke havde gået på gaden på grund af corona. Så var politimanden, der sad med sit knæ på George Floyds hals i næsten ni minutter, højst sandsynligt sluppet med en advarsel.
 
I kampen mod racisme, i kampen mod enhver uretfærdighed, er det toppen af asocial adfærd ikke at forsamles, ikke at protestere. Så tak til dig, der gjorde godt af dine demokratiske rettigheder. Tak til dig, der demonstrerede.

Relaterede artikler

Blå brok – den svageste opposition i mands minde - Alt imens Mette Frederiksen nyder rekordstor opbakning i befolkningen, står det borgerlige Danmark i afmagt på sidelinje...
Trumphviskeren - Manden i spidsen for Trumps genvalg, Brad Parscale, chokerede verden, da han for fire år siden gjorde Facebook til et po...
COVID-19: Bogreolen er det nye powersuit - Vores private gemakker er under COVID-19 blevet mødelokale for hele verden. Pludselig er det blevet afgørende, at vi kan...
Ikke lutter lagkage - Tak for kaffe for et stormvejr, Lagkagehuset har været igennem. Siden TV 2 den 14. maj fremlagde en liste med virksomhed...
Twitter trumfer Trump, og dog - Så er det sket: Twitter har sagt fra over for @realdonaldtrump! Sådan da …
Endelig bed Biden fra sig - Efter at have ført en kælderkampagne i de seneste måneder trådte Joe Biden for første gang frem som sit partis ukronede ...
Erik Valeur: 'Svineriet blev skjult' - En lokal, forurenet dråbe i Vadehavet blev pludselig til en sag om landsdækkende spildevandsudledninger. De forurenende ...
Coronakrisens største backseat drivers - Det store flertal er ramt af en slem forårsforelskelse i statsministeren, Socialdemokratiet og staten. Alle elsker Mette...
Er jeg racist? - Er jeg racist? Betyder hvide liv ikke noget? Hvem er de overhovedet? Og skal vi ikke bare se mennesker i stedet for sort...

Giv din stemme

52 stemmer
2,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

36 JOB

Pressekonsulenter

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.